Jeg vil nok genbruge nogen af personerne fra bogserien, udover Odin (som jeg ikke ved hvor relevant bliver) er fee-verden med sommer- og vinterdronningen, sommer-/vinterprinsessen og dronningemødrene svære at komme udenom´, men feer er mærkelige og derfor gør det måske ikke så meget at de er lidt anderledes end i bøgerne.

Vi har ikke lavet byen endnu, men det gør man som gruppe og der er masser af overnaturlige væsener/ faktioner som ikke er så meget i fokus i bøgerne.

Troldmænd kan blive op til 300 år, så jeg tænker umiddelbart at et eller andet hellboysk set up med Rasputin som bad guy sorcerer kunne være interessant, call-elementer (i DF kaldt outsiders) og østeuropæiske Black Court-vampyrer (det er Red Court som er i krig med troldmændene.

1) At rende rundt i kanonheltenes fodspor. Enten i hælene eller som substitutter for dem, i et forsøg på at genopleve det man kender.

2) Så langt væk fra alting, at verdenen mister sin kanonflavour. Så Midgård bare bliver “generic X fantasy verden” og Star Wars ender som “bleg rum sci-fi med lyssværd”.

Når det så er sagt, har jeg overvejet at køre Dragonlance, altså historien fra bøgerne, med andre karakterer. Det virker garanteret ikke.

Spillede for et par år siden en DF-kampagne, og kanon rørte på sit grimme fjæs mere end en gang.
Jeg løste det mestendels ved at placere kampagnen før bøgerne og tilpas langt fra Chicago til at jeg kunne køre mit eget show, som var henholdvist Las Vegas og Toronto. Ret beset var det sværeste næsten at få suget stemning ud af byerne.

I en anden kampagne, så er jeg godt i gang med at mishandle kanon i “Legend of the 5 Rings”, nok til at jeg har haft klager fra spillere der har læst supplementer der føler sig forvirrede og lettere skuffede over at deres forventinger var falske.

Endelig har jeg min Ice&Fire kampagne der næsten pinedød arbejder langs med kanon, til et punkt hvor at jeg måske har ramt den modsatte grøft, og lidt ignoreret spillerne i det store hele.

Så. Kanoner kan bruges. Både til gråspurve og rollespil. Dog skal de bruges med omtanke.

Jeg har det lidt ambivalent med kanoniske settings, mest af alt nok fordi jeg ofte har lidt svært ved at få dem tæmmet (f.eks. at spille The One Ring (Ringenes herre), Mouse Guard og Star Wars (hvor jeg netop har slået kløerne i Age of Rebellion)), fordi jeg både gerne vil spille i netop det univers, men også samtidig vil have noget op og stå, som er lige så episk, men som stadig forbliver kanonisk.
Med troldmandskampagnen var det lettere, fordi jeg fik holdt metaplottet som baggrund (som i tv-serier, når der kører story arc via nyhedsprogrammer i baggrunden).

Jeg mistænker at de hemmelige ingredienser er at have noget awesome at gøre selv, som ikke afhænger af eller falder tilbage på “de rigtige helte”, og at lade være med at bruge for mange kræfter på metaplot som faktisk plot, man skal piskes gennem (fremfor backdrop og kulør).