Vi spillende ikke på tur, men vi lavede en lille regel om, at man kun måtte beskrive en af de andre helte kampmanøvre, så for at de som hold kunne få mest ud af denne regel, skulle de alle beskrive en.

Derudover var de gode til at give plads til hinanden. Jeg husker ikke at spørge en om hvad den gjorde og de var alle med. Men vi er også forholdsvis fornuftigt socialiseret mennesker – der giver plads til andre.

Spillerne beskrev ret meget om røverne – det var de nødt til for at få plot points, hvor de skulle beskrive hvordan de blev slået (her beskrev de også hvor røveren kom fra og måske endda lidt om hvordan han så ud), men der blev bare ikke beskrevet så mange dødsscener (udoveer Hobbitten og Nolis – som var til slut). Røverne var mere anomyme i deres dø – men der blev beskrevet en masse blod og lort (hvilket vi deles om alle sammen).

Mange tak for eksemplet, fik det gjort meget klarere hvordan i fyldte mellemrummene mellem reglerne 🙂

Et enkelt spørgsmål mere: I hvor høj grad fortalte spillerne hvordan røverne opførte sig (eksempel: “Røveren knækker sammen og visker et stille farvel til sin kone inden han besvimer…”, eller “Der løber tre mand hen mod mig… “). Og lagde du op til at de kunne beskrive den del?

Ok, så to mere da: Spillede i på tur? Henvendte du dig til de spillere der var mindst fremme i skoene?

Jeg tog ikke noter på den måde, så jeg kan huske ordret, hvad der blev sagt hvornår.

Men jeg kan huske hvordan det blev spillet/fortalt – det er vel det du mener med et idealiseret eksempel, ikke?

.
Vi hopper ind i midten af kampen. Jeg (som spilleder) laver en beskrivelse, hvor jeg zoomer ud og fortæller hvordan de forskellige står i forhold til hinanden og røverne (og den vogn de kom i). Jeg fortæller også at røverne forsat kommer ud af skoven og at det forsat sner. Jeg beskriver det hurtigt og præcist og uden særlig mange detaljer. Usagt fylder min fortællingen også et hul ud, mellem spillernes fortællinger, så de lige har tid til at tænke lidt imens.
.

En spiller tager ordet (det er Rasmus, da han var mest i stødet den aften)*. Han siger: ”Conrat står jo overfor de her to røverne. Han står med ryggen op af et træ og kan høre hvordan der er kamp hele vejen omkring ham. Han ved at han ikke kan komme væk, så han angriber og stikker den ene røver i maven!”.
.
Jeg siger: ”husk du skal slå inden du fortæller hvad der sker!” (de var virkelig dårlige til at slå deres terning inden de beskrev hvad der skete).
.
Rasmus: ”Ov ja.” Rasmus betaler et plot point (som var nogen velsmagende reklamebolsjer Ask havde fået på sit arbejde) og slår en d6. Han slår 6! (der var næsten ingen 1er) og 6 betyder at han kan sætte to normale røverne ud af spillet.
.
Rasmus forsat: ”Conrat rammer røveren i manen og han vælter over i den anden…”
Jeg hjælper/forsætter: ”…som vælter ind i et træ og slår hovedet med fald lyd”.
.

Jeg var meget med på fortællingerne. Måske også for meget. Vi beskrev ikke røverne særlig meget – faktisk først efter kampen, hvor det blev klart, at de både være unge og gammel og måske normale landsbyfolk, der havde fundet en ”let” måde at skaffe mønt.

.
Men for at svare på dine andre spørgsmål, så blev kampen beskrevet i nutid og 3.person for så vidt jeg husker.

.
Flashback’ene var meget kort beskrivende billeder snarere end scener. Som: ”Otto husker hvordan han slå med hans storbror som lille. De slå i sneen. Hans storbror er stærkere og har lige væltet Otto igen. Otto er vred, meget vred og nidkær, og finder en kæp. Han ved godt det er unfair at bruge våben, men…” (sådan var Ottos flashback ikke, men det er var noget i den stil). Det gode ved flashback’ene var, at selv om vi har spillet i 2 år, så kender spillerne faktisk ikke så meget til de andre spilpersoners baggrunde (og nogen er ikke rigtig lavet helt endnu) – derfor var det fint at få dem i spil.
.
Næste gang optager vi det… hvis jeg overhovedet kunne få mine spillerne med på det.

.
*) Alle mine spillerne er pisse gode, men kan også forskellige ting. Rasmus er den der har spillet mest traditionelt rollespil, men samtidig er han rigtig rigtig god til at lege med på mine ideer og er en meget aktiv spiller (med et stort bagkatalog af rollespilsideer).

Hvilket tempo foregik fortællingen i? Både hor hurtigt i snakkede, og hvor mange pause i brugte på lige at samle tankerne i virkeligheden, og hvor hurtigt det gik i fiktionen (altså hvor meget i rent faktisk fortalte fra nutiden i fiktionen, og hvor lange jeres flashbacks var).

Næste gang så optag det. Jeg vil meget gerne hør det 🙂

/Uffe, der stiller kæmpestore krav….