Tag-arkiv: Ask J. B. Møller

The Moot – et scenarie fra 1997

En af de scenarieideer jeg har tænkt over i mange år er et politisk valgscenarie sat i The Moot i Imperiet (Warhammer). Valgdramaer har vi set i andre medier, fx tv-serier såsom Borgen, The Wire og Westwing, men jeg kan ikke umiddelbart komme på et rollespilsscenarie, der behandler det. Udover over et som jeg hørte om for mange mange år siden. Ideen om et valgdrama sat i The Moot er nemlig ikke min. Det er et scenarie, som jeg ved allerede er lavet og spillet på Fastaval, men ikke programsat.

De glade 90’erne

Min første Fastaval var i 1996 og min anden var i 1998. Jeg sprang med andre ord 1997 over, men en del mine venner var på Fastaval i påsken 1997 – heriblandt Ask og Asger. De havde altså mulighed for at spille klassikere såsom Arken, Jisei, Faldne Engle, Nibelungentreue og Følger heldet de tossede? Jeg kan faktisk kun huske Asger fortælle om Følger heldet…, men man kan (og kunne især back in the day, hvor scenarier kun kørte i en blok) let komme igennem en hel Fastaval uden at spille kommende klassikere.

Til gengæld så spillede Ask et scenarie, hvis idé har været en ny klassikere for mig personligt. Som jeg husker historien, så spillede Ask, en spilleder og fem andre spillere (der var altid seks spillere på et scenarie i 90’erne) først det scenarie de nu skulle spille, men blev hurtig færdig med det. Hvor hurtigt fortæller historien ikke noget om, men eftersom det var i 90’erne kan det godt være at de har spillet i måske 2-3 timer. Dengang var scenarierne nemlig lange, helst 5-6 timer, og det var ikke unormalt at man spillede i op til 12-14 timer i en aftenblok.

De blev altså “hurtigt” færdig og ville gerne spille mere. Heldigvis havde spillederen selv et scenarie med! Det var et valgdrama sat i The Moot og en parodi på amerikanske valg. På det her tidspunkt har det været noget Bill Clinton-noget, men måske lidt før chikane og voldtægtssagerne blev offentligt kendt. Som jeg husker selve plottet, så handlende scenariet om en Elder-kandidat (Elder er præsidenten i the Moot) og gruppen omkring ham, hvor en af dem, Asks spilperson, var en gammel menneskekriger, som havde været på eventyr med hobbit hovedpersonen i deres unge dage. Jeg forestiller mig at det var meget West Wing, men den tv-serie kan ikke have været en inspiration, da den først gik i luften i USA to år efter.

De nåede ikke at spille scenariet til ende, da det vidste sig at være et langt scenarie og klokken alligevel blev for mange for selv 90’er rollespillere. Men det skulle have været en fest så længe det varede, især fordi de ligesom alle sammen var varmet op af det første scenarie de spillede sammen den aften.

Hvornår skriver vi det sådan rigtigt?

Lige siden 1997, hvor Ask fortalte mig om valgkampsdramaet har jeg gerne ville ”gendigte” det. Jeg har altid gået med andre ideer, da de pressede sig mere på eller simpelthen var lettere at skrive, men aldrig glemt ideen om det. Jeg tror nemlig ikke scenarieret blev skrevet og spillet sådan rigtigt, hvilket jeg synes er synd, da valgkampsdramaer kan være stærke fortællinger a la sportscenarier og lignende. Hvis scenariet findes eller andre var med i Asks spilgruppe der i ’97, så skriv gerne.

Indtil vi finder det eller nogen andre skriver det vil ”The Moot – et valgkampsdrama” nok være et af de vigtigste scenarier på min ”to write”-liste.

Onlinerollespil

2 svar

Jeg har tænkt over hvilke slags rollespil, der passer bedst til online spil. Udover meget strategiske spil a la D&D, som ikke rigtig gør noget for mig.

Warhammer 4 ed.

Her under Corona-virus lock down er jeg nemlig kommet med i en Warhammer kampagne. Jeg tror de andre nåede at mødes off-line og lave spilpersoner inden vi gik i karantæne, men forrige lørdag lavede jeg min over Skype.

Samme aften spillede vi første spilgang og i torsdags spillede anden spilgang. Vi gør det super simpelt med videoopkald over Skype. Terningerne slog vi hver for sig analog. Ask forsøgte at vise os et særlig godt slag, men det viste sig blot som et par blå prikker. Det er en tillid sag, hvilket er ret sympatisk.

