Jeg skriver med i et wave science fiction verdenbyggerspil. Oliver skriver mere om selve kampagnen her. Det er et hyggeligt, fint og ret sjovt fællesdigteri vi har gang i. Jeg ved ikke så meget om science fiction, men jeg synes rum-science fiction, hvor der findes masser af planeter og solsystemer, er vildt urealistisk. Det er ikke teknologien, som jeg finder mærkelig eller utænkelig. Det er faktisk ikke engang ideen om rummænd, selv om de er på grænsen til det mærkelige (vi har dem heller med i vores spil). Nej, det virkelig urealistiske ved rum-science fiction er forestillingen om en planet er lig med en kultur. Man laver en planet, der er dobbelt så stor som Jorden og med lidt flere mennesker, men de er alle zuluer måske undtag nogle få individer, som kommer fra en anden planet (hvor de så alle sammen er første verdenskrigs tysker). Den der forestilling om næsten totalharmoniske planeter er dybt urealistisk.

Det er sikkert masser der før er kommet med denne kritik og der findes sikkert en masse gode forklaringer på denne mærkelige ting ved genren, ligesom der sikkert findes rum-science fiction, hvor hver planet har små 200 forskellige kulturer, men indtil jeg lærer dem at kende vil jeg forsat påstå at monokulturelle planeter er det mest urealistiske ved rum-sceience fiction.