Kommentarer til: [Providence] Skade og familieliv

Af: Morten Greis

Morten Greis — Tue, 31 May 2011 12:28:45 +0000

Som jeg ser det, har vi tænkt familie-scenerne til at have forskellige funktioner i de to kampagner, og de to kampagner har deres egen form. DG-kampagnen er episodisk opbygget, og den har ikke et relationsvæv, som Providence-kampagnen har – det er en formmæssig forskel.
I DG-kampagnen er det centralt, at hverdagen ikke er inficeret med Mythos, men alene beskæftiger sig med agenternes hverdagsliv, som kontrast til deres hemmelige liv, og kontrasten er vigtig for at fremhæve agenternes udvikling (eller snarere fald), og det understøttes af, at spillerne brænder deres agenters broer til deres menneskelige side for at holde agenterne i live. Derfor er der ikke behov for konflikter i scenerne med familien, da scenernes tilstedeværelse er udtryk for konflikten i form af balancen mellem “arbejde” og hverdag.

Af: johs

johs — Tue, 31 May 2011 09:56:54 +0000

Jo. Det er ikke for at være træls, men jeg kan ikke lige se forbindelsen til kampagneformen. Kan du forklare den nærmere?

Af: Morten Greis

Morten Greis — Tue, 31 May 2011 08:45:16 +0000

Det kunne bestemt være interessant at sidestille de to modeller. De har hver deres styrker og svagheder, og hver deres kampagneform til at understøtte dem.

Af: johs

johs — Mon, 30 May 2011 14:46:21 +0000

Spøg til side. Det kunne være interessant at stille fordelene og ulemperne ved de to forskellige måder.

Det er vel noget om autonomi (dig) over overfor social kontrol (mig). 😀

Af: Morten Greis

Morten Greis — Mon, 30 May 2011 14:38:25 +0000

jaja, du skal være velkommen til at synes det 😉

Af: johs

johs — Mon, 30 May 2011 12:58:43 +0000

Oliver: Tak.

Morten: Det er sjovt, der noget med at jeg laver Ars Magica set ups, hvor en spiller har ansvaret for dele af en anden spillers relationer, og der er noget med at du giver spillerne ansvaret for deres egne spilpersoners relationer.

Der er en vigtig forskel på de to måder og jeg mener at min er den mest sociale og rigtige 😉

Af: Morten Greis

Morten Greis — Mon, 30 May 2011 12:27:10 +0000

Jeg kan godt lide ideen om familie-scenerne. som vi kører dem, er det ejeren af familien (dvs. spilleren som spilleder scenerne, sætter dem etc.). Det er sjældent, at der er mere end to karakterer i alt i familie-scenerne. For os fungerer det rigtig fint, at spillerne selv ejer deres familie-scener, for der kommer stadig masser af godt drama ud af det. Faktisk har jeg som spilleder ingen indflydelse i scenerne, og jeg deltager heller ikke i dem, hvilket giver en interessant effekt, da jeg så kommer til at dække alt plot udenom.
Der er ikke noget krav til, at spillerne introducerer en konflikt eller noget, der skal forløses. Det kommer dog helt naturligt alligevel, for det ligger i karakterernes natur, at de er stadigt mere fremmedgjorte, og netop kontrasten er i sig selv spændende at iagttage.

[Hemmeligt]

Af: Oliver Nøglebæk

Oliver Nøglebæk — Mon, 30 May 2011 11:32:03 +0000

Det tog mig lidt tankekraft at komme omkring idéen med at lade en af de andre spillere være spilleder for familien, men jeg synes det lyder ret awesome. Der er altid en lille mistillid til de ting som spillederen introducerer, (er det plottet?) som man måske kommer over ved at have en anden spiller til at introducere det. Det bliver mere personligt, på en måde.

Af: johs

johs — Mon, 30 May 2011 09:24:23 +0000

[hemmeligt]

Der kan godt være flere spillerne med i familiescenerne, men der er en spiller som er hovedperson og en der har et slags GM-ansvar.

Af: Asbjørn Olsen

Asbjørn Olsen — Sun, 29 May 2011 23:00:45 +0000

Man kunne også droppe tidselementet helt. [hemmeligt ]

Vi spiller en D&D kampagne hvor man kan spille familie scener, og der deler vi 1 rolle ud til hver af de andre spillere. Så i en 5 spillers gruppe har man 5 roller, men familier bliver spillet sjældent, og det er spillerne selv der laver udkastet til sin egen familie, hvorefter han overlader en rolle til hver af de andre spillerer.