Det virker ret godt at spille online. Vi har spillet A Rough Night at The Three Feathers, som er et scenarie, som jeg gerne har ville spille længe. Men det er lettere eller federe at spille Warhammer off-line.

Vi skulle havde spillet i går, men det blev desværre aflyst.

Vampire

Inspireret af vores Warhammerspilgange vi aftalt en spilgang i vores vampirekampagne her i mandags. Desværre blev det også aflyst – vi har ikke nok der kunne møde tidligt nok op, så vi fik bare snakket lidt både om kampagnen og hvordan det ellers går med os. Det var fint, men også lidt ærgerligt.

En tredje kampagne?

Faktisk var jeg begyndt at læse Ars Magica i starten af karantænen, fordi jeg tænkte det ville være det perfekt Corona spil!

En videochat og et Google Sheet også kører bussen, men da jeg kom til afsnittet om hvordan man laver spilpersoner gik jeg allerede død og kunne godt se at der simpelthen er for meget arbejde i Ars Magica. Der er noget med det der fedt spil a la Ars Magica, som jeg tænker online rollespil kan. Jeg kan bare ikke lige gennemskue om hvad det skulle være, men det kribler i fingerne for at lave en mini-online kampagne i noget der passer til online formen.

Jeg tror noget med planlægning, federig og lidt mere monolog baseret spil er vejen frem, men jeg ved det ikke. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at lave en minikampagne i Hellboy/B.P.R.D. universet.

Det kunne være noget Vampire eller Apocalypse World’ish?

Carroburg Bürger kampagne

4 svar

Inspiration til kampagner kan kommer mange steder fra. Denne udspringer af nødvendighed, Rasmus’ Old school Temple of Elemental Evil-projekt (mere om det senere) og lidt det faktum at Morten & co. har valgt at spille Warhammer. På vores Dresden Files kampagne har vi haft svært ved at stille hold. Det er træls. Pga. vores livssituationer, hvor de fleste af os er mænd i 30’erne med jobs og familier, er det nødvendigt for hver enkelt af os at aflyse en spilgang i ny og næ. Det skal der være plads til, men udover vi har svært ved at stille hold, så gør de mange afbud det også vanskeligt at lave et forløbende narrativ.

I en mailkorrespondance om problemet refererede en af spillerne, Ask, til mødestrukturen i vores fælles ven Rasmus’ dungeon crawl Temple of Elemental Evil kampagne. I Rasmus’ kampagne er der en pule af 14 spillerne, der alle har lavet en spilperson. Det er ikke meningen at alle skal møder op hver gang. Dagens hold bliver sat af dem der møder op, hvilket som oftest er 6 til 7 spillerne. Resten af spilpersonerne bliver tilbage i en slags base camp imens dagens hold udforsker videre ned i templet. Det er en sjov struktur. Læs mere på Rasmus’ blog.

Jeg er ikke rigtig fan af dungeon crawl eller d&d, så jeg kommer ikke til at spillede Temple of Elemental Evil. Til gengæld er jeg pænt stor fan af Warhammer og kampagner der foregår i en by. Derfor jeg har fundet på et set up, hvor jeg planker Rasmus’ mødestruktur og blander det med urban krigshammer til dit fjæs.

Great Carroburg Bürger kampagne

Imperiet er et farligt sted og hver spilgang er der trusler (mod byen, lokale, hoffet, menneskeligheden osv.) i Carroburg og en gruppe handlingsstærke bysbørn må træde til, så kastanjerne kan redes ud af ilden. Det er bare ikke altid de samme bysbørn der træder til. Det er enkeltstående eventyr, hvor skurke måske undslipper, men som aldrig ender med en cliffhanger.

Ligesom i Rasmus’ kampagne skal der være en del spillerne til denne kampagne. Spillerne spiller klassiske Warhammer spilpersoner, der er slået tilfældigt efter Warhammerreglerne og det er ikke meningen at alle spillere møder op hver spilgang. Når ens spilperson ikke er med får man ikke xp for spilgangene, men det er til gengæld i downtimen, hvor man får lov til at bruge xp. I downtime køber man nye skills eller skifter karriere. Derudover kan man bruge downtime til at hele skade og man skal slå på en downtime-tabel for hver gang man ikke spiller med. Der er en tabel for hver Career Class og udfaldet kan være alt fra blive gift, man har fået en stor ordre, ens hus er brændt ned, fået et barn, der er begyndt et ondsindet rygte om en, man har fået en akademisk anerkendelse, et kampar osv.

