Det er tid til at sende synopser ind til Fastaval. Siden sidste år har jeg arbejdet på et stort helcon-projekt med en masse små og korte unikke horrorhistorier for en masse spilledere og spillere. Historier der kunne spilles i caféen eller baren når man ikke havde andet at lave. I et anfald af begejstring over den idé sendte jeg en synopsis ind sidste år. Den blev endda også godtaget, men jeg aflyste ret tidligt, da jeg ikke kunne se hvordan det skulle kunne virke til en online Fastaval. Efter den meget succesfulde online Fastaval kan jeg nu godt se at det ville virke, men sådan er det jo med bakspejle.

Men jeg viste også, at der ville være en masse arbejde i det og som mit liv ser ud pt. har jeg svært ved at se hvordan jeg skulle kunne ligge så meget arbejde og lykkes med så stort et projekt. Jeg har overvejet at få medforfattere på, men jeg ved ikke lige hvem jeg skal spørge. Faktisk også hvem jeg kan spørge. Jeg tænker at vi alle kender det at være lidt socialt svag i koderne efter disse Corona-år.

Novelle

Til gengæld har jeg en novelle-idé, som jeg har også har arbejdet (læs: gået og tænkt) på i nogle år. Nemlig en ørkenvandring.

Det er en stram fortælling om resterne af en stamme stenalder-artige folk, der flygter fra deres hjemlige jagtmarker efter at have tab en årelang kamp imod Det Døde Folk. Nu bevæger stammen sig igennem sand og under en dræbelig sol imod bystaten Ascalon, der ligger på den anden side af den store golde ørken.

Undervejs skal stammen overvinde ørkenbanditter, sandstorme og kæmpebiller. Der er en stramt ressourcemekanik, med en fælles bunde af terninger, som løbende bliver brugt.

Det var et helcon

Man skulle spillede mere eller mindre overnaturlige agenter fra den britiske udgave af “Bureau for Paranormal Research and Defense”. Spillet skulle udfolde sig indimellem de andre aktiviteter på connen og bestå af en række mikroscenarier.

Ideen var at der var et scenarie per spilleder, hvert scenarie skulle have tre akter og to nye spillere til hver akt – sådan at mange forskellige spillede på kryds og tværs med hinanden. Et utrolig lidt covid-19 sikkert set up.

Jeg havde også en idé om at holde styr på en score for hver agent undervejs (på en offentlig planche), at ens spilperson fik nye evner undervejs, at man skulle gå med batches og at ens spilperson kunne blive “fanget” i et scenarie, så de næste agenter, der spillede næste akt i scenariet, skulle rede en.

Det er en fed idé, men med udsigten til at den fysiske Fastaval nok bliver aflyst igen og forhåbentligt digitaliseret, så kan jeg ikke overskue at skrive endnu et scenarie, der ikke bliver spillet på Fastaval. Selvom formen med meget korte scenarier og spille på kryds og tværs kunne fungere super godt online, så er motivationen der simpelthen ikke og det betyder at jeg venter med at aflevere scenariet til efter pandimien.

For nyligt købte jeg Scion brugt og billigt. Jeg har lige læst intronovellen og selvom den er meget sjov og sejt, så giver hele Scion set up’et mig lidt en tør fornemmelse i munden. Man spiller gudebørn fra seks forskellige bedaget panteoner (græsk, nordisk mytologi, voodoo, traditionelt japansk og aztekernes guder) og kæmper imod disse guders ærkefjender Titanerne. Nu er jeg ikke religionshistoriker, men jeg tænker at titanhistorien passer godt ind i nogen af mytologierne og mindre godt ind i andre.

Min hånd og bog.

Når man har læst intronovellen, som er et nordamerikansk nordisk epos, så virker resten af bogen lidt som nogen postmoderne rod uden mål. Jeg ville ønske det var et spil til at spille en American Gods-historie, men virker det ikke til at være.

Og jeg ville endnu mere ønske at det var et B.P.R.D. rollespil. Men det er det godt nok heller ikke.

Corona og B.P.R.D.

Under vores lock down fik jeg læst sygt meget B.P.R.D.

Infoboks: B.P.R.D. er en Hellboy spinoff tegneserie. Hvis du ikke kender den eller Hellboy tegneserien, så slå den op på nettet. De er ret fine.

Fem B.P.R.D. samlebind i en klassisk Billy reol.

Jeg var flere gange inde i Faros og (halv nervøst) købe endnu en del af Hell on Earth. Jeg havde i forvejen læst Plague of Frogs og i julen læste jeg 1946-1948. Samlet er det den vildeste historie. Det er oppe på den helt store klinge – med kæmpe monstre og verdens undergang fortalt igennem et ret stort persongalleri med næsten små, men meget nærkommende horror- og okkulte fortællinger.

Jeg har bygget meget af min online Warhammer kampagne op over samme formel (bare med et mere fast persongalleri). Man kan læse mere om den kampagne hvor på Thomas’ blog.

Lad os sige, at vi skulle spille B.P.R.D.

På fredag går jeg på ferie og det er lidt dødt med rollespil i ferien. I virkeligheden mangler jeg ikke kampagner. Principielt spilleder jeg tre og spiller med i en, hvilket mindst er to for mange, men for folk som mig er det ret hyggeligt at dagdrømme om ens næste kampagne.

Og hvis jeg fik tid engang, hvordan kunne man så lave en B.P.R.D. kampagne?

