Forfatterarkiv: The old man

Fortæl mig en historie om rollespil og magt

Efterhånden har jeg flere gange hørt at spil med regler for hvordan man konstruere historien skulle frigive spillerne fra spillederens overherredømme. Hvilket er rigtigt i samme grad som kontraktpolitik frigiver borgerne fra politikkers overherredømme. Det handler vel i sidste ende om hvilken politikkerne og hvilken politik, der er tale om.

[LG] Laaste døres hemmelighed

Da læsegruppens anmeldelser skal være forholdsvist positive og jeg satte mig for at vælge gruppens første scenarie, så valgte jeg at vi skulle anmelde et af de scenarier jeg holder allermest af. Det scenarie er Laaste døre. Historien om hvordan jeg første gang kom i kontakt med scenariet vigtig for mig, men jeg vil alligevel fokusere på noget mere generelt ved scenariet i min læsning af Laaste døre.

Scenariet udtrykker en generel filosofisk og samfundsmæssig point – en hemmelighed, som skal læses frem. Den hemmelighed jeg læser i Laaste døre, er kun blevet mere relevant siden Thomas Munkholt skrev scenariet i foråret 1994. Hemmeligheden forudsætter en metafysisk påstand, nemlig: at en politisk proces kan skabe en sandhed, ligesom sandheden kan skabe en politisk proces. Den sidste bevægelse, der går fra sandhed til politik er ontologisk primær i forhold til bevægelsen fra politik til sandhed. Eller sagt på en anden måde, så snylter bevægelsen fra politik til sandhed, på den mere oprindelige bevægelse fra sandhed til politik. Bevægelsen fra sandhed til politik er en revolutionær bevægelse. Alle virkelig samfundsændringer finder deres kraft i en sandhed, som efterfølgende formuleres politisk. Det kan være de store revolutioner som fx den franske. Den fransk revolution fandt sin kraft i det urimelige i det franske monarkiske organisering af samfundet i forhold til de daværende nye produktionsforhold. Det borgerlige samfund var på det tidspunkt den politiske nødvendig reaktion på sandheden om de urimelige samfundsforhold for borger- og arbejderstanden. Revolutioner kan også være mindre samfundsomvæltninger. Blotte samfundsændringer – som oprettelsen af HF, da dele af den danske arbejdsstyrke skulle omskoles fra at være landarbejdskraft til en mere dannet arbejdskraft.

Den første bevægelse, altså bevægelsen fra politik til sandhed, er revolutionens modsætning og dermed altid er en form for kontrarevolution. Det er denne kontrarevolutionære bevægelse som Laaste døre beskæftiger sig. Når den politiske proces konstruere en sandhed, så opstår der en slags politisk betinget relativisme, der maskere sig som en slags sandhedenspolitik (hvilket ellers er den revolutionære politik). Eller med andre ord – sandheden bliver politisk afhængig, i modsætning til at politikken bliver afhængig af sandheden. Hvor det revolutionære er yder konflikt, så er det kontrarevolutionære en indre. Revolutioner funker ved at konstruere fællesskaber, kontrarevolutioner funker ved at konstruere fællesskabsødelæggende individualiteter. Vi lever på flere måder i en kontrarevolutionær tid, hvor singulære individualiteter nærmere bekriger hinanden snarere end at opbygge fællesskaber, samtidig med at gamle fællesskaber opløses. Denne bevægelse imod en alles kamp imod alle stabileres kun ved opbyggelse af falske lukkede fællesskaber. Paradigme eksemplet på et sådan fællesskab er 30ernes fascistiske fællesskaber (og til dels 50ernes stalinistiske fællesskab i sovjet), hvor fællesskabet kun opretholds ved et stærkt fokus på de der udelukkes fra fællesskabet. De udelukkede er både nogle reelt udelukkede personer og de er også en strukturel nødvendig figur (for systemet opretholdelse) i folks hoveder. Nazierne udelukkede blandt andet jøderne – de blev tillagt alle mulige, usande og sammenhængende negative egenskaber. Denne jøde-figur var helt central for det nationale fællesskab i 30ernes Tyskland.