Eventyrene kan være ting som:

Spilpersonerne undersøger rygter om rottemænd i byens kloakker (og møder skavens)
Spilpersonerne afslører ved et tilfælde en kaoskult
Spilpersonerne skal afværge et giftmord på Hertugen
Under Carroburg open, en lokal blood bowl turnering, bringer udeholdet Reikland Reavers, deres voldshooligans til byen og eftersom de er anført af adelige må spilpersonerne (og ikke byvagten) stå for at forsvare sagesløse imod dem
Flere skavens
Noget med en necromancer
En spilperson er faldet i lag med en varulv (Gips!)
Spilpersonerne er i teateret under den store taalhäuser brænd, hvor teateret med fantom and all brænder ned
Et plot jeg hugger fra en Dresden Files roman

Alt i alt meget Felix and Gotrek lig fortællinger. Eventyrerne skal både være noget man kan løse med snilde og vold (gerne begge).

True Warhammer.

(Jeg overvejede også et Ars Magica eller magiskole-koncept, hvor de spilpersoner, der ikke er med læser til eksamen, men det blev alligevel lidt for kedeligt.)

Tossehårdt slag! – et simpelt kampsystem

4 svar

I weekenden for et par uger siden var min ven Kristian i København og besøge mig. Tidligere har Kristian, min ven Ask og jeg spillet one shot rollespil når vi var samlet. Ask og jeg overvejede om vi skulle overtale Kristian til at gøre forsøget igen. Desværre blev det ikke til noget, men jeg blev tændt på at lave noget til næste gang Ask, Kristian og jeg har mulighed for at spille igen.

Når vi spiller er det som oftest ret sjovt, men ender tit også med at tage en del tid. Vi har som oftest kun en aften – som går over i nat og vi slutter spillet om morgen. Vi spiller ofte rock n roll action fantasy med Warhammer eller Drager og Dæmoner som motor. System valget gør at kampe tager tid og vi bruger også tid på at lave spilpersoner. Det virkende fint for os, dengang vi var unge, uden forpligtelser og kunne sove en lørdag/søndag væk. Det kan vi ikke rigtig mere.

En simpel kampagne, et simpelt system

For det første skal spillederen (som altid er mig) lave spilpersonerne på forhånd. Derudover er det måske fornuftigt overveje et andet system end dem vi traditionelle vi traditionelt vælger. Måske skulle jeg bygge et selv? Og fordi jeg var så glad for action’en i Thorvald Stauning – Varulvejæger tænke jeg på at bruge kort fremfor terninger i mit nye system.

Her er mine tanker om et simpelt system der bruger kort til action:

Man har et kort deck med kort der passer til ens spilperson. Din spilpersons handlinger er defineret af kortene.

Kamp og ikke-kamp (non weapon proficiencies)

Kortene består af en beskrivelse ”Er du tosset et hårdt slag”, ”Dristigt rullefald” ect., og en angrebsværdi og forsvarsværdi (mellem 1 og 5). Kortene bruges både i kamp og udenfor kamp. Ikke kamphandlingerne er i bunden af kortet (hvis kamphandlingen er i toppen og omvendt).

Ikke kamphandlingernes beskrivelse kan være noget a la: ”Med nød og næppe” og ”Driftigt”, de har også en værdi (1-3). I virkeligheden har jeg mest tænkt over kampdelen, så ikke-kampdelen er lidt halvbagt (kom gerne med forslag til ikke-kamp ellers forestil dig at det er lidt ligesom kamp, bare anderledes).

Kapow! mangler en forsvarsværdi. (Tidligere design)

Deck og kort

Man har et deck med 25-30 kort. Man har en hånd på fire-fem kort. I hver runde vælger man hemmeligt hvilket kort man ønsker at spille på hvem (ikke så hemmeligt – man ligger kortet med bagsiden op hen til den spiller/monster man ønsker at spille det på). Når alle har valgt kort, så spiller man sit valg og beskriver handlingen/den situation der opstår. Derefter trækker man et kort fra sit deck til sin hånd.

