Tag-arkiv: Vampire

Kan man spille Transylvania Chronicles med Fate som system?

Her i min sommerferie hyggelæser jeg Transylvania Chronicles. I den forbindelse overvejer jeg: 1) At spille det på et tidspunkt og 2) at bruge Fate, nærmere bestemt Dresden Files, til det.

Angående punkt to

Jeg er ret sikker på at Dresden Files kan magte Vampire. Man skal droppe humanity og bruge aspekter i stedet plus man bør nok accepterer at feeding virker lidt anderledes. Det første synes jeg er et godt bytte, den anden er ok. “Disciplines” og generelle vampyrevner bliver til “Supernatural Powers” – der kommer til at virke fint.

Jeg er ret usikker på at Dresden Files kan magte en Vampire kampagne der udspiller sig over 1000 år’ish. I Dresden Files bliver ens figur sejere når man når til nogen milestones – især Significant (efter et par spilgange stiger man i et point i en evne) og Major milestones (efter en række spilgange/ en længere historie stiger man i Supernatural Powers + evne). Transylvania Chronicles har 9 kapitler og hvis hvert kapitel er en Major milestone og vampirerne starter i power level “Feet in the Water” = 6 refresh/5 Supernatural Powers, så ender vores helte med 15 refresh – hvilket virker lidt voldsomt.

Er der nogen som har spillet Fate med så mange refresh? Giver det overhovedet mening?

7 kampagneideer

Det var sjovt at skrive om de seks Warhammerkampagner, som jeg godt kunne se mig selv spille. Det hele skal dog ikke være Warhammer, så her er syv (-otte) ikke-warhammerkampagner. Denne gang har jeg givet kampagnemulighederne point (1-6) indenfor kategorierne: “hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne”, “hvor let vil det være at overtale min traditionelle spilgruppe til at spille den” og “hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er”. 1 = “jeg brænder ikke særlig meget”/”mine venner vil ikke i nærheden af denne kampagne”/”mange mange timer forberedelse”, 6 = “jeg brænder megasygt meget”/”mine venner ønsker det ligeså meget eller mere end mig”/”forberedelse? jeg trækker det her ud af røven fem minutter før spilgangen (imens Ask finder kagen frem)”.

nørrebro st

1) Dresden Files Copenhagen: Open Haven

Ja, en Dresden Files kampagne sat i min hjemby. Pt. spiller vi i Berlin og det er sjovt, men jeg har aldrig prøvet at spille i den by jeg lever i. Fordelene er, for mig, åbenlyse: man kender de forskellige bydele, man ved hvor lang tid det tager at komme fra A til B, man kan blive inspireret til interessante plot når man bevæger sig rundt i byen (især da jeg boede i Nordvest så jeg spændende steder hvor man let kunne digte interessante okkulteplots over). Derudover har København en interessant historie, som jeg kender bedre end andre storbyer: Fanden er løs i laksegade, 80ernes BZ-bevægelse, besættelsen, Kirkegaard & H.C. Andersens København osv.

Jeg vil utrolig gerne prøve at sætte en kampagne i mit København.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5 for de fleste, 2 for en bestemt spiller.

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

 lady blackbird

2) Tales from the Wild Blue Yonder

Jeg har spillede Lady Blackbird, da det ”udkom”. Det var første kapitel i The Wild Blue Yonder-serien og der er kommer to kapitler mere i serien. Hvert scenarie har nye spilpersoner og foregår andre steder i Lady Blackbird-verden. Lady Blackbird-verden er super fed med flyvende øer og steampunket renæssance teknologifølelse. Scenarierne kan spilles uafhængigt af hinanden, men det ville alligevel være interessant at spille dem i træk, da verden binder dem sammen. Hvert scenarie tager en eller to spilgang hver, så man kunne klare det på 2-3 måneder.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2 (men mon ikke jeg kunne finde nogle at spille det med?)

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 5

50Fraces

3) 50 Fathoms

Det er en Savage Worlds pirat plot point kampagne. Jeg kan godt lide Savage Worlds, jeg synes pirater er bomben og hvad jeg har forstået om plot point kampagner, så lyder de som en god struktur. Som er en slags sandkasse med særlige steder/punkter man før eller siden kommer forbi og som bevæger kampagnen videre. Men jeg har ikke rigtig kunne finde noget om indholdet i kampagnen, altså de der plot pointer, andet end at en del folk er glade for den. Derudover er 50 Fathoms ikke bare sørøvere, men fantasy sørøvere med mærkelige racer, fx fede søløvemennesker, røde halvorker, delfinmennesker, en slags mind flayers og intelligente sekretærkrabber. Det virker lidt fjollet (ikke mere fjollet end D&D, men D&D er også for fjollet ift. min smag) og udover de intelligente sekretærkrabber er det faktisk ikke særlig opfindsomt (der er fx ingen gorillapiratrace). Jeg har intet imod fantasy, men jeg har det svært ved fortænkt fantasy. Jeg har ikke læst 50 Fathoms, men Sundered Skies, den eneste anden Savage Worlds fantasysetting, jeg har læst var en god idé, der simpelthen blev metaplottet ihjel. I nogen anmeldelser virker det til at 50 Fathoms kan begå den samme fejl. Men jeg er glad for systemet, temaet og synes plot point kampagne lyder spændende.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 2

