Spillet foregår i en donutformet rumstation med 80.000 indbyggere i en fremtid, hvor alt er informationer og konstruktioner, og man kan derfor handle med alt. For mig er den mest interessante del den måde, at hukommelse derfor har en særlig værdi i spillet. Noget af problemet med spillet er, at der er ikke et metaplot – f.eks. i Burning Empires er det ormenes invasion, og i Covenant er det den fejlslagne sammensværgelse – og spillet lægger op til, at man følger en flok tilfældige beboeres (spilpersonernes) liv og de genvordigheder, de kommer ud for. Setting-materialet er minimalt i forbindelse med konkrete personer, organisationer etc. Spilledervejledningen er derfor primært en guide i, hvorledes man udfordrer spilpersonernes værdier (spillernes flag etc.), og bygger spil op over det. Mit problem er, at det spillet derfor ikke fænger så godt.

Settingmæssigt minder det meget om transhumanistisk science fiction a la Counting Heads, Altered Carbon, Snow Crash og Ken MacLeods socialistiske sci-fi. Sammenlignet med andre rollespil minder det om Transhuman Space – hvis man udspillede livet på en isoleret rumstation, men i modsætning til TS er der langtfra TS’ spændende spørgsmål ‘Hvad er menneske?’ – og en FreeMarkets tematik er ikke særligt klart udtrykt.
Der er en setting mere, som spillet minder mig om, og det er PlaneScape, som sjovt nok har en by, Sigil, der er formet på hel samme vis, som FreeMarket, og i denne by er der en masse filosofiske/ideologiske fraktioner, der kæmper om virkeligheden, da deres verden er et MindScape og overbevisninger bliver til fysisk virkelighed. Da Sigil er de tusinde døres by, er der væsner fra hele multiverset, og byen er derved samme kakofoniske alsidige kaos som FreeMarket er det.

Konfliktsystemer er bygget op over, at man trækker nogle kort, og matcher dem med ens evner/færdigheder og på den måde genererer udfald til at finde vindere med. Systemet har en simpel kerne, men der er mange detaljer til det, og der er derfor meget læsestof alene her. Spillet hører til de mere komplekse spil at få et overblik over.

Jeg er sikker på, at man kan få en masse sjov ud af det, men det er ikke en regelbog, hvor jeg bliver overbevist eller solgt på ideen efter at have læst de første fyrre sider. Kun 80 tilbage.

Jeg er desværre kommet til at forlægge pdf’en. Jeg troede, jeg havde den liggende, men jeg har kun et print af spillet.

Men hvis jeg køber det og jeg har tid, så jo. Er blevet usikker på det efter hvad Morten skriver.

Oliver: Hvorfor det? Har du mange dårlige erfaringer med PostDK?