Som udgangspunkt har ens kort en angrebsværdi og forsvarsværdi og/eller evt. en særlig handling (finker, hjælpe, helbrede, måske magi). Hvis man bliver ramt af et kort med et angreb der har en højere angrebsværd end ens forsvarsværdig, så tager man skade. Når man tager skade fjerner man det antal kort fra sin hånd som man har fået i skade. Altså hvis løven spiller ”Bisk kampløvebid Angreb 3/forsvar 2” og du har spillet ”Lyn stik Angreb 4/forsvar 1”, så bider løven dig imens du lynstikker den. Du tager to i skade, men det er måske ok, da løven også tager to i skade. Hvis du havde fem kort på hånden, så skal du smide to (udover det kort du spilede). I næste runde vil du kun have tre kort på hånden.
Når man ikke har nogen kort på hånden taber man kampen.
Simpelt? Simpelt.

Flugt

Man (både heltene og monstene) kan på et hvilket som helst tidspunkt forsøge at flygte. Hvis man ønsker at flygter er det op til modstanderen at bestemme om man kan flygte. Hvis man får lov til at flygte, så kommer man væk fra kampen. Hvis man ikke får lov til at flygte får man lov til at trække to ekstra kort op på hånden.

(jeg overvejer om det skal være noget af det samme på spil i forbindelse med at man går ned)

Eksempler på kort

Er du tosset et hårdt slag! Angreb 4/Forsvar 1
Massivt, monotont mosen Angreb 2/Forsvar 3
Åh, et sideslag Angreb 1/forsvar 3
Cirkel spark, goddammit! Angreb 2/ forsvar 2
Lyn hurtige slag, slag Angreb 2/Forsvar 4 – og du har ret til at spille et til kort i denne runde (husk at du stadigvæk kun trækker et kort op i slutningen af runden)
Finke Angreb 0/ – du må bytte dette kort ud med det du spillede (sådan at du kan tage det tilbage på hånden). Hverken du eller modstanderen giver hinanden skade.

Nå jo, også skal det orden meget beskrivelse på drengen når man spiller…

[Berlin] Kroge og anslag

2 svar

I rollespil er der forskel på kroge og anslag. Krogen handler om hovedpersonernes motivation, anslaget slår fortællingen an. I andre fiktionsformer (fx film) er denne forskel ofte ikke så vigtig, da man som forfatter har kontrol over figurerne i ens værk. De er en del af fiktionen. I rollespil har man som forfatter-spilleder en forpligtelse til at vække spilpersonernes interesse for historien, da man ikke har kontrol over dem. Der er en spænding mellem figurerne og fortællingen i rollespil. I det sen90er rollespil, som jeg er rundet af, er der tradition for spillerne har kontrol over deres figurer og spillederen har det primære ansvar for fortællingen. Det er selvfølgelig mere komplekst end som så og end ikke jeg spiller ikke rollespil, som jeg gjorde det i 98, men i grove træk er det sådan. Krogen eller kroge bliver interessant fordi der er værktøjet hvormed spillederen får mulighed for at trække figurerne over i fortællingen.

På bloggen ”Stemmen fra Ådalen” skriver Morten om kroge. Morten laver ikke opdelingen mellem anslag og kroge (det er min), men han argumenterer for at kroge (i modsætning til anslaget) ikke bør være et pseudovalg, da de ofte ikke er særlig elegante.

Som spilleder i kampagner bruger jeg meget tid på kroge – især når man starter en ny kampagne og man spiller den første historie.

I går spillede vi første afsnit af vores ”rigtige” spil af vores Dresden Files og på trods af vores fine foldehistorier var det ikke let at få krogen i figurerne på elegant måde. Sådan er det tit, lidt svært og minder mig om min ungdom, hvor man mødte en pige man kunne lide og som faktisk også godt kunne lide en. Spillet inden man begyndte at holde i hånden and what not minder, for mig, om dansen om krogene i rollespil. Her er en beskrivelse af hvordan dansen gik i går:

Spillet

Vi kom meget sent i gang, da vi var udfordret af at to spillerne troede at jeg stadigvæk boede i Nordvest og en masse motorcyklister kørte i position ud til Bakken. De to spillere, plus Oliver der var fanget i en fiktiv bus, var på den forkerte side af 3000+ MC’er. Heldigvis havde Ask to(!) citronmåner med.

Jeg havde fem spilpersoner, som kendte hinanden mere eller mindre godt ud fra deres baggrundshistorier og jeg ville gerne de skulle ramme anslaget der var en kampscene samtidigt. Nå, ja, forresten: Kampagnen er sat i Berling, slutapril, 2009. Historien starter midt om natten.

