Det har, for mit vedkommende været et forbrugsstærkt år, hvor jeg købt en fysisk rollespilsbog, nemlig vampire-bogen New York by Night, et par vampire-pdf’er, masse terninger og hele tre brætspil + en udvidelse. Samtidig er jeg kommet af med nogen af mine gamle rollespilsbøger, men jeg har alligevel brugt flere penge på rolle- og brætspil end jeg har gjort i mange år.

Kampagne-hobbitter og rummænd

Udover et par one-shots, Olivers mærkelige fortællerspille og en alfatest af Vampire 5ed., så har jeg primært spillet kampagnespil i år, nemlig vores Warhammer kampagne og Ashen Stars.

Vi spillede Ashen Stars færdig(ish) i løbet af 4-5 spilgange. Jeg spiller en ”tavak”, som er en to meter høj bæltedyrslignende stolt krigerrace, der taler langsomt. Min figur er eks-bomberydder, god til mekanik og overlevede på trods af en deludviklet dødsdrift. Det var sjovt, selvom jeg vist nok faldt i søvn til en spilgang. På Ashen Stars holdet har vi skiftet spilleder fra Niels til Nis og skal til at spille warhammer, nærmere betegnet hobbit-nybyggere i Border Princes. Det glæder jeg mig meget til.

På mit eget Warhammerhold har vi, ja, spillet Warhammer hele året. Vi mangler kun et par spilgange, men er desværre konstant løbet ind i aflysninger. Suk. Når vi en gang i fremtiden får afrundet denne kampagne, så skal vil jeg kører en vampire kampagne, men det bliver først efter Fastaval.

Fastavals webguy og mer’ hammer

Fastaval 2017 var, hvad det var. Jeg spilede en del virkelig godt fantasy (herunder to gange Warhammer). Det var dejligt.

Derudover redigerede jeg hjemmesiden: Fastaval.dk op til kongressen. Jeg havde mange planer for hvordan og hvor der skulle laves på den, men det løb ud i sandet – fordi jeg ikke kunne finde gejsten til det. Jeg håber så meget at nogen får ryddet op i Fastavals digitale rod og får lavet nogen mere smarte løsninger end den nuværende. Det kommer ikke til at være mig der leder det projekt, bl.a. fordi jeg skal være scenarie-ottodommer til næste år. Det glæder jeg mig til.

2018 bliver også et godt år

Jeg en lille plan om at begynde at skrive scenarier igen. Måske Fastavalscenarie, måske noget helt andet – det er mig endnu ret uklart.

Privat og på jobbet går det fint. Jeg håber på et snarest regimeskifte i landet (og ikke mindst i USA), men er ikke så forventningsfuld. Derimod regner jeg med at kunne få banket noget lidt mere stabilt kampagnespil op og stå i det nye år.

Glædelig jul, må der ligge en lille krigshammer til dig under træet.

Tak, fordi du spørger fiktive læse. Det gør jeg da.

Warhammer

Jeg spiller Warhammer med Oliver, Lars, René, Cecilie og Jonas. Det er fedt og jeg har allerede skrevet lidt om det her på blog’en. Vi har bevæget os fra min egen kampagne til købekampagne Terror in Talabheim, som vi har flyttet til byen Carroburg (da det var her vores kampagne foregik).

Det er første gang jeg kører en købekampagne og jeg troede nok det ville være lettere. At det at køre en kampagne ville være ligesom det at køre et Fastavalscenarie, men det er det ikke. I købekampagner er der stadigvæk en stor del ”redigering” for spillederen ift. samspil mellem bipersoner, spilpersoner og historiens forløb.

Terror in Talabheim hænger ret godt sammen og jeg har ikke bemærket store plothuller, som jeg ellers ofte har set i andre kampagner, som jeg har læst. Der er (naturligt nok) ting som mine spillere tænder mere på end andet og jeg gider ikke bruge 100 år på ting de finder uinteressante, selvom de måske fylder en del i det skriftlige oplæg – en form for redigering i spil. Udover redigeringen i spil, så arbejder jeg med der kampagnens spændstighed og forsøger at få Talabheim-handlingen til at passe ind i Carroburg.

Jeg er ret spændt på kampagnens videre forløb. Spilpersonerne er så småt begyndt at handle aktivt og få idéer. Den slags kan jo ændre hele kampagnens præmis, men om Terror in Talabheim er spændstig nok til at kunne klare det bliver interessant at undersøge.

Carroburg er ikke Talabheim. Især i de næste kapitler kommer jeg både til at vinkle både by og kampagne, så de bedre passer sammen. Om det lykkes bliver spændende at undersøge. Ligesom jeg hele tiden kæmper med at huske at bruge spilpersonernes tidligere skabte relationer med npc’er aktivt i kampagnen.

Ashen Stars

Jeg er spiller i Niels’ Ashen Stars kampagne sammen med Elias, Nis og Peter. Det er investigation space opera med seksuelle temaer og underlige racer. Jeg spiller en tavak, som er en to meter høj bæltedyrslignende stolt krigerrace, der taler langsomt. Min figur er eksbomberydder, god til teknik og har en deludviklet dødsdrift.

Det er sjovt og de andre spillere er dejlige at spille med. Niels har nogen fine ideer der, for en science fiction novice som mig, til dels minder Linda og Valentins univers og til dels minder om Star Trek-universet. I virkeligheden er investigation og space opera ikke mine favorit genrer. Kampagnen er del op i missioner, hvor en mission tager mellem 2 og 3 spilgange, og vi har just løst vores anden mission. Missionerne er ret interessante og sjove, men jeg har allerede forslået at vi overvejer at spiller noget andet om et par missioner.

Jeg er både ret vild med gruppen og synes Niels gør det skidegodt som spilleder, men jeg har det lidt pres med den endimensionalitet der bare ligger i space opera genren. Typisk en verden = en kultur. Sidst førte vores mission os til Boston 2. En planet, der eksportere rum-kiwis og hvor alle på en eller anden måde arbejdede i rum-kiwi industrien. Det var ikke, fordi der ikke var interessante ting ved Boston 2, der var masser, men alle de interessante ting galt for alle på hele planten. Det er ret typisk for space opera, som jeg har forstået det. Mangfoldighed i space opera opstår planternes kulturer imellem, når man sætter dem op imod hinanden, men  de enkle planter indeholder ligeså lidt diversitet som Århus gør.

Og jeg kan godt lide at besøge Århus, men når jeg har været der et stykke tid får jeg altid lyst til at komme væk igen. Vi kommer ikke til at spille Ashen Stars for evigt, men jeg håber vi forsætter med at spille sammen efter endt kampagne.

Men hvad spiller du?