Indenfor den verden, som Munkholt beskriver i Laaste døre er systemforræderen den jødiske figur. Scenariet foregår indenfor et totalitært system og  dette samfundssystem opretholdes – i fiktionen – ved at spilpersonerne finder frem til en systemforræder. Forræderiet består i en forbryelse som ingen af spilpersonerne har begået, men samfundsorden kan ikke opretholdes uden der findes en søndebuk. Med andre ord skal der etableres en politisk betinget relativistisk sandhed. For at komplicere det hele, så skal alle påtage sig denne sandhed (der i virkeligheden er en løgn). Systemforræderen, som i virkeligheden ikke er forræder, skal tilstå og dermed også påtage sig den falske sandhed. Munkholt har lånet dette dramatiske greb fra Villy Sørensen, men det gør det ikke mindre godt. Ved at lade scenariet fortælle en historien om strukturerne i et kontrarevolutionært samfund, så muliggøre Munkholt et revolutionært spring i den danske scenarietradition – nemlig overgangen til intrigescenariet.

Spilpersonerne bliver netop konstrueret som fællesskabsødelæggende individualiteter, men ved at indsætte det ekstra strukturelle trist – tilståelsen – bliver mindst et af disse individer nød til at ofre sig selv til det falske fællesskab. Denne selvofring er scenariet konflikt – og det er en indre konflikt. Forringen om at ofre sig er per definition en urimelighed af dimensioner, men ikke en umulighed – og det er den hemmelighed Laaste døre ønsker at fortælle os. Hvilken betydning denne leg med det totalitære og forskellige former for fællesskaber indenfor spillets fiktion havde de fællesskaber vi opbygger udenfor spillets fiktion kan jeg ikke helt overskue pt. Og hvordan ofringen spiller ind er mig stadigvæk også ret udforståelig, men jeg er sikker på at man kan lærer meget om dansk politik siden 2001 ved at læse dette scenarie fra 1994. Tak Thomas.

Laaste døre infobox:
Forfatter: Thomas Munkholt
Skrevet til Fastastival 1994, den med Mark Rein·Hagen som æresgæst. Her vandt scenariet en Otto for bedste handouts.
Lagt op på Projekt R’lyeh og Alexandria som scenarie nummer 27

Er det første scenarie, der blev valgt til anmeldelse af læsegruppen.

Husk at læse Mortens, Simons og Frikards anmeldelser også.

[SH] Hovedpersonen og hans fire venner

Vi har spillet Warhammer ca. hver 14. dag de sidste to-tre år (med pauser i sommerferierne). Otto von Grieg, Wilbur Kohle-Brender og Thomas Reinfelt har været med hele vejen. Emmer Breton har også være med fra starten af, men hans spiller skulle lige et halvt år til Østasien for at studiner international lov. Conrat Faust kom med, lige inden vi startede på kapitel to.

Kapitel et omhandlende en handelsrejse til Hobbitprovinsen The Moot. Man kan læse om denne del af kampagnen her. Kapitel to har for det meste foregået i og omkring Carroburg, imens Otto fik opbygget sin hær.

Jeg har ikke været fedt med xp, som hovedpersonerne er utrolig seje. Der har været givet det samme antal xp til de fremmødte ved spilgangene og da Thomas har været med til de fleste, så er han klart sejest. Her er vores voldsomt erfarende hovedpersoner:

OTTO von GRIEG bliver spillet af Asger N, der er fra Langå og som jeg næsten har gået på efterskole med. Asger arbejder til hverdag med internetprogrammering, men er ellers uddannet i film.

Otto er Ex-Noble, Ex-Pistolier, Ex-Duellist  og lige blevet Champion. Han er utrolig farlig med sine familiepistoler, men ellers en ret tilbageholdende natur. Den unge von Grieg er kampagnens hovedperson og en af den slags mennesker der ikke opsøger problemer, men som problemer i stedet bliver ved med at opsøge. Han er ret magtfuld, da han både socialt og fysisk, og det betyder at mange ser en interesse i at ”skubbe” ham i forskellige retninger. Og Otto lader sig skubbe.

