Og rollespil er ikke altid lige godt for alle involverede. Jeg har gået fra rollespilsoplevelse som jeg gav bundkarakter, hvor at andre gav det topkarakter. Det gælder også for scenarier som vi selv har investeret følelser og energi i at skrive dem. Det sutter til tider virkelig meget ,men ting kan jo desværre ikke være lige godt altid. Ift action fantasy, så tror jeg egentlig at der er et publikum for det (de sidder desværre bare ofte og kun spiller Pathfinder Society). Jeg er i hvert fald en del af det publikum, så jeg håber på at du skriver flere action fantasy scenarier. 🙂

Jeg er derudover rørende enig i “skurk der bor i en kæmpes rådnende kadaver” er fucking møgsejt.

🙂
Mit indlæg er poletisk (og især mit svar til Kristian er). Generelt mener jeg at man skal skrive de scenarier som man gerne vil spille også selvfølgelig også have sin modtager gruppe i tankerne undervejs på den måde får vi en masse forskellige gode scenarier og det er dejligt.

Men det ville være lettere, hvis flere havde den samme smag som mig. Jeg skriver action fantasy, fordi jeg håber at få skrevet et scenarie som jeg selv synes er fedt at spille og fordi jeg håber på at kunne overbevise andre om det er fedt. Med Slavehandleren lykkes det første. Det andet, nemlig at overbevise andre, lykkes desværre kun til dels (jeg fik gode tilbage meldinger, men ikke overdreven gode tilbage meldinger). Jeg havde håbet at spillet havde været ligeså godt for spillerne som det var for mig, det var det desværre ikke.

/Thomas

Det er sejt, men jeg er bange for at det er ikke er sejt nok til at jeg endelig får den anerkendelse som længes efter.