En historie var en broeplatform der havde gravet ned til noget kaos (teknik/kaos, fremskridt/urdyb). Jeg havde en minihistorie om en lille fundamentalistisk frikirke (sortsyn/lys, healing/korruption). Men husker det desværre ikke så tydeligt.

PS: Jeg *elskede* Mage, paradigmerne og Teknokrati osv. Og så lækre bøger fyldt med ligegyldigt nørderi. Namme-nam. Men led som mange andre under ikke rigtigt at få spillet det.

Det lyder sejt. Med paradigmer mener vi forståelserammer, ikke? Er de beskrevet samlet et sted? Eller under hver tradition/teknokrati?

Hvad er en klassisk konflikt mellem en gruppe af traditionelle troldmænd og teknokrater? Eksempler tak – gerne fra Nordengland eller Viborg 😀

Gode tegenserier!

Med en god dosis Alice, down the rabbithole eller nærmere Gaimansk Neverwhere / American Gods og alt det med at opdage en skjult overnaturlig arketypisk personificering man kan interagere med og påvirke som individ.

Jeg ville sætte det i en nutidig setting, måske omkring Occupy bevægelsen og magten over det urbane landskab og menneskene i det, kampen mellem paradigmer om ejerskabet af det offentlige rum.

Det der er med Mage er at man har kollosale kosmiske kræfter, men at de ikke direkte kan få en til ens mål. Dem man kæmper om, de normale mennesker, er igennem paradox immune overfor ens magi. Man kan kaste nok så mange fireballs efter teknokraterne, men det ændrer ikke omverdenens paradigmer. Der er man nødt til at være subtil og skabe forundring og håb for at der findes mere end den grå hverdag som fjenden har trukket ned over alting. Gøre verden lidt bedre og lidt mere magisk.

Sjovt nok skulle min historie (ideen var skiftende spil-ledere, men vi kørte ikke så længe at det blev til mere end et par skift) basere sig på netop The Invisibles (Moon Child) og også lidt Jamie Delanos Hellblazer-historie, The Fear Machine (ja, så gammel er jeg).

Og så fåkking døde Lady Diana midt i mine forberedelser! Gudinden Diana som offer på den nye tidsalders alter. Det var så smukt. Men så gik kampagnen i stå.

Jeg har heller aldrig spillet Mage, men i modsætning til Kristoffers ellers glimrende forslag, ville jeg gå i retning af Promethea eller måske The Invisibles. Promethea er nærmest en “hellig tekst (i tegneserieformat)” om indvielse i troldmænds Kabbalahs/Magicks (med ‘k’)/ verdensbillede, og det kunne være interessant at forme spillet efter. Altså en mysticistisk oplevelse.
Alternativt The Invisibles, som kæmper en skjult kamp om verdensbilleder, som også forekommer mig at ligge latent i Mage.
Evt. den potterske Books of Magic-tegneserie, som kortvarigt laver cross over til Hellblazer.

Jeg har spillet et par ret underholdende Mage-kampagner og i alle tilfælde har plottet omhandlet en eller anden grad af frihedskamp. Dels som helt regulærer frihedskæmpere under Anden Verdenskrig (Nazisterne er jo altid gode skurke, og i Mage var det naturligvis Nephandi der stod bag deres frygtelige paradigme), eller mere nede på jorden som nogle økohippier der prøvede at beskytte et magisk kraftcenter i den midtjyske provinsby Vind (Der mindede ret meget om Viborg).

Hvilket bringer mig til et andet element, nemlig at de Mage-kampagner jeg har haft det sjovest med alle har foregået i Danmark i nogle omgivelser jeg kunne relaterer rimeligt godt til. Magien blev mere spændende og fantastisk af at det var min egen virkelighed jeg rodede med.