På sin ryg bære Otto et usynlige spøgelse. Spøgelset er en af Otto forfædre, der både igennem drømme og ved til tider at overtage Ottos krop, har gjort det tydeligt at han har ret  store ambitioner med Otto. Otto har ikke rigtig fået opsøgt en Morr-præst eller gjort andet for at får fjernet denne pine.

Derudover har Otto, pga. sine mange sår fra dueller, været ude i et større misbrug af den smertestillende og vanedannede rod Mandrake root. Et misbrug han nu er ude af, mest pga. hans trofaste tjener Conrats hjælp.

CONRAT FAUST bliver spillet af Rasmus, som kommer fra Østhimmerland. Jeg kender fra fællesbekendte i Aalborg. Rasmus er journalist, arbejder pt. ved Ritzau og fra den 1. ved Mærsk – men tidligere har Rasmus endda også nået tage en bachelor i engelsk og eje et internetcomputerspilsfirma, hvor han var forfatter/designer og pr-medarbejder.

Conrat er Ex-Servant, Ex-Thief, Ex-Cat Burglar og lige blevet Master Thief. Conrat var indtil en begivenhed, hvor han kom i nærkontakt med lidt for mange magiske vinde på samme tid, en opportunistisk og spilopsøgende spilperson. Efter hans noget radioaktive oplevelse, så er Conrat blevet mærkeligt antimagisk (det er sværere at bruge magi i nærheden af ham). Han er blevet lysere i hår og huden. Og han skylder elverne tre tjenester (der var en eller anden halvt træ halvt elver halvt statue nede i det hul, hvor Conrat blev blæst igennem af de magiske vinde). Efter den oplevelse er Conrat ikke så interesseret i materielle goder – og er under en form for forandring. Conrat har løbede spillet en rolle i magtkampene om Carroburgs underverden, hvor han fedede sig ind hos mafiabossen Don Bella – for derefter at forråde ham. En plan der lykkes – indtil nogle kaoskultister blandede sig. De dræbte Don’en og satte Conrat op som morderen.

EMMER BRETON bliver spillet af Asger S., som jeg har gået til spejder med (og i folkeskole med og hvis mor arbejdede på samme skole som min mor). Asger er næsten færdig uddannet jurist, men hvis det ikke går, så kan han falde tilbage på sit kokkefag (Asger er nemlig også fuldt udlært kok).

Emmer er Ex-Thief, Ex-Verenean Investigator og nu lige blevet Witch Hunter. Først var Emmer med på turen til The Moot, men kaldt hjem da hans moder døde og han skulle havde overdraget arven fra hans – for ham ukende – fader. Hans fader var maleren Breton, der i sine sene malerier malende fremtidssyn. Arven bestod af et sådan maleri, hvor Emmer og vennerne optrådte. Emmers liv var forandret derefter. Han var i forvejen en tænksom, godmodig (næsten hyggelig faktisk) og undersøgende natur, men nu blev han også søgende. Efter hånden har Emmer fundet flere af hans afdøde faders billeder og de flere af dem er også gået i opfyldelse. Ligesom Emmer så små selv er begyndt at male, dog ikke fremtidssyn (endnu).

Ellers er Emmer dybt mærket af et møde med den kvindelig vampyrdronning Isabella, hvilken er grunden til han er gået ind i Witch Hunters skumle rækker.

WILBUR KOHLE-BRENDER spilles af den yndige Jonas. Jonas er Bornholmer med stort B (selvom han har boet det mest af hans liv på Amager) og den eneste ikke-jyde på holdet. Til gengæld arbejder han i landbrugsrådet i en projektlederstilling. Han har arbejdet med læringsspil på DPU, men er faktisk en helt normal historier med dansk som sidefag.

