Tag-arkiv: Vampire

Providence og 1938?

Hvilke settingsbøger beskriver New England (i særdeleshed Providence) i 1938?

Jeg kan ikke min Call of Cthulhu. Har ikke spillet det særlig meget og har ikke læst andet end lidt af grundbogen. Det nok Call jeg bør til, for at finde ud af noget om New England. H. P. Lovecraft opvoksede og levede sin sidste tid i Providence, så den må være beskrevet i rollespillet. Jeg ved at der findes tre tider man kan spille i, nemlig 1890, 1920 og 1980er. 1920erne er tidsmæssigt så tæt på 1938 at det kunne være interessant at læse om det, men også så langt fra at det er lidt problematisk at blande de to tider sammen.

Man får nogle billeder af tiden i Indiana Jones (Raiders of the Lost Ark er sat i 1936, The Temple of Doom foregår året før i 1935, The Last Crusade er sat i 1912 og 1938(!)), Carnivàle (er sat i 1934-1935) og Torso (1934 til 1938(!)).
Der er dog svært at gennemskue hvordan hverdagen så ud fra de ovenstående. Jeg har brug for at vide hvem og hvor der er telefoner. Hvor mange der har bil. Jeg ved at det er før forstæderne blev ”opfundet” i 1940erne og byerne derfor var overfyldte, men hvordan var trafikken? Bruger man stadigvæk hestevogne? Findes der allerede diners? Og er amerikanerne begyndt at spise ude i stedet for hjemme? Folk er arbejdsløse, men hvad arbejder folk med (når de arbejder)? Hvordan ser en slut 30er fabrik ud? Og hvordan var New England i slut30erne?

Angående Providence specifik, så har jeg kigget i mine gamle Dark Colony til Vampire, der er en settingbog til New England. Den var mindre informativ end jeg husker, så hvis du har en god settingbog skriv.

[8. dec] Det der 90’er vampyrspil

Jeg er virkelig dårlig til at spillede plotcentret rollespil, hvor man enten skal planlægge en masse scener eller baggrundsintriger. Det mener jeg er en fordel for mig i en travl hverdag, hvor jeg faktisk ikke har tid til alt det. I denne blogpost vil jeg forsøge at beskrive hvordan det er jeg spilleder i stedet for. Jeg siger ikke det er eneste rigtige måde at spille på, men jeg mener at der er noget rigtigt i den. Du må meget gerne skrive dine rigtigheder i kommentarerne under posten.

Som jeg beskrev i forgårs så spillede jeg utrolig meget Vampire fra slut90erne og nogle år frem.

Vampyrerne i Vampire er virkelig personligheder der har levet og planlagt i århundreder. Systemet lægger op til at disse ældgamle væsener er overnaturligt intelligente. Jeg har altid været ret gennemsnitlig intelligent og selv i slut90erne havde jeg ikke århundrede til at planlægge rollespil. Derfor måtte jeg indse at mine npcer var klogere end mig. Derudover er det ikke kun i kraft af vampyrernes superintelligentes at de er overmenneskelige.

Vampire er et spil om forfald og begær. Det med forfaldet har jeg beskrevet noget om her. Det begær der er på spil i Vampire er ikke blot det seksuelle begær, men mere en drivkraft til at gøre noget – sætte noget i værk. En lyst, som i sætning ”jeg har lyst til…”. Vampyrerne drives frem igennem årtier og århundreder af dette begær og lyst. Det handler altså ikke om fornuft eller planlægning. Selve vampyren er, som metaforisk figur, en kropsliggørelse af det irrationelle, det farlige ved livets drift imod dets egen undergang. Det interessante er hvordan denne dødsdrift kommer til udtryk, hvad dens objekt er. Er det formel magt, som hos en Ventruefyrste, der er lystens objekt? Er det trolddommens okkulte hemmeligheder (en Tremeretroldmand)? Eller er det mere konkret, såsom kærlighedsforhold til en anden? En hævn over en uretfærdighed? Alle disse afføder hver deres handlingsmønster og tankesystemer, det jeg med reference til strukturalistiske filosofi vil kalde ”logikker”.

