Lidt længere sydpå er Sicilien rigtig spændend i den periode. Normannerne erobrede øen fra araberne lidt tidligere, og deres store feltherre Roger I blev indsat som greve på øen, der derefter var et multikulturelt samfund med religionsfrihed i små 200 år. Grev Roger beholdt bl.a. arabere som højt placerede embedsmænd i sit styre, og man taler om en normannisk-arabisk kultur i den periode. Jeg var i Palermo for nogle år siden og så bl.a. et par kirker fra den tid, som blev bygget af arabiske håndværkere, som åbenbart var de dygtigste i området. Så det er katolske kirker, hvor man kan finde koranvers indskrevet i hvælvingerne – ret vildt. Der gik som nævnt knap 200 år, før de kristne besluttede sig for at smide araberne ud fra øen igen.

(sorry, jeg ved, det er en afsporing, men det sydlige Italien er et sjovt sted på det tidspunkt)

Jeg er helt vild med dine beskrivelser Oliver.

Jeg fik ikke fortalt at jeg tænker mere i heist-genren end i spøgelse-opera. Det gør jeg, så jeg hugger nok mere mekanik fra Lady Blackbird end fra Et Hjerte af Metal.

Hvis vi ser bort fra Syditalien og Sicilien og kigger på den nordlige del, så var den tyske konge fyrste over Italien. Han var komplet fraværende bortset fra når han skulle indsættes, hvor han besøgte rom og blev kronet af Paven.
Det betød at Italien stod meget på egne ben. Med deres store handelsbyer og mange handlende var de derfor nødt til at beskytte sig på egen hånd. De største handelsbyer gik sammen og stablede en flåde på benene. Så der er i realiteten talende om en slags maritim republik.
Wiki kan fortælle dig nærmere: http://en.wikipedia.org/wiki/Maritime_Republics

De lokale adelstosser var altid i krig med naboen, også i byerne fra gade til gade. De byggede tårne for at vise hvem der var mægtigst og mest viril. Og jeg vil slet ikke ind på pavernes galskaber. Fun for all! Jeg ved bare at italienerne selv prøver at glemme middelalderen, for det var jo kun sejt i romertiden og rennæsancen, ikk?

Jeg synes også at ideen er fed. Skulle Nicolaus selv være en spilperson? Jeg tænker ala musen i Et Hjerte af Metal, hvor at Nicolaus kan tale til en enkel spilperson, hvor det kun er vedkommende der kan høre ham.

Omvendt har man slet ikke munkeordener i den ortodokse kirke, så dem, der passede Nikolaus-kirken i Myra, har ikke haft noget fast tilhørsforhold af den slags.

Wikipedia oplyser også, at man i 1950’erne fandt et næsten intakt skelet i Bari, da man åbnede relikviet. Så kan man jo altid spekulere på, hvem det er skelettet af. 🙂

Skt. Nikolaus er derudover, meget passende, bl.a. skytshelgen for tyve.

Fed idé, i øvrigt! Det er synd, at scenarier med basis i kristne myter er gået af mode siden 90’erne.

Plus noget om munkeordener, fx er Rosens Navn sat 200 år efter, så der er der ikke så meget hjælp.

Men måske er Hermanns Les Tours de Bois-Maury en hjælp?