Sigyn og husbond

Lokes ambassadør og ex-SS officeren Otto Rahn (Kasper) har slået sig ned i lejligheden hos en nylig afdød gammel dame, hvis spøgelse har givet ham lov til bo der. Ottos vært (altså spøgelset) vækker ham, da der står en kvinde halvt iført fugleham og bakker på døren. Det er Sigyn, Lokes kone. Hun har en besked fra Loke om at Lokes fosterbrors (Alfaderen Wotan) øje er blevet udstødt af Mimers brønd og nu befinder sig i Midgård (nærmere bestemt i Berlin). Hun foreslår at Otto hyrer den magikyndige listetyv Ralf W. (Jonas) til finde frem til øjet. <- Jo mere jeg tænker over det, indser jeg, at denne scene nok i virkeligheden var historiens anslag.

Stadigvæk midt om natten ringer Otto til rocker halvtrolden Dagobert Faust aka Dago (Ask), da de kender hinanden og Ralf fra en baggrundshistorie. Dago ved ikke hvor Ralf er, men lover at tjekke op på det og ringe tilbage (hvilket han aldrig gør). Igennem den lidt tungnem spøgelseskontakt Conrad får Otto kontakt til Ralf og lover ham guld, hvis han vil hjælpe i Ottos quest. De to hænger ud hos Otto, for at vente på Dagos opringning. (Otto har liget af sin vært gemt i køkkenet, så Ralf bruger lidt magi og energi på at lufte ud).

Rockermellemlederen Hother Neuerdoff skal mødes med sin forretningsforbindelse advokaten Jürgen König i Grosser Tiergarten. Hother bruger Dago som bodyguard. De skal dog lige droppe Hothers datter Oda af ved hendes musikpædagog, der bor og arbejder i et besat hus i Kreuzberg. Halvfe punkeren Ziggi (Oliver) bor i dette besatte hus og den hjemløse russiske præst Alexander (Morten) kommer tilfældigt forbi (en højere magt mener at han skal tage dertil). De kender også hinanden fra en baggrundshistorie.

I mellemtiden bruger Ralf magi på at sporer øjet. Det virker og nu ved Otto og han at øjet er i det selv samme besatte hus i Kreuzberg. Ziggi og Alexander drikker kaffe i Chaos Café i stuen i det besatte hus. Imens kan de hører Lulus musikpædagogik fra en taghave i huset. Også hører de kamplarm. De løber der op og ser et behåret bæst med Lulu over skulleren hoppe ud fra taget og over i rebstigen til en luftballon (langsomste getaway ever). De kaster magi og haveredskaber efter monsteret. Oda på 4 år sidder katatonisk ved en bongotromme.

Nede på gaden ankommer Hother og Dago for at hente Oda. Da de står ud af bilen ramler Dago ind i en mærkelig ormemand forklædt som menneske. Dago, som jo er halvtrold, slå ormemanden. Hvorefter ormemanden klatre op af vægen til taghaven. Dago følger efter, men bruger trappen inde i huset. På vejen møder han Ralf og Otto, som også er på vej op imod taghaven (Ralfs magi siger at øjet er der oppe – eller på vej væk derfra). Oppe på taghaven kommer ormemanden op og angriber Ziggi og Alexander. Efter et par runder kommer de andre spilpersoner til. Der kæmpes og spillerne opdager at det, i Fate, er meget mere effektivt, hvis man hjælper hinanden i stedet for blot alle sammen at slå løs. Ormemanden er sej, men ved fælles hjælp (og Dagos vilde kampskillz) bliver ormen dræbt.

Monstret der tog Lulu er efterhånden langt væk. Holter, der er løbet hen til sin datter, råber: “100.000 Euro, hvis I skaffer Lulu tilbage!”.

Denne spilgang var der en krog til hver spilperson: Otto fik en opgave af Loke, Ralf bliver lovet med guld af Otto, Dago følger efter og tager ordre fra sin rockerchef, Ziggi bor i det besatte hus og holder af Lulu, Alexander bliver velledt af Gud hen til huset. Alle disse er selvfølgelig anslag, men det centrale anslag er selve kampscenen (eller i virkeligheden scenen med Sigyn og Otto) og Hothers løfte om masser af penge.

Sort Forsyning

– en internetlogbog om rollespil, simpelthen.