Når jeg forberedte Vampire. Så opfandt jeg en by af vampyrer, ofte ca. et sted mellem 30 og 50 (hvilket er unødvendig mange). Hver vampyr angav jeg en historisk reference, et vampyrfamilie- og klanforhold, officielle titler (fyrste, primogen, harpy osv.) og en generation. Derudover tegnede jeg nogle relationskort mellem forskellige vampyrer. Jeg vidste det ikke dengang, men ud fra disse blev hver vampyr defineret ud fra sin egen logik. Hvis jeg skulle gøre det i dag ville logikken nok være det centrale jeg noterede. Jeg var ikke så interesseret i hvordan vampyrerne konkret udløste deres logik – det der var interessant for mig var at vise spillerne, hvad disse logikker var, så de kunne spille op imod dem. Npcerne gjorde altså ikke noget af sig selv i fiktionen, men hvis spillerne tog over til location a, så tænkte jeg ”hvilken npc(er) kunne det være interessant at sætte i denne sammenhæng” også kom logikkerne i spil.

Samtidigt var der altid en eller anden meget dramatisk kærlighedshistorie imellem to meget gamle vampyrer, som fik npcer til at handle og som der ikke var defineret mere end at to vampyrer var elskede/hadede/elskede og hade-de/elskede at hade hinanden. Hvem de var, var ikke engang så vigtigt. De skulle være på til at vågne pga. deres forhold også ville de æde hele verden – jeg har nok kørt den kampagne 10 gang i forskellige version. Grundhistorien var nemlig ikke vigtig.

Vi havde et netværk af relationer og logikker med masser af blanke pladser. Det var grundlag – plots kom for det meste bare i vejen for det. Der til lagde jeg et vel af metaforiske symboler ind i mit spil, men det var vist mest for stemnings og min egen skyld.

[6. dec] Giuseppe vs. Heinrich von Wittendorff

I slutningen af 90’erne og en del år frem spillede jeg utrolig meget Vampire: the masquerade. Der var en længere periode, hvor jeg spilledte to hold om ugen(!).

Nogle npc’er gik (også) igen i andre kampagner end de først var lavet til. Fx havde jeg i lang tid en Tremere regent (altså leder af troldmandsvampyrerne) som hed Heinrich von Wittendorff. Von Wittendorff startede med at være en klassisk manipulator vampyr, der også kunne lidt trolddom. Han var fra middelalderen og oprindelig troldmand før han blev dræbt (og gjort til vampyr). Også var han på en eller anden måde hyggelig og rar. Jeg tænkte at han i virkeligheden var ond, men selvfølgelig kunne være charmerende og social når det galt. Da spilpersonerne altid var nøgleaktører/ nøgleskakbønder i de mest centrale plots i de forskellige byer vores handling var sat i, så var den gode von Wittendorff ofte høflig og venlig overfor dem.

På et eller andet tidspunkt begyndte jeg at savne en virkelig ond og arrogant Tremere regent og Regent Giuseppe opstod. Giuseppe var italiensk fascist fra 30erne, en virkelig karrieremindet Tremere og en dum skid. Første gang han blev introduceret var fordi spilpersonerne var blevet lidt for gode venner med von Wittendorff. Von Wittendorff blev af andre grunde afsat eller forflyttet og Giuseppe blev af Tremere klanen indsat i stedet. Men i mange efterfølgende kampagner havde jeg simpelthen to Tremere chantrys (troldmandsgrupper) af 2-4 vampyrer, der selvfølgelig officielt samarbejde, men i virkeligheden bekrigede hinanden. En krig som spilpersonerne tit ende midt i. Giuseppe var imod sætning til von Wittendorff all dominate (manipulation)og efter Giuseppe kom til blev von Wittendorff mere og mere troldmand og fik mindre og mindre i dominate i de forskellige kampagner. Til gengæld havde von Wittendorff altid højst rank (de var begge regent, men von Wittendorff var en cirkel eller to over Giuseppe), men Giuseppe ville mest magten.

Jeg får helt lyst til at spille Vampire igen.