Det er især foromtalen, der bliver svær.

Derudover må man godt smile når man spiller rollespil – også det dystre. Rollespil bliver tit bedre af lidt smil, synes jeg. Men var der nogle der så Superheroes som humor eller var de blot sjove dystre scenarier? Det sidste er vel ok.

Men du har en udfordring. Jeg tænker, at der nemt kan ske det samme, som Seb og jeg oplevede med Superheroes-scenarierne, som vi efter bedste evne forsøgte at gøre dystre, men som alligevel nemt blev til noget med en masse grin i afviklingen …

@ Kåre: Det er faktisk en ret god skelnen mellem de tre typer spil.

@ Johs: Ja, husk at få det frem. Warhammer-scenariet Cannonball Run på Fastaval for flere år siden røg netop ind i det problem – forfatter havde tænkt dystert og skummelt, og spillerne tænkte komedie (men at navngive et skummelt scenarie efter en komedie er også at invitere til misforståelser).

Det er bare vigtigt for mig at spillederen forstår den udgave af verden jeg ønsker ramme. Det er sikkert også noget jeg skal gøre klart i foromtalen, så folk ikke tror scenariet er et humorscenarie (hvilket folk har det med at tro).

Den episke som primært eksemplificeret gennem Warhammer Fantasy Battle.

Den dystre og mørke som primæt er eksemplificeret gennem Warhammer Fantasy Roleplay.

Den lettere fjollede og bongede som primært er eksemplificeret gennem Blood bowl og – til dels – Warhammer Quest.

Så jeg synes det lyder som en god ide at bevæge historien mere over i WFRP warhammer end BB eller WFB warhammer. Så virker de fantastiske elementer også mere fantastiske.