Den gode død

Sidste spilgang i vores Warhammer-kampagne døde Renés spilperson Erwin Veit. Igennem hele kampagnen var René ret uheldig med terninger og hans agitator (ex-burger)-karakter var på ingen måder optimeret til kamp, så selvom der ikke er mange kampe i løbet af kampagnen var alle Erwin Veits fate-points brugt, da en hær af skaven (med guns) overløb Carroburg. Erwin Veit valgte selv at stormløb en hastigt opsat maskingeværstilling. I den forbindelse kom Erwin i karambolage med en stormvermin og dennes to-håndspikbat. Det blev Erwins død.

Ratling_Guns

Erwin Veits død var ikke særlig meningsfuld, men det var skælsættende for os som gruppe, fordi det er det første døde spilperson i en række kampagner. Hell, jeg tror ikke jeg har dræbt en spilperson de sidste 10 år! Det er altså ikke en vant oplevelse for hverken mig, som spilleder, eller for gruppen generelt. Jeg var lidt i chok, da det skete. Jeg slog crit-slaget, der dræbte Erwin, åbent, måske fordi jeg var bange for at jeg ville snyde, hvis jeg rullede terningerne bag skærmen. I’m no killer GM.

Terningerne ville at den unavngivne stormvermin slog Erwin Veits ben til pulp, så den slaglen blødte ud på Carroburgs Henmark-torv. Og her stoppede vi kampen i et stykke tid. Jeg skiftede musik til noget sprød melodisk indierock og vi genfortalte forskellige scener, hvor Erwin Veits havde været tonegivende. Det virkede rigtig fint, ikke mindst fordi Erwin Veit var en sjov figur.

Hr-swan-og-Arnesen

Han var startet som en snobbet Hr. Swan, en anden mand i en fornem butik med vin og klæder fra Bretonnia. Han var blevet mere og mere mørk igennem kampagnen. Måske i mødet med diverse vampyrer og rottemænd.

Han begyndte at omgås nationalistiske typer og selv skrive racistiske pamfletter (om dværgenes mangel på moral, at hobbitter var uopdragne børn og elverfolkets skændige magi). Han var sådan en karakter der skabte en strøm af mindeværdige scener, hvor Erwin Veit selv fremstod ret smålig, ambitiøs og inkorporeret og nogen af dem blev fortalt.

oliver

Han fik sit moment, hvorefter Jonas beskrev hvordan han sad og holdte Erwin imens han bløde ihjel. Vi var tilbage i fiktionen og spillede os igennem resten af spilgangen uden nogen døde. Imens overvejede René hvad den næste spilperson skulle være. En god død – på trods.

 

Dæmonjagt i Middenland

Her er et lille sideplot til din fantasy (gerne Warhammer) kampagne. Historien kan udspille sig i et urbant miljø eller ude i landet. Min version foregår på hovedvejen mellem Middelheim og Carroburg.

Vores (anti)helte har ikke mødt andre rejsende på den misvedligeholdte handelsvej end det obligatoriske beastmenangreb.

6f56147ff6eae128838fa81184b2e338

Krog

Gennem regnen ser spilpersonerne en et par komme løbende imod dem. De bliver jagtet af en drabelig kæmpflagermus med sylespidse hugtænder og ingen øjne. Kamp.

De to unge mennesker præsenterer sig som heksejægersøskendeparret Joan og Johan van der Rakete for spilpersonerne. De er på jagt efter daemonologisten Magister Asche, der skulle være ved at fremmage en stræk tzeentchdæmon, en yellow horror, ved en ældgammel offerplads ude i mosen øst for landevejen. Hvis Magister Asche får fremmaget denne horror vil det være til farer for provinsen Middenland og måske endda hele Imperiet.

Vil spilpersonerne hjælpe?

Van der Rakete vil selvfølgelig kompensere dem godt for deres ulejlighed.

22aed7263d958299d0af161ca46a8cb4

Historien

Også begynder rejsen ud i mosen med følgende sceneforslag:

  1. (Endnu) Et beastmenangreb
  2. Overnatning ved en mudderbondefamilie, hvor den mest liberale af spilpersonerne opdager at søskendeparret har et meget kærligt forhold til hinanden
  3. Udfordringer med vejr, vind og mosehuler
  4. Mødet med ulækkert blålig og væskende blobvæsen der skinker af warpstone (måske en mutant, der har overmuteret voldsomt). Spilpersonerne kan angribe og bloben er overraskende dræbelig. Heldigvis har Joan van der Rakete en æske, som hun kaster hen til bloben og som suger bloben til sig med dybe smaskelyde
  5. De kommer forbi en nedbrænd hytte med ligene fra en håndfuld gobliner. Det ligner at goblinerne er blevet ristet indefra. Øjne er poppet ud af hovedet på nogen, andre har mærkelige forbrændinger.
  6. Senere står de lejr ude i mosen (i regnen). Om natten lister Johan væk. En spilperson hører ham tale med nogen, men hvis hun forsøger at undersøge det forsvinder samtalepartneren ud i mørket. Hvis de kigger efter finder de kattespor i nærheden af lejren.
  7. Ved offerpladse, midnat, opgøret med Magister Asche!

