Ørkennedturen

For lang tid siden skrev en flink arrangør fra Stockholm Scenario Festival at de gerne vil have Ørkenvandringen med på deres con. Det er jo en rar anerkendelse. Lige før den mail, nående jeg at pitche et helcon til Fastaval for at få medarrangører og medforfattere på ideen. En lille håndfuld mega seje folk faktisk viste interesse. Yay.

Men lige efter mailen fra Sverige gik jeg kold. Helt kold.

Radiotavshed

Jeg har ikke rigtig skrevet noget på min blog siden. Jeg har ikke svaret den flinke arrangør fra Stockholm eller de af mine venner som synes det kunne være sjovt at lave helcon sammen med mig. Jeg har kun lige holdt min vampirekampagne i gang som siden Fastaval har været ramt af aflysninger og derfor ikke ligefrem været super hårdt arbejde. For jeg er simpelthen gået kold. Måske er det fordi jeg endelig har vundet Otto for Bedste Scenarie. Jeg har lige siden at jeg vandt mine to første Ottoer for mange år siden drømt om hvilke seje ting jeg ville sige fra scenen, hvis jeg nogensinde kom derop igen. Og jeg fik sagt det. Jeg fik anerkendelse for at skrive scenarier, hvilket har været overraskede vigtigt for mig.

Og nu har jeg ikke rigtig lyst til det mere. Det er skørt, for jeg har lyst til at spille rollespil, jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal spille Vampire, men jeg har ikke rigtig lyst til at skrive Fastaval-scenarier. Jeg har ikke lyst til at tage til Stockholm og kører Ørkenvandringen – det er et krav at man selv, som forfatter deltager og kører ens scenarie på connen. Samtidig ved jeg godt at scenariet fortjener at komme ud i verden. Det fortjener at blive oversat og spillet og diskuteret af andre end bare dem der fik det at se på Fastaval.

Jeg ved at jeg får lyst til at skrive scenarier igen en dag, men jeg tror virkelig ikke at jeg sender en synopsis i år. Det er første gang i måske 15-20 år hvor jeg har det sådan. Jeg har tidligere holdt pauser fra scenarieskrivning, men det har altid været hårdt for mig ikke at sende en synopsis. Det føler jeg ikke at det er i år. Samtidig har jeg mega meget lyst til rollespil. Til at læse, forberede og spille det (både som spilleder og spiller).

Johs tager sig sammen (og fortæller om sin barndom)

Det føles mærkeligt. Både skræmmende og godt og dårligt og rart og forkert og mange andre ting på samme tid, hvor den dominerede følelse skifter fra dag til dag.

Jeg ved godt at det er åndssvagt at den der pris åbenbart har betydet så meget for mig. Jeg er jo en mand i 40’erne, men rollespil har bare været så vigtig en del af mit liv i så mange år. De fleste af mine gode barndoms og ungdoms minder handler bl.a. om rollespil. Her om sommeren kan jeg ikke bevæge mig ud i sommerlandet uden at et varmt fortov i en stille provinsby ikke minder mig om at gå fra en vens hus over til andens for at spille 10-15 timers nonstop Shadowrun eller ad&d eller Vampire eller WFRP 1st eller … i sommervarmen. Jeg har selvfølgelig masser af dejlige minder med mine unger og min kone og mange andre ting, som ikke er rollespil, men der er en uskyld i de tider (og dem var der mange af) hvor jeg brugte utrolig mange ferier og weekender på at spille rollespil, røge smøger og drikke cola.

Fastaval og Otto var i mange år en måde hvor det der rollespil kunne være noget mere end endeløse kampagner. Fordi et godt Fastavalscenarie ikke bare er fjol, fordi vi tager det seriøst og faktisk anerkender hinanden for godt lavet rollespil. Og i den sammenhæng er Bedste Scenarie den største anerkendelse man kan få. Nu drømmer jeg om endeløse sommere, hvor jeg kan spilde tiden med at spille Shadowrun.

