Ja, det er vel den samme overgang som Thomas beskriver i hans link ovenfor (kan ikke huske hvilket), det da det bliver fysisk og der ikke er noget logisk på spil. Thomas beskriver det med at reptilhjernen går ind. Det er et problem fordi vi jo ikke slår på hinanden og jeg ikke er villig til, at lade spillerne tæve min spil-leder. Jeg har læst lidt op på fugds (hedder det det?) og jeg tror bare jeg bruger en ret basis udgave af det, tyvagtig som jeg er. Et problem er nok bare at jeg faktisk ikke har spillet systemet. Måske kommer der mere på det når jeg rent faktisk skriver lortet, eller måske bliver det noget andet – der er også bare lige en stemning, nogle spilpersoner og en historie der skal ned på papiret – plus jeg er bagud med min skole læsning. Så det bliver ikke i dag jeg skriver det.

Rart at høre fra dig
johs

Hvorfor overhovedet spille med en gm som ikke er r’n’r…? (= få folk du kender til at være gm på dit scenarie).

Det, jeg ser som det svære ved voldsscener i rollespil, er det tidspunkt, hvor de involverede parter mister kontrollen og handler instinktivt – hvordan gør man det i fortællende rollespil, hvor spillerne har for meget tid til at tænke over, hvad deres karakter gør? (og hvis man ikke vil have traditionelle terningslag ind). I dunno

Så nu er der endnu et nyt element der skal med, nemlig “system” (i den Munkholtske forstand;)).

Så nu er det bare at finde mit gammel lego frem og på med Byggemand Bob-haten, for nu er der også konstruktioner på spil.

Tak, jeg tror lidt, det var en af de manglende brikker i puslespillet.

Anyway, jeg glemte en pointe: min løsning er bestemt ikke at bruge “stats”, hvis du dermed forstår “karakteristika i et kampsystem”, som f.eks. Smidighed + Kampkunst x Initiativ – Rekationsevne / kvadratroden af (modstanders To Hit-modifier). Min første post er et eksempel på hvad for en retning jeg tænker i, når jeg siger “System”, selvom det var lidt fra hoften.

lus johs

Deep Blue, et levn fra fortiden…fordi jeg keder mig

Action – gab, Vold på ord og Fysisk rollespil

Det er først på det seneste jeg er begyndt at søge imod regler for at løse problematikken. Du har nemlig ret i at man som spil-leder, eller med den ideelle gruppe af spillere, kan tale sig ud af hvad som helst, inkl. knoglekusende voldsbeskrivelser. Det svære er at lave noget der kan stå for sig selv, og som naturligt trækker spillet det grimme sted hen.

Et meget enkelt eksempel på en voldsregel, som kunne virke: Hvem beskriver volden? Hvad med at have en regel der siger, at den der fortæller, automatisk får en ekstra skadeterning (eller hvad enheden nu er) at skulle integrere. Så jeg, som SL, tæver din karakter, så jeg har som udgangspunkt fortælleretten til at udlægge skaden. Det bryder du dig ikke om, for du har bemærket at jeg har et godt øje til dit knæ som jeg bare venter på at flække på langs. Så du overbyder med mere skade for at få fortællingen. Cool, den er din, plus en ekstra i skade – du kan snakke dig udenom knæet, men til gengæld gør det ekstra ondt et andet sted. (Systemet kunne også erstattes med stikord – træk et ekstra for at få fortælleretten: “crunch!”, “fontæne”, “disorienteret” osv. Det er måske lidt mere inspirerende for mange spillere.)