Realm of Chaos ten

Plot twist

Magister Asche har fået fremmaget the yellow horror, som udover at hyle ulidelige høje hvin kan tilkalde og angribe lyn. Van der Rakete er selvfølgelig ikke heksejæger, men også daemonologister! De ønsker selv the yellow horror og ønsker at fange den i en magiske æske, men det er svært for den kan både flyve og er hurtig.

Van der Rakate fremmager den blå mutantblob og en talende dæmonkat(!) fra to forskellige æsker. Det gør de enten i kampen med Magister Asche eller efterfølgende når de har fanget the yellow horror (måske fordi spilpersonerne konfrontere dem eller af sig selv, fordi de ikke ønsker at betale vores helte for deres tjenester).

Mulig efterfølger

Måske slipper Van der Rakate væk (ville det ikke bare være typisk?). I så fald kan historien forsættes i Carroburg med den tileaske bagmand Giovanni og endnu flere po… jeg mener… dæmoner.

Dorfen Hills: Terræn & Ruiner

31576324-Warhammer-FRP-Renegade-Crowns-2nd-Ed

Til Border Princes med en 6-årig

Søndag gik min datter Solbjørk på 6 år og jeg igennem det meste af Renegade Crowns sammen. Renegade Crowns er en settingbog til Border Princes i Warhammer verden. Border Princes er et område sydøst for Imperiet, hvor eksil nobelmen og røverbaroner laver små ad hoc fystedømmer i et tør og greenskinramt udørk. Der er et fantasy-western Balkan-lignende område, men det snakkede Solbjørk og jeg ikke så meget om.

For det særlig ved denne bog er at det meste af bogen indeholder tabeller og forklaringer på tabeller, som man bruger når man skal lave sin eget lille udørk i Border Princes med dårlig jord, røverbaroner, ork-klaner, undeads osv. Man slår simpelthen det mest frem på en række tabeller og tegner samtidig et kort over området.

I dette indlæg introducerer jeg hvad vi fik ud af bogens første kapitel, hvor man kommer frem til områdets terrænet og evt. ruiner. I de næste tre indlæg vil jeg hhv. beskrive områdets fyrster, befolkningen (landsbyer mm.) og monster.

FullSizeRender (2)

Solbjørks rolle

Det var især tegningslagene og korttegneriet som Solbjørk og jeg brugte vores tid på sammen. De mere kedelige (læs: mere nørdede warhammeriske ting – såsom røverbaronernes interne relationer) sprang Solbjørk over, men hun var med det meste af vejen og slog langt de fleste terningeslag. Det var også Solbjørk som tegnede det meste af kortet, som vi lavede i den fine online fantasykort-applikation http://inkarnate.com/

Dorfen Hills

Som navnet (voldsomt) antyder så er Dorfen Hills-området præget af bakker. Solbjørk slog nemlig kun forskellige former for kuperet terræn, nemlig: Barren Hills, Scrubland Hills, Forested Hills og Mountains.

Klik for større version af kortet.

Der er fem forskellige typer kuperet terræn

  • Kratbakker (Scrubland Hills) er den orange vestlige område
  • De golde bakker (Barren Hills) er det gule (ørken) område til øst
  • Skovbakkerne (Forested Hills) ligger syd for floden
  • Der er en del af en større bjergkæde i det sydøstlige hjørne af området
  • Lige nord for floden er der faktisk også et lille område bakket sumpområde med døde træer
  • Derudover slog hun to floder, en sø og et ensomt bjerg (der ikke var så ensomt igen, fordi de jo lå iblandt en masse bakker)

Ruiner

Der var to ruiner i Dorfen Hills.

Milasstadt

En menneske settlement, der på mystisk vis gik under for 10(!) år siden og hvor der nu bor en dæmon. Måske er der en sammenhæng mellem dæmon og undergang. Det regnede Solbjørk og jeg med, samtidig med at Solbjørk besluttede at dæmonen var en vanddæmon i søen. Det var Solbjørk der valgte at byen gik under for 10 år siden. Jeg tror 10 år virker som længere tid for en 6 årig end for en 38 årig.

Abkak Tomb

Et forladt arabyan gravsted, hvor der er en ”swarm” af rotter og anden kryb, men umiddelbart ikke meget andet at komme efter. Den har ligget der i nogen 600 år (Solbjørk syntes først 100 år, men jeg ville gerne havde lidt historisk swung, så derfor blev vi enig om 600 år).

Næste gang

I næste kapitel møder vi områdets tre røverbaroner: Greta Hammerhand, Holy Mother Singerstadt og The River Queen Alane.

De to kampagner, som jeg spiller pt.

Nå, får du spillet noget her for tiden, Johs?

Tak, fordi du spørger fiktive læse. Det gør jeg da.