Men først må jeg heller se at få skrevet til de der seje helconsfolk og til ham fra Stockholm Scenario Festival – med mindre nogen ønsker at spille mig i Stokholm til efteråret (jeg tror kun det er Anna der ved hvordan jeg ser ud).

7 thoughts on “Ørkennedturen

  1. Thomas Jakobsen

    Hej Johs

    Tak for at dele dine tanker og oplevelser.
    Jeg har læst dit scenarie med ørken barbarerne og finder det fuldt fortjent, at det har vundet hæder og ære. Særligt fordi det er virkelig skarpt og kort – og tilmed sej fantasy.

    Og så er der lige alt det med at gå kold på scenarieskrivning, og det at længes efter ungdommens timelange rollespilsdage og nætter.

    Jeg må bare sige, “been there, done that”.
    Engang skrev jeg også til Fastaval og var meget optaget af det med Otto.
    Så ramte en fæl gang Otto Blues og siden da jeg har hygget mig fælt ved at spille masser af rollespil. Og de scenarier jeg har skrevet, har alle som et haft udgangspunkt i “det her scenarie gad jeg godt selv spille” velvidende at det aldrig ville vinde priser eller anerkendelse. Og det har jeg haft det virkelig godt med.
    Tilbage er så lige at få spillet noget mere rollespil. I længere tid end hverdagens “nogle timer en tirsdag aften”. Det har jeg fortsat ikke kunne realisere.

    Svar
    1. johs Forfatter

      Tak Thomas. Både for kommentaren, men også fordi du har læst scenariet og kan lide det. Det gør mig rigtig glad.

      Det er sjove er at jeg faktisk, hånden på hjertet, tror at dine “det her scenarie gad jeg godt selv spille”-scenarier ville klare sig godt på dagens Fastaval. Men det er en anden historie – og i denne sammenhæng jo ret ligegyldig ting 🙂

      Svar
      1. Thomas Jakobsen

        For et par år siden, sendte jeg faktisk en synopse til Fastaval. Den blev afvist ganske eftertrykkeligt, så det med at mine “det gad jeg virkelig godt spille selv”, scenarier skulle passe til Fastaval, er jeg nok lidt skeptisk overfor.
        Heldigvis er de meget velkomne på Viking Con, hvor der også er spillere til dem.

        Svar
  2. René

    Jeg havde det ret meget på samme måde efter Luftpirat. Pludselig var det ikke så præserende at skrive scenariesynopsis til fastaval. Det var i hvert fald ikke død og pine vigtigt.
    Og angående Stockholm så er det nu på andet år jeg har meldt fra med Luftpirat. Det kunne være hyggeligt og fedt og lidt en ære at blive inviteret, men jeg kan ikke helt overskue det.
    Så jeg hører dig. En pause er heller ikke nogen dårlig ting. Ørkenvandring var rockerfedt. Og jeg er sikker på der nok skal komme noget godt igen fra din hånd. Helcon håber jeg da personligt kommer en dag 🙂

    Svar
    1. johs Forfatter

      Åh, du har også aflyst at tage til Stockholm. Fedt, så er det ikke kun mig som ikke kan overskue det.

      Helcon-ideen er god, men jeg kan ikke overskue det. Og tak for ros af Ørkenvandring(en).

      Svar
  3. Thomas Munkholt

    Hvad er det også for en uskik at bede introverte, følsomme rollespillere at rejse ud og gøgle for alverden (eller i hvert fald svensken)!

    Men jeg kan også genkende meget af det du (og andre her) siger. Det er et dobbelt – en mæthed og en sult på én gang.

    Svar
  4. Troels Ken

    Det er mig meget genkendeligt – jeg har lignende følelser omkring det at blogge. Jeg har haft mange fornøjelige stunder med at blogge, det har ført til mange fine diskussioner, og jeg har bare ikke rigtig særlig meget lyst mere.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.