Kommentarer til: Husker du: Celestial Chorus?

Af: Johs

Johs — Tue, 12 Nov 2013 13:23:12 +0000

Ja, der er en del filosofi i Mage. Det er meget fint.

Af: Thais Munk

Thais Munk — Tue, 12 Nov 2013 12:46:31 +0000

Mht Sons of Ether skyldes min fascination ikke så meget hele “Hey, vi er sindssyge videnskabsmænd med tosset teknologi”, men snarere at gruppen anså teknologi og forskning for noget man gjorde for forbedre samfundet og på en måde, hvor man var sig selv bevidst. Meget af det skyldes med garanti min interesse for videnskabsteori/erkendelsesfilosofi, men statskundskab har også hjulpet til. Mange af de tanker som gruppen tager ud i en ekstrem minder om tanker fra kvantefysik (som jeg så ikke ved voldsomt meget om) og socialkonstruktivisme (som jeg efterhånden ved en del om). Så det er snarere tankerne om videnskab end det er selve gruppens visuelle stil. Det blev langt og lidt filosofisk, men jeg tænkte at det nok gik på denne blog 😀

Oh, 1938 indlæg. Yay!

Af: johs

johs — Mon, 11 Nov 2013 08:56:53 +0000

Som svar til Thais Munk.

Ja, Mage er sjovt på den måde. Sons of Ether har aldrig gjort noget for mig.

Jeg skriver et indlæg omkring det med 1938-kampagnen 😀

Af: Thais Munk

Thais Munk — Sun, 10 Nov 2013 17:05:45 +0000

Mage er virkeligt et fantastisk ringe designet spil med fandens mange gode ideer. Det er helt tosset. Celestial Chorus er et glimrende eksempel på en pokkers god ide i et utroligt rodet og ikke specielt veldefineret spil.

Det samme kan derudover siges om det vilde syn på videnskab, som gruppen “Sons of Ether” præsenterer (en af mine personlige favoritter).

Jeg tænker at noget af det som kendetegner Mage er den interessant ide at ens karakter har selvudvikling som det største mål (i form af deres Avatar, der driver troldmændene fremad). Det er bare svært at spille og samtidig fortælle en samlet historie.

Hvad skete der helt præcist med din 1938-kampagne? Hvordan gik jeres sidste spilgang og hvordan var den? Jeg synes at det pludseligt stoppede her på din blog (jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke får læst alt på blogsfæren, så beklager hvis jeg har overset det)

Af: Morten Greis

Morten Greis — Thu, 07 Nov 2013 23:13:33 +0000

Det med sangen i Tolkien ligger i Silmarillion om hvorledes skaberværket bringes til.

Henning Kure er lidt spøjs. Hans værk var en fin opsummering af forskningsemnet for lægmand, men den anden halvdel, hvor han bringer sin tese, er kuriøs og ikke alt for vel underbygget (men nu kan jeg godt lide at læse ‘stand der forschung’-afsnit i bøger.

Af: Johs

Johs — Thu, 07 Nov 2013 08:39:07 +0000

Min Tolkienlore er ikke så god, så jeg vidste ikke det om sangen. Min Kurelore er heller ikke så god. Er han interessant at læse ham Henning Kure?

Sang som magisk metode er super sejt.

Af: Morten Greis

Morten Greis — Wed, 06 Nov 2013 20:53:46 +0000

Det minder mig om et supplement til Fading Suns, hvor man kan spille korsanger i kirkekoret, og hvor deres sange er indlejret med trolddom. En lidt specialiseret karakter, men hele ideen med de magiske sange er ret stemningsfyldt.

Men apropos din ide og den seneste snak om mystisk vikingetid, kom jeg lige i tanke om, at Henning Kure har udgivet sin lettere skæve tolkning af nordisk mytologi kaldet “I begyndelsen var skriget”. Man kunne sætte noget interessant op med forskellige magiske tilgange tilknyttet forskellige former lydlige udtryk (hvilket selvfølgelig også peger mig i retning af Tolkien, da hans Midgård bliver sunget ind i eksistens).