Jeg tror faktisk at Munkholt lidt, gør det som Peter snakker om, i forhold til Warhammer, i nogle af hans små warhammerscenarier (er at finde på hans blog). Det er en god ide – og især sjov ved Call.

Forskellen på Troels og mig, er at den næste scene er vigtig for Troels. Tror jeg. Hvis vi fx tager humanity (i Vampire), så kan man kun midste et point i en scene. Derfor bliver humanity, indtil man er på nul og bliver npc, kun vigtig som spilvejledning.

HP er vigtige stratisk og i D&D, som jeg kender det, sker der ikke noget, hvis man er på 3 HP, selvom ens max er 10.000. Men jeg kan tage fejl.

Omkring Humanity (stadigvæk i Vampire) så er det kun, hvis du er oppe og rundt om dagen, at Humanity er vigtig for dine rul. Også selvfølgelig også iforhold til Emphathy, som Thais beskriver.

Jeg er kommet frem til at man ikke blot kan tale om aktive og passive stats, men der også må være en kategori der hedder dynamiske (måske skal vi også snakke om flere forskellige former for dynamiske stats).

Av mit hoved.

“Eller lad mig formulere mig anderledes:
Giver det dig, i selve scenen/situationen, nogle andre muligheder at havde 1000 HP fremfor 1 HP? ”

Tja, ikke hvis du er ligeglad med, om din karaktér stiller træskoene. Er du ikke ligeglad, giver det dig definitivt muligheder at have 1000, som man ikke ville have med 1.

Mortens idé lyder interessant, selvom jeg vil forbeholde mig retten til, til visse formål at anvende de kætterske HP, med stokholmersyndrom, slavemoral og hele molevitten.

Så hvis vi nu afskaffer de passive stats, og gør de målende til aktive stats?
Det Troels nemlig fremhæver ved HP er, at de er noget, der sættes på spil, eller repræsenterer noget, der sættes spil (nemlig karakterens liv/spillerens deltagelse) – og hvis man nu gør HP og SAN til noget man gambler med: Hvor meget vil du risikere for sejr? Hvor langt vil du gå for at redde dine venner? Hvor tykke bøger vil du læse?
Enhederne skal muligvis transformeres fra talpuljer til en anden form for abstrakt størrelse, så man kan sætte fysiske, mentale, sociale og økonomiske ressourcer på spil i konflikter?

Flag er nu mange ting og har ikke kun noget nationer at gøre. Fx findes der skibsflag – der fx kan vise om man har sygdom ombrod. Ligesom man i Frankrig havde et system med flag til at kommunikere over lang afstande. Hvilket de faktisk beholdte i ret lang tid også efter telegrafen var opfundet, men det er en anden historie.

Og forresten fik jeg ikke skrevet velkommen til dig Troels, det er fedt du gider at diskutere med. Plus det altid er rart med nye læsere.

Jeg har ikke læst sorcerer, det skal ikke være nogen hemmelighed. Derfor er jeg indstillet på at blive rettet. Måske forstår jeg ikke brugen af humanity i sorcerer.

For jeg vil meget gerne gå med til, at humanity er en aktiv stat når man kan bruge den som bonusstat (Punkt A i det foregående indlæg). Jeg tror ikke jeg forstår C.

Men nok om humanity i sorcerer – jeg ved ikke nok om det.

Hvis HP kun er noget man satser, så ved enhver gambler, at man først er i nul når man er i nul. Så længe man har HP tilbage, handler legen med dem blot om en særlig fordeling mellem psykologi og økonomi for spilleren – ikke for fortællingen. De virker ikke ind i fortællingen aktivt. Dermed ikke sagt at de ikke virker ind i fortællingen. Passive stats er ikke nødvendigvis ligegyldige for selve fortællingen. HP er pisse vigtig i D&D. Men jeg synes bare de er kedelige og kun beskrivende. De opstiller bare ikke nye muligheder.

Eller lad mig formulere mig anderledes:
Giver det dig, i selve scenen/situationen, nogle andre muligheder at havde 1000 HP fremfor 1 HP?

Man satser dem. Det er et aktivt valg.

Når en hårdt såret helt (5 hp tilbage ud af 50, fx.) kaster sig ind i kampen for at dække sine venners tilbagetog i stedet for at kyllinge ud, ELLER kyllinger ud og leder tilbagetoget, er det aktivt historie-genererende valg taget på baggrund af en stat. Et essentielt valg inden for genrer såsom, lad os sige heroisk fantasy. Og det er ikke ligegyldigt for valget, om man har 1 chip eller 1000.

MHT det at få no’en i nummern, så er det at satse chips ikke det store sus, hvis der ikke ligger nogle potentielle konsekvenser i det. Naturligvis kan man spille sådan, at man bare i en døs vælter rundt i en dungeons og falder i vilkårlige fælder, som æder løs af ens HP uden spillermedvirken, men i så fald ligger passiviteten i spillets fjollede koncept, ikke i HP som sådan.

Jeg indrømmer blankt, at jeg har aldrig spillet sorcerer, kun læst bogen igennem. Men jeg hæftede mig ved at

A) Det er humanity man bruger til at forbedre sine andre stats med,

B) Man risikerer at reducere sin humanity en hel del ved at anskaffe sig dæmoner, og

C) Hvis spillederen ikke presser sine spillere så hårdt, at de føler sig foranledigede til at risikere humanity på at udvide menageriet, presser høn dem ikke hårdt nok.

Konklusion: *BONK* sagde det, da Sorcerer-SL’en slog spillerne i hovedet med humanity, og tvang dem til at følge gamle damer over vejen for at få den op igen. Jeg tilstår at jeg ikke er nået så langt som Sorcerer’s Soul, men det er altså hvad der står i grundbogen.

*Pyha* det er ved at blive langt og teknisk!