@Jonas: For mig er rollespil altid allerede en fortolkningsøvelse. Jeg står ikke mit analyseapparat bare fordi jeg spiller rollespil.

Jeg tror rollespil er et rigtig godt medie at afprøve forskellige sociale, moralske og politiske modeller i. Man bruger jo også former for “rollespil” i andre sammenhænge end vores.

Men selvfølgelig kan man også lave scenarier som kommuniker et budskab. Jeg kan ikke lige set hvordan man undgår at det bliver et utrolig linært scenarie, men modsat dig mener jeg at man kan lave gode linære scenarier.

Frederik:
Jeg mener det grundlæggende spørgsmål i Montsegur er et relevant politisk spørgsmål. Men også relevant ift. de andre erkendelseskategorier (kunst, religion, videnskab, filosofi og kærlighed). Det handler ved om ideologiernes indbyggede problemstilling, ikke?

Men tilbage til emnet:
Det er altid interessant at se på hvem der siger hvad hvornår. Det er en vigtig pointe. Tak. Men grundlæggende er jeg mere interesseret i fortolkeren end i forfatteren. En regnorm er helt sikkert bedre end en biolog til det at være regnorm, men hvis jeg skal vide noget om regnorme ved jeg godt hvem jeg ville gå til af de to.

Helt principielt synes jeg at vi bør afskaffe foromtalerne, så jeg er ret ligeglad med hvad folk skriver i dem. Hvis man kalder et scenarie for politisk i en anmeldelse signalere det vel at man vil fokusere på det politiske ved scenariet i sin anmeldelse.

Af bevidste dagsordener havde jeg ambitionen om at lave et spillederløst spil, spillet direkte fra æsken og formidlet som brætspil. Plus en lyst til at udforske spørgsmålet om, hvad der kan være vigtigt nok for en til at man vil vælge at dø frem for at give det op. Og at det må stikke dybere end blot navnet på sin religion.

Endelig havde jeg en del refleksioner omkring det historiske og om forskellige potentielle sandheder.

Tilbage til emnet for dit indlæg:

Det er vel også interessant at spørge hvem, der bruger betegnelsen på “politisk”: Forfatteren/afsenderen, deltageren/modtageren, – eller en fortolker?

Hvilken effekt får man af at kalde et rollespil “politisk” – f.eks. i en foromtale eller i en anmeldelse?

Iøvrigt vækker det min nysgerrighed at du er (omend vagt) optimistisk på vegne af rollespil som politisk kommunikation. Jeg kan desværre ikke komme, men det kunne være jeg kunne få dig til at sige lidt alligevel?

Vil dine tre definitioner btw ikke eksistere i samspil med hinanden i mange systemer/scenarier?

En del af charmen ved arrangementet er jo det med at der er mange måder at flå den kat. Jeg håber i alt fald at jeg kan finde tid.

Hvad man mener med begrebet politisk rollespil er selvfølgelig afhængig af hvad man mener med ”politi(s)k” og hvad man mener med ”rollespille”. Lad os lade som om vi er enige om hvad vi mener når vi siger ”rollespil” og fokusere på det politiske.

I mit oplæg vil jeg argumenterer for at man kan forstå ”politisk” på tre forskellige måder:

Man kan bruge begrebet ”politisk rollespil” når man faktisk mener ”rollespil som politisk kommunikation”. Jeg kan lave et scenarie der forholder sig til finanslov 2012 og viser hvordan den er farlig for dansk erhvervsliv eller noget andet. Det er rollespil måske et ret godt medie til, fordi man i rollespil slår en interessant handel af med publikum (spillerne). Ved at give publikum forholdsvis meget medindflydelse får man dem også engageret i emnet. I teorien – jeg har ingen erfaringer med rollespil som politisk kommunikation.

Man kan også bruge begrebet ”politisk rollespil” når man ønsker at lege med og ”afprøve” forskellige politisk model-ler. Vi kender det ellers legen med mærkelige politiske forestillinger fra Sci-Fi genren, fx: ”Hvad ville det betyde for vores politiske system, hvis vi levede evigt”. Her er vi længere fra realpolitik og mere udi politisk teori og moralfiloso-fiske overvejelser.

Vi kan give de to definitioner fællesbetegnelsen: ”aktivistisk politisk rollespil”. Jeg tror Claus og Nynne vil holde sig til de to ovenstående definitioner af begrebet (og måske hoppe lidt frem og tilbage mellem dem).

Der er en tredje måde man kan bruge begrebet ”politisk rollespil”, nemlig en hvor man bevidst kigger efter og under-søger det politiske i rollespilssystemer og scenarier. Lad os kalde det for ”analytisk politisk rollespil”. Man kan spille Fanden på Vægen som et actiondrama, men jeg mener også at man kan blive klogere på politik helt generelt, hvis man læser politiske pointer ind i det. Ligesom det er sjovt og lærerigt at undersøge ideologiske forskelle mellem Warhammer og D&D. Så Apollo, jo alt rollespil er politisk, hvis man har de politiske briller på. Når man laver denne form for politisk analyse er det ikke så vigtigt hvad forfatterens politiske standpunkt var da hun skrev syste-met/scenariet, men mere hvilken holdning hendes værk endte med at udtrykke.

Det politiske er for resten ikke en tilfældigt interesse såsom fodbold, tegneserier eller rollespil, men en helt særlig erkendelseskategori ligesom kunst, religion, videnskab, filosofi og kærlighed er. Hvordan disse kategorier er noget helt særligt man kan læse mere om hos filosoffer såsom K.E. Løgstrup, Alain Badou og Søren Kierkegaard.

Hey, se det er lige før der måske alligevel er noget at komme efter for rollespilseksistentialist som dig, Rasmus 😀