D&D fylder 50 år i år, hvilket er vanvittigt. Jeg ikke hvad det svare til i menneske år. Men for en ungdomshobby er det gammelt nok til, at man, ja, nok ikke rigtig er en ungdomshobby længere. Det giver mening at snakke om favoritversion af Dungeons & Dragons.
Min rejse i huler og drager
Jeg har ikke spillet meget D&D. Vampire, Warhammer + Drager og Dæmoner har altid mere været mit jam. Det handler blandt, men ikke kun, om at jeg ikke synes levels er særlig fedt. Jeg synes nok også at D&D klasserne ikke er så fede. Halvdelen er kedelige, den anden halvdel er mærkelige (I ved hvem I er). AD&D 2 ed. er den version som jeg har spillet mest. Det var noget mærkeligt rod ift. evner mm., hvor man nogle gange slå en d20 og skulle slå højt, andre gange skulle man slå lavt. Nogle gange skulle man slå procenter, men det var kun hvis man var rouge. Det gjorde nu ikke så meget med de der skills. De var nemlig alligevel jo blot non weapon proficiencies, som man fik forholdsvis få af op igennem ens rejse op i levels. Altså undtagen de der tyveevner i procent, de var mest af alt en underlig lappeløsning. Der var selvfølgelig også weapon proficiencies og eftersom det ene var formuleret negativt ift. det andet, så kunne man mistænke, at weapon proficiencies måske nok var lidt vigtigere.
Så derfor skulle alle skulle udregne THAC0 (To Hit Armor Class 0) og AC (armor class). Som magic user, der ikke havde så mange weapon proficiencies eller våbenevner i det hele taget, så i stedet måtte man forberedte spells når de andre lavede og spiste morgenmad, hvilket også må have været sådan lidt trist.
Da 3 edition af D&D (og kort tid efter 3,5) var der helt tydeligt en klar forbedring af AD&D. Skills hed ikke længere ”non weapon proficiencies” og fik en mere central rolle i ens spilpersonsdesign. OG udover det fik man en masse nye muligheder for at bygge spændende spilpersoner + at man forsøgte sig med at åbne spillicensen så andre kunne lave deres egne gakkede tilbygninger ift. regler og ikke mindst settings og fortællinger. Jeg har kun spillet lidt 3/3,5. 4’eren og 5’eren har jeg kun spillet one shots i, men jeg synes umiddelbart 5’eren er et rigtigt godt regelsæt. Så godt at jeg købte de tre grundbøger (brugt) for en tre år siden, men ikke godt nok til at jeg har fået læst dem eller brugt dem endnu.
Så hvad er min favoritversion af D&D?
Umiddelbart Warhammer 2 edition…
…men hvis jeg skal være mere seriøst, har jeg to. Jeg har de bedste minder med AD&D 2ed. Hvis jeg skulle spille D&D nu, så ville jeg bruge 5ed. (evt. med den nye PHB, måske). Hvad er din favoritversion af D&D?
Jeg har spillet D&D, AD&D, AD&D2, D&D3, D&D3.5, D&D4 (den værste af dem alle) og D&D5 – Pathfinder 1 og 2, der jo bare er en slags Advanced D&D3.5
Og den bedste version af dem alle er den nye D&D5, som nu bliver opdateret lidt i en 2024 udgave. Jeg vil helst sikkert købe den nye regelbog, og måske også få det spillet. Men udfordringen er jo bare, at D&D jo bare ikke er et særlig fedt system. Og selvom den nyeste er den bedste af dem alle, så er det også et system, som jeg ville skulle fifle ret meget med, for at gide spille det i længere tid.
For mig ville det klart være femte udgave. Jeg er grundlæggende set ikke begejstret for nogen af udgaverne før, men til gengæld er der skabt nogle virkelig spændende settings. Plus spillet mytologi fascinerer mig.
Så kan jeg godt leve med femte udgave, fordi det om ikke andet er det lettere rent mekanisk ift. tidligere udgaver, især 3.5 som er den jeg nok har spille mest.
I dag kan man jo godt syntes at alt det der med forskellige slags terningeslag, THAC0 og negativ rustningsklasser, våben med forskellig skade mod forskellige rustninger, lange lister af troldomsbesværgelser og klasser og racer med mystiske begrænsninger på hvad de kan og må — at det er sært, indskrænket, fordomsforstærkende og nørdet. Men for 13-årige Frederik var det netop de sære nørklede regler som åbnede døren ind til en hobby som jeg har haft med mig hele livet. Og hvis ikke der er regler man skal lære så er det hele jo bare for sjov og noget vi finder på?