Dommedag var virkelig. De voksne fortalte godt nok mange forskellige ting og historier, og græd og var selv bange nogengange. Men Koresh kunne man altid få et klart svar af – selvom man ikke forstod det hele, følte man sig sikker. Nu er der ingen tilbage at spørge, og vi behøver ikke spørge mere; den sidste kamp kom og tog alle de retfærdige med sig. Os syndere der gemte os i køkken-bunkeren så ikke engang englene der hentede de andre.

Det er op til os nu – vi skal leve igennem De Store Prøvelser indtil Messias kommer. Beskytte de små. Leve retfærdigt. Fordele maden. Ikke komme op at slås. Ikke græde om natten.