Ligesom jeg en gang har givet et scenarie 8, fordi det var et godt scenarie, men jeg også synes det havde nogle problemer. I dag ville jeg måske gi’ det 10 af samme grund. Men jeg får også højere karakter i skolen nu end den gang. Så det er jo ikke fordi karakter er helt cool. Det er blevet bedre med de der smilede ansigter – men ikke helt godt nok, endnu.

Jeg siger ikke at individuel karaktergivning har været en udpræget succes på Fastaval. Karakterene er mere repræsentative, ja. Men forsvundet er lidt de diskutioner man havde i klasselokalet efter endt scenarie.

Måske ligger den bedste metode i at kombinere det på en eller anden måde. Altså både en individuel karakter og en conclave beslutning. Det er måske dog lidt vel meget postyr i den retfærdige vurderings navn…

For det første tror jeg, at man kan rede alle scenarier. Nogle gange er man bare nødt til at opgive scenariet undervejs:D Nogle gange er det bedre blot at spille ludo, fordi det ville være for svært at rede. Men alle scenarier har en ide eller et tema og det kan man i det mindste få noget godt ud af.

Men nok om det. DU har også ret 😀

For det andet så kan jeg godt forstå jeres frustrationer over den der uklarhed iforhold til det skrevne og spiloplevelsen. Sandheden er nok at vi ikke havde tænkt på det. Jeg overvejede også at skrive det i min rapport, men jeg synes også det var fint vi fik det diskuteret inde i lokalet og I gjorde. Det var måske lidt synd at vi ikke diskuterede om hvor meget det skrevne betyder for et scenarie. Jeg har ikke nødvendigvis alle svarende 😀
I jeres scenarie er det vel, ved nærmere eftertankte, en vigtig del af spiloplevelsen. Netop fordi en så stor del af spillet går med at læse.

I øvrigt vil jeg godt lige dementere udtalelsen om, at alle scenarier kan blive rigtig, rigtig gode med de rigtige spillere: NEJ. Nogle scenarier er bare så ringe, at de ikke *kan* give rigtig, rigtig gode oplevelser.
Jeg har et meget konkret eksempel, men skal naturligvis nok lade være med at hænge nogen ud offentligt.

Nå, men tilbage til det egentlige emne: Det, at vi som spillere var tvunget til at finde frem til nogle gode og dårlige sider ved scenariet synes jeg gav en rigtig god evaluering – i modsætning til det sædvanlige, hvor et par løse, overordnede bemærkninger hurtigt glider over i detaljediskussion og anekdotefortælling.

Alt i alt synes jeg det er et spændende tiltag, men med mange udfordringer…

Skulle oplevelser med scenariet fra anden sammenhæng end Orkon (typisk Fastaval) tælles med? Det valgte vi undervejs, at det ikke skulle.

I rummet var der stort set kun spillere, der havde været med til flere af scenarierne (men kun repræsenterede ét). Skulle repræsentanternes holdning tælle for mere end dem, der var der med et andet scenarie? Konkret var der et problem, hvor en af represæntanterne var meget positiv overfor et scenarie, mens de to andre der havde spillet det var en del mindre begejstrede. Selvfølgelig skal repræsentanten varetage hele gruppens meninger, men her følte den pågældende person at der kom kritik frem, der ikke havde været fremme i evalueringen, og vedkommende virkede til at føle sig lidt “underløbet”. I hvor mange andre grupper har der siddet “stille kritiske” som så ikke var i rummet til at lufte deres mening?

Det er under alle omstændigheder spændende, og det kunne sagtens prøves igen. Jeg ville foreslå at dommerne næste gang laver en kort, skriftlig præsentation af idéen til spilgruppen, eller noget i den retning. Evt. kunne man også lave en række “mulige kriterier” som repræsentanterne undervejs kunne stemme om rækkefølgen af. Er det vigtigst at scenariet har et højt bundniveau? Eller et højt loft? En fed historie? Mange overordnet set velfungerende hold? Det kunne måske gøre at man lettere til sidst kunne komme til enighed om et scenarie.