Warhammer

Jeg spiller Warhammer med Oliver, Lars, René, Cecilie og Jonas. Det er fedt og jeg har allerede skrevet lidt om det her på blog’en. Vi har bevæget os fra min egen kampagne til købekampagne Terror in Talabheim, som vi har flyttet til byen Carroburg (da det var her vores kampagne foregik).

Skaven_attack

Det er første gang jeg kører en købekampagne og jeg troede nok det ville være lettere. At det at køre en kampagne ville være ligesom det at køre et Fastavalscenarie, men det er det ikke. I købekampagner er der stadigvæk en stor del ”redigering” for spillederen ift. samspil mellem bipersoner, spilpersoner og historiens forløb.

Terror in Talabheim hænger ret godt sammen og jeg har ikke bemærket store plothuller, som jeg ellers ofte har set i andre kampagner, som jeg har læst. Der er (naturligt nok) ting som mine spillere tænder mere på end andet og jeg gider ikke bruge 100 år på ting de finder uinteressante, selvom de måske fylder en del i det skriftlige oplæg – en form for redigering i spil. Udover redigeringen i spil, så arbejder jeg med der kampagnens spændstighed og forsøger at få Talabheim-handlingen til at passe ind i Carroburg.

Jeg er ret spændt på kampagnens videre forløb. Spilpersonerne er så småt begyndt at handle aktivt og få idéer. Den slags kan jo ændre hele kampagnens præmis, men om Terror in Talabheim er spændstig nok til at kunne klare det bliver interessant at undersøge.

Carroburg er ikke Talabheim. Især i de næste kapitler kommer jeg både til at vinkle både by og kampagne, så de bedre passer sammen. Om det lykkes bliver spændende at undersøge. Ligesom jeg hele tiden kæmper med at huske at bruge spilpersonernes tidligere skabte relationer med npc’er aktivt i kampagnen.

Ashen Stars

Jeg er spiller i Niels’ Ashen Stars kampagne sammen med Elias, Nis og Peter. Det er investigation space opera med seksuelle temaer og underlige racer. Jeg spiller en tavak, som er en to meter høj bæltedyrslignende stolt krigerrace, der taler langsomt. Min figur er eksbomberydder, god til teknik og har en deludviklet dødsdrift.

02_ashenstar_tavak3Det er sjovt og de andre spillere er dejlige at spille med. Niels har nogen fine ideer der, for en science fiction novice som mig, til dels minder Linda og Valentins univers og til dels minder om Star Trek-universet. I virkeligheden er investigation og space opera ikke mine favorit genrer. Kampagnen er del op i missioner, hvor en mission tager mellem 2 og 3 spilgange, og vi har just løst vores anden mission. Missionerne er ret interessante og sjove, men jeg har allerede forslået at vi overvejer at spiller noget andet om et par missioner.

as_1

Jeg er både ret vild med gruppen og synes Niels gør det skidegodt som spilleder, men jeg har det lidt pres med den endimensionalitet der bare ligger i space opera genren. Typisk en verden = en kultur. Sidst førte vores mission os til Boston 2. En planet, der eksportere rum-kiwis og hvor alle på en eller anden måde arbejdede i rum-kiwi industrien. Det var ikke, fordi der ikke var interessante ting ved Boston 2, der var masser, men alle de interessante ting galt for alle på hele planten. Det er ret typisk for space opera, som jeg har forstået det. Mangfoldighed i space opera opstår planternes kulturer imellem, når man sætter dem op imod hinanden, men  de enkle planter indeholder ligeså lidt diversitet som Århus gør.

kultur-forside

Og jeg kan godt lide at besøge Århus, men når jeg har været der et stykke tid får jeg altid lyst til at komme væk igen. Vi kommer ikke til at spille Ashen Stars for evigt, men jeg håber vi forsætter med at spille sammen efter endt kampagne.

Men hvad spiller du?

Hobbit Maintenance

Et feel good warhammerscenarie om en hobbit Weird Root pusher og hans kunder.

Hvem og hvad

En spiller spiller den super sympatiske hobbit, der lever af at pushe weird root til en udvalgt kundekreds. Resten spiller kundekredsen og altså flere spilpersoner hver. Nogen kunder møder i forskellige sammenhænge, andre optræder kun i en enkel scene. I gennem scenariet følger vi kundernes historietråde, hvor de fx forsøger at komme ordentligt igennem sit Sigmar-præstelærlingetid, overkomme et job som huslærer for umulige rigmandsunger, starte en velsmurt Slaaneshkult, gøre sig som en stor foreningsmand på trods af social angst, slå igennem som værthusskjald mm.

Strassen

Very hipster, men ikke en komedie

Kunderne er anakronistisk moderne personer, der bøvler med forskellige problemstillinger, imens de forsøger at finde sig til rette i den hektiske storby Altdorf. Vi møder dem primært, men ikke kun, i scener hvor de køber Mandrake Root af verdens mest sympatiske hobbit.

Det er et fuldlænge scenarie. Det er meningen at det skal være sjovt og rart at spille, men det er ikke en rigtig komedie.