Det ville være noget med at spillerne spiller flere forskellige personer eller i det mindste hjælper med at spille biperson. Der skal være plads til forskelligt powerlevel – nogen kan vanvittig magi, andre er semiudødelige mærkelige væsener/konstruktioner og andre er ret normale forskere/soldatertyper. Der dør en del hovedpersoner undervejs, men aldrig i ligegyldige kampe og uden en god opbygning. Generelt er serien ikke bange for karakterudvikling (både personlig, men også i figurernes evner) – man kan faktisk sige at den er drevet af det og den gør det virkelig godt.

Nå ja, også er baggrundshistorien og hovedplottet verdens undergang – og alle de små fortællinger, der foregår imens kæmpemonster ødelægger Jorden/virkeligheden/kosmos.  Jeg tænker, at rollespilssystemet skal kunne rumme dødeligheden på en god måde, forskellige evner (herunder ret magiske af slagsen), et stort persongalleri og de små og store sidehistorier.

Dresden Files, Savage Worlds, World of Darkness or what?

Af en eller anden grund håbede jeg på at Scion kunne rumme et B.P.R.D., men det kan det overhovedet ikke.

Dresden Files

Når jeg kigger i min egen systemsamling, så kunne et hack af Fate-spillet Dresden Files måske gøre det. Jeg kunne bare ikke rigtig få Dresden Files til sådan rigtig at virke sidst jeg prøvede at spille det. Faktisk er det et generelt problem jeg har med Fate.

Derudover ligner Dresden Files universet på nogen måder lidt B.P.R.D. og andre overhovedet ikke. Jeg ved ikke om det kunne gå hen og blive forvirrende i længen.

Savage Worlds

Savage Worlds har jeg ikke spillet særlig meget, men det er enkelt og virker fint og jeg har en meget superpower-bog til det (som godt nok har mindre personlighed end Bilka). Det er ikke det mest inspirerende rollespilssystem, så stabilt og det er hurtigt at lave spilpersoner i det – hvilket er godt, hvis man skal lave mange af dem.

World of Darkness

World of Darkness, som jeg har også har stående, er modsat Savage Worlds fuldt med stemning. Nogen af stemningen passer endda på B.P.R.D. Man kunne kører det semisystemløst, eller retter sagt man ville være nødt til at køre det semisystemløst, da World of Darkness-system er ret rædsomt. Til gengæld er det let at hacke. Sidst jeg forsøgte at spille noget ikke WoD med World of Darkness som system – gik det dog mindre godt.

Ingen af de ovenstående systemer er nødvendigvis særlig gode til at rumme fortællestrukturen i B.P.R.D. Jeg ved ikke om et system behøver hjælpe med det eller om det bare er fint nok at der er et system for action og xp. Eller om det ville være rart med hjælp til flere spilpersoner og noget mekanisk til både at rumme dommedag, et vampyrsideplot og karakterudvikling.

Hvilket system ville du bruge til at spille B.P.R.D.?

Warhammer 4 ed.

Her under Corona-virus lock down er jeg nemlig kommet med i en Warhammer kampagne. Jeg tror de andre nåede at mødes off-line og lave spilpersoner inden vi gik i karantæne, men forrige lørdag lavede jeg min over Skype.

Samme aften spillede vi første spilgang og i torsdags spillede anden spilgang. Vi gør det super simpelt med videoopkald over Skype. Terningerne slog vi hver for sig analog. Ask forsøgte at vise os et særlig godt slag, men det viste sig blot som et par blå prikker. Det er en tillid sag, hvilket er ret sympatisk.

Det virker ret godt at spille online. Vi har spillet A Rough Night at The Three Feathers, som er et scenarie, som jeg gerne har ville spille længe. Men det er lettere eller federe at spille Warhammer off-line.

Vi skulle havde spillet i går, men det blev desværre aflyst.

Vampire

Inspireret af vores Warhammerspilgange vi aftalt en spilgang i vores vampirekampagne her i mandags. Desværre blev det også aflyst – vi har ikke nok der kunne møde tidligt nok op, så vi fik bare snakket lidt både om kampagnen og hvordan det ellers går med os. Det var fint, men også lidt ærgerligt.

En tredje kampagne?

Faktisk var jeg begyndt at læse Ars Magica i starten af karantænen, fordi jeg tænkte det ville være det perfekt Corona spil!

En videochat og et Google Sheet også kører bussen, men da jeg kom til afsnittet om hvordan man laver spilpersoner gik jeg allerede død og kunne godt se at der simpelthen er for meget arbejde i Ars Magica. Der er noget med det der fedt spil a la Ars Magica, som jeg tænker online rollespil kan. Jeg kan bare ikke lige gennemskue om hvad det skulle være, men det kribler i fingerne for at lave en mini-online kampagne i noget der passer til online formen.

Jeg tror noget med planlægning, federig og lidt mere monolog baseret spil er vejen frem, men jeg ved det ikke. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at lave en minikampagne i Hellboy/B.P.R.D. universet.

Det kunne være noget Vampire eller Apocalypse World’ish?

Imellem GURPS Discworld Also og GURPS Horseclans lå Hellboy Sourcebook and Roleplaying Game. Jeg elsker Hellboy tegneserien og har spillet en del GURPS back in the day (altså for ca. 25 år siden), så jeg tænkte at det måske kunne være meget sjovt at tjekke den ud. Så jeg ville se hvad den kostede. Det første jeg så var at den var out of print og at den koster over 430 kr. brugt i USA.

Jesus! Hellboy og vennerne fra B.P.R.D. sat op i stat porn må vente.