Jeg tænker kapitlet vare en spilgang. Måske lidt mindre, måske lidt mere alt efter hvor sjovt det er og hvornår det er smart at slutte spilgangen.

Jeg har ikke tænkt mig at forvikle heltene særlig meget. Møde en sød undertrykt pige og nogle nedern typer og det er det. Overfladisk, men med knald på.

Hvor lang tid har du tænkt dig at sådan et kapitel varer?

Hvor mange forviklinger havde du tænkt dig at lokke heltene ind i, i selve byen inden lørdagsdæmonritualet? Og hvor dybt?

Personligt mener jeg at det i den første del er utroligt vigtigt at gå Lovecraft i bedene og sørge for at få beskrevet arkitekturen ordentligt. Jeg synes tit at der bliver skudt forbi når folk laver cthulhu og bare genbruger trætte troper. Det er vigtigt at sætte en samlet tone omkring mennesker, huse, tid og sted. Som Winston Churchill sagde: “Vi former vores bygninger, derefter former de vores characters.” eller noget i den retning.

PS: Kristian siger mange viise ord, lyt til ham.

God ide at oversvømme innsmouth.

Tak.

Ritualet skal spices op – det må gerne være klassiske, men ikke kedeligt. At pigen velvilligt går med til det er for eksempel ekstra spooky og klamt. Drukning passer selvfølgelig tematisk, og det er en rimelig syg måde at tage sig selv af dage på (den obligatoriske krumme offer-dolk skulle kune bruges til det efterfølgende partering).

De tre hekse skal være anderledes end resten af by-boerne. Hvis de er en del af deres syge forhold til verden, havet og livet skal det være i en styrende rolle (nærmest som norner). Det er fedt hvis de er tolererede, men frygtede i byen – eller hvis byboerne tilsyneladende slet ikke er klar over deres eksistens. Hvis du fyrer oversvømning af Innsmouth af, kan heksene forudsige dette samtidig med at de vagt forudsiger slutningen på kampagnen (et orakel der ikke et tvetydigt er kedeligt).