Derudover er jeg vildt dårlig til at skrive politisk rollespil. Nok fordi jeg mener og vil for meget politisk, så det ender med at blive moraliserende.

Men måske skulle man lave det seje moraliserende scenarie. Jeg tænker noget med et moralsk belønningssystem. Det kunne være sjovt.

Spørgsmålet er om politik har en værdi i sin allegoriske form – traditionelt er det en jo ret borgerlig opfattelse af politik. I en klassisk marxistisk optik bygger borgerlig politik på den fejlartige antagelse at værdier er grundlaget for samfundsopbygning. Marx skriver i sit ideologikritiske værk Den Tyske Ideologi at: ”Økonomien determinere ideologien” – altså at overbygning netop er overbygning på en historisk økonomisk og social situation og derfor reaktiv.

Samtidigt har eskapismen også en politisk værdi, hvis vi insisterer på vores eskapistiske fantasier er mulige! Det umulige og utænkelige er et sejt politisk projekt, fordi det er et radikalt opgør med samfundsbevarende vanetænkning. Det viser veje hvor der ikke var nogen. De mest interessante politiske projekter har altid været dømt umulige (og ofte også unaturlige) af den daværende magt – fx demokratiet, kvinderettigheder osv.

Samtidigt bliver man nogle gange nødt til at vælge det umulige, fordi alternativet er helt urimeligt. Det var blandt andet det der gav sig udtryk i 68-slogant du har ikke en chance grib den! Fordi rollespil opstiller et fiktivt konfliktrum, så kan der indenfor det opstå drømme og tanker, som i vores hverdag ville være umulige at tænke. Det er i forbindelse med den slags politik rollespil er aller sejest.

Det er et ikke en sej måde at lave politik på, fordi det kan lægge op til en bevægelse sig fra en normativ fordring til politisk handling uden at påstå at det er let gå op imod uretfærdigheden, men ikke formår faktisk at gøre det.

Sagt på en anden måde så synes jeg Uffes egen kommentar til sit hack demonstrerer præcis hvad problemet med politisk rollespil er. Det er ikke så alvorligt at det fordrer os at tage noget med ud, men derimod noget vi uden videre problemer putter i kategorien eskapisme.

Men bevares, ideologisk rygklapperi kan da være meget hyggeligt.

Og ja Johs, det er en udfordring til at skrive et godt politisk scenarie.

Frikard

Politik er også en optik man se verden igennem, hvor man afsøger værdier og intersubjektive pointer. Dér er alt politisk, men der er da masser af sammenhænge hvor det er mere fornuftigt at gøre end andre.

Det er mere fornuftigt at gøre ift. en finaslov end en sexsual akt. Mere fornuftigt ift. kulturelle projekter end ift. middag hos svingerfar. Og nogle kulturelle produkter er det også mere fornuftigt end ved andre. Også jeg er blevet mildere med årene. 😀

Derudover er jeg enig med Peter om at kampen imod uretfærdighed ikke er noget marxister har patent på. Liberalismen var et oprør imod et uretfærdig klassesamfund (opdelt imellem adel og bønder), hvor der ikke var lige muligheder for alle. Kaniners Mod kan netop også læses historisk. Ydermere var det jo ikke fordi værdierne var super godt fordelt i det “klasseløse” USSR.

Der hvor vi dog alligevel er uenige er om hvor store vi mener de økonomisk rimeligheder er i dag og hvordan man løser dem, tror jeg.

Men det sagt handler Kaniners Mod for mig mere om en følelse fra skolegården end politik.

Jeg gider heller ikke spille (udelukkende) politiske scenarier. Det politiske er et aspekt af vores liv, og derfor er det også med i scenarier om mennesker der har oplevelser 😉 (og nej, alting er ikke politisk, selvom det var drønmoderne at påstå i “gamle dage”).

Følelsen af harme over en uretfærdighed man oplever (og følelsen af at burde gøre noget) ser jeg ikke som en specielt venstreorienteret dyd. Men det er nok ikke helt forkert når Johs. ser en god socialist bag skriveriet, det er så svært at komme ud over sin indoktrinering 😉
Og helst skulle det være muligt at tage et valg baseret på sin egen idé om retfærdighed, og ikke min (omend teksten nok afspejler min egen ide om retfærdigheden i de muligheder jeg opstiller som sandsynlige).

Jeg synes nemlig, at der er en risiko for, at politiske scenarier bliver for letkøbte, som Peter også er inde på. Godt nok er rollespil sejt, men det ligger også i spillets natur at simplificere og spille på klicheer, særligt hvis spillerne har en stor rolle som medskabere af fortællingen. Jeg har fx i længere tid leget med tanken om at lave et scenarie om spin, men har endnu ikke knækket koden for, hvordan det undgår at blive en klichéfest om onde spindoktorer.

Men Johs vil jo i øvrigt nok, med god ret, argumentere for, at alle scenarier har et politisk standpunkt …

Jeg vil spille om mennesker og deres oplevelser, ikke moraliserende lektier om hvordan jeg burde handle.

Altså, bare sådan for at synes at det ikke er sort.

Og du kommer som altid med godt input. Grunden til jeg bad dig om at svarer var netop, fordi du er utrolig fornuftig samtidigt med at du ideologisk skriver fra et helt andet sted. Det var dit perspektiv (fordi det er anderledes end mit)jeg søgte og ikke en politisk diskussion.

Tak for kommentaren. Din (falske) opdeling mellem kommunisme og demokrati tager vi en anden gang ;D