Af: johs

johs — Wed, 31 May 2006 09:26:04 +0000

Ja, men jeg synes også at netop det eksempel er ånden i miljøet – det er ikke Monty Python eller fan fiction (med mindre det er et scenarie om fx Tolkins verden 😉 ). Jeg er rollespiller for rollespillets skyld. Faktisk synes jeg det er mægtigt uelitært, da det gør at jeg anderkender folk som rollespiller, hvis de VIL rollespillet – og ikke fordi de har læst hele Trollslayer serien.

Fx spiller Anders ikke rigtigt mere, men han husker det også med glæde ved jeg.

Af: Danni Börm

Danni Börm — Wed, 31 May 2006 08:45:42 +0000

Jeg må give dig fuldstændigt ret her, Johs. Det var ikke selve rollespillet (selv om det vist også var okay) der gjorde det til en oplevelse. Det var i høj grad setupet.

Nu skriver du andetsteds godt nok en del om hvordan du helst ikke vil have en rollespils identitet, der sætter dig i bås med folk der kan lide Monty Python og læser fan fiction (mine ord, ikke dine), men for mig står den oplevelse faktisk som noget af det ypperste af hvad rollespilsmiljøet kan. For her var jo netop en situation hvor det at vi havde en fælles interesse, gav os en fælles identitet. Og på få øjeblikke kunne vi fungere på venneplan og sågar sætte os ned og spille noget godt rollespil hele natten. Fordi vi var “rollespillere”.

For mig er det et rigtigt godt minde, som jeg ofte har brugt når jeg skal prøve at forklare andre om “ånden” i miljøet.

Kommentarer til: den nat i Randers

Af: johs

Af: Danni Börm