Wilbur er Ex-Charcoal-Burner, Ex-Bodyguard, Ex-Mercenary, Ex-Veteran, Ex-Sergeant og nu lige blevet Captain i Otto von Griegs hær. Wilbur er gruppens fighter og Ottos nærkampsmand/bodyguard. Hans historie handler hvordan Wilbur bevæger sig op i det middelalderlige og begyndende småkapitalistiske/ borgerlige klassesamfund som Warhammerverden udgøre. Og Wilbur er kommet langt. Udover at være kaptajn i en herremands (meget lille) hær, så er Wilbur også blevet forlovet med Susanne, der er kroejer og et godt parti. Deres kærlighed er hverdagsartig eller realistisk uden at blive kedelig af den grund.

Wilbur tilbeder Ulrik (den gamle krigsgud) mere end Sigmar, hvilket dækker over en vildskab i Ulrik. Der har været begivenheder, hvor Wilbur har skiftet form og blevet en ulv – men det er aldrig blevet en vigtig del af Wilburs personlighed. (Det er simpelthen den anden historie Jonas gerne ville fortælle med Wilbur og det har jeg respekteret, men varulvehistorien vil blive aktuel igen i løbet af det kommende kapitel – men på en måde der er acceptabel for os begge).

THOMAS REINFELT bliver spillet af Ask, som jeg har gået på efterskole med og som jeg holder virkelig meget af. Ask er fra Langå. Han har arbejdet et vel af job, samtidigt med at han næsten er færdig med en uddannelse fra CBS i HR. Han har også en bachelor i filosofi og psykologi. Lige nu læser Ask et semester i New Zealand og derfor kommer Thomas først tilbage ind i kampagnen efter jul. Han kommer dog helt sikkert tilbage, så selvom han ikke er med fra starten af Solens Hjerte, så vil jeg lige præsentere ham alligevel.

Thomas er Ex-Student, Ex-Apprentice Wizard, Ex-Journeyman Wizard, Ex-Court Wizard og imens Ask er væk er Thomas Spy for hans orden i hovedstanden Aldorf. Når Ask kommer tilbage og Thomas har fået samlet 12 magi-/formularbøger (hvilket er ret mange), så bliver Thomas Wizard Lord –det er vanvittigt!

Thomas er ikke bare en Wonderboy indenfor skyggemagiskolen, han er simpelthen den største menneskelige begavelse indenfor magien, som verden har set i over 1000 år. Generet er Thomas en lettere forsigtig og fornuftig person, dog nyder han kvindeligt selskab – hvilket lidt giver ham lidt playboy-kant. Han forsøger at leve efter sine noble principper, men både hans magiorden (der handler om hemmeligheder og løgne) og den beskidte warhammerverden udfordre disse gang på gang. Det gør de i en sådan grad at Thomas til tider er nødt til at gøre ting han ikke har det helt godt med. Men mere om Thomas når han kommer tilbage ind i kampagnen.

[SH] wiki

Faktisk har jeg haft lavet en wiki til min warhammerkampagne. Den er virkelig ikke særlig godt opdagteret, men måske alligevel lidt sjov at rode rund i.

Derudover er der på samme wiki-side to andre kampagner. Rasmus afsluttede Walczaks Arv og vores nuværende fælles okkulte interpol kampagne (hvor vi skriftes om at være spileder).

Næste indlæg bliver en præsentation af hovedpersonerne i Solens Hjerte.

[SH] Om at spille en hær

I min Warhammerkampagne Solens Hjerte har Otto von Greig som sagt en hær. Den skal bruges til at skabe grobund for noget bipersonsrollespil, hvor spillerne hver spilgang både får lov til at spille deres egen spilperson og en biperson. Når de spiller en biperson bliver hæren sejere, men hæren skal også i spil. Derfor har jeg valgt at bygge et lille regelsystem, som skal bruges når hæren møder modstand undervejs.

Om at spille en haer

Jeg har hugget fra TSOY og Mouse Guard i mine regler for hvordan hæren skal spilles. Jeg håber reglerne er forstålige.