Måske noget med at han ved et plotpoint har fantastiske lederegenskaber, der giver alle, der følger hans ordre, en direkte bonus på næste relevante terningslag?

Så er det i alle fald “krigeren som hærfører”, der kommer ind som tematik. Herfra kan han så ende som vagtkaptajn i byen, lejesoldatskaptajn, anfører af vagtkorpset, ordensmester for ridderne eller som general for den kejserlige hær.

Du har en masse spændende ideer, og jeg kan godt lide, at du har givet hver spiller en unik specialregel.

Jeg vil droppe hele subplottet med ulven – mest af alt forekommer det mig (og ret mig endelig her), at det mere er din ide, end din spillers ide. Min erfaring er, at man som spilleder ikke får et spændende produkt ud af specialregler, som understøtter en historie, som spilleren ikke har investeret i.

Ligeledes vil jeg droppe kravet om, at det skal have med krigere at gøre. Mest af alt fordi ud fra dit indlæg, så handler dette ikke om en krigers fortælling, men om en lavstatus-person (som rent spilmekanisk har valgt krigeren, da den har mindst socialt arvegods i sig, i modsætning til troldmand, klerk og tyv) og dennes færd til storhed. Af samme grund vil jeg forme specialreglen om dette:

I sociale situationer kan der spenderes et plotpoint på at komme i (positiv) kontakt med højstatus-folk. På kroen møder Wilbur den rige købmand, på markedspladsen den rige adelsdame, i gildet den indflydelsesrige håndværksmester osv. Med andre ord kan Wilburs spiller vælge at spendere sine ressourcer på at komme i situationer, hvor han kan fremme sit sociale avancement.

Var det noget?