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 4

gangster

4) Gangsterkampagnen

Jeg elsker gangsterhistorier: Godfather (og de fleste bøger af Mario Puzo), Boyz n the Hood, Blood in, Blood out, Peaky Blinders, Sopranos, Once Upon a Time in America, Goodfellas, The Wire, Hellblazer: Hardtime, Gangs of New York og the Kingpin-figruen i Daredevil osv. Det er virkelig en darling, men jeg kunne godt tænke mig at lave en “Becoming Il Capo dei Capi”-kampagne. Det kunne være den klassiske Mafia, men den jødisk mafia, den irske, den spanske, den engelske i England eller den afroamerikansk kunne også godt virke for mig. Det er en kampagne, hvor det er usikkert om alle spilpersonerne overlever kampagnen og det er svært for dem at få deres foretagende til at lykkes. Det er en darling og derfor kan jeg brænde mig big time, hvis jeg satte denne kampagne i søen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5 (men gør det nok ikke)

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 3

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

 

De store ”historiens gang” kampagne:

Transylvania Chronicles

5) Den store Vampirekampagne

Jeg elsker (jo) stadigvæk Vampire the Masquerade. Er systemet spilbart? Nej, ikke rigtigt. Lider universeret under en metahistorie? Ja, det gør den sgu. Men jeg holder alligevel meget af Vampire – især de store historiske træk vampyrernes udødelighed gør muligt, men også klan/politik/romantik/personlig gys set up’et. Det er røvsmukt. Jeg kan overhovedet ikke overskue at lave en ny historisk Vampirekampagne, men heldigvis er der udgivet tre historiske kampagner, nemlig  Transylvania Chronicles, Giovanni Chronicles og Ventrue Chronicles. Eftersigende skulle Transylvania Chronicles være den mest spilbare, men den er stadigvæk i stykker og der er en række begivenheder, hvor spillerne mere eller mindre er statister imens mere magtfulde npc’er er i fokus. Der er meget metaplot – måske for meget –, man skal selv flette ekstra fortællinger ind i historien og der er noget med at man skal huske at give figurerne flere xp end angivet i kampagnen, så det er ikke en plug and play kampagne. På trods af arbejdspresset, så ville det være sjovt at spille kampagnen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 1

 roman_civil_war

6) En Microscopekampagne,

hvor man spiller et stort riges storhed og fald a la Romerrigets ditto. Det ville være sat i en anden verden, ligesom ens civilization computerspil kan være sat i en anden verden, men meget a la vores egen antik/senantik. Det kunne være fedt at give sig god tid, så man også får tegnet kort mm. Måske kunne man komme op på 4-6 spilgange og få bygget en stor historie.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 6

Micheal

7) Engel/Tidsagent kampagne

Kampen imellem lyset og mørket. Ærkeenglene eller andre magtfulde (og ikke nødvendigvis gode) væsener taget 5 sjæle, som de i løbet af historien lader besætte personer, der befinder sig i vigtige historiske perioder i kampen imellem lys og mørke. Man spiller disse sjæle og den menneskelige rest, der er i kroppen man besætter imens man kæmper imod franske revolution og senere for amerikanerne i 2. verdenskrig. Det hele skal selvfølgelig ikke være krig, men også intrige, efterforskning og koldkrigslignende scenarier op igennem historien. Jeg tror Nephilim handler om dette, men system kender jeg ikke, så jeg ville nok lave et andet i Fate Core. Desværre bliver jeg helt træt når jeg tænker på hvor meget arbejde der ligger i en sådan kampagne.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

the_Empire_1836

7½) Empira

En variation over dette kunne være Dresden Files op igennem historien. Troldmænd kan blive omkring 300 år gamle, feer lever vel for evigt og det er der masser af andre overnaturlige væsener der også gør. Derudover kunne man på passende tidspunkter spille hinandens børn, så der er rig mulighed for at man kan spille en Dresden Files kampagne med masser af downtime, så man kan bevæge sig op igennem historiens gang.  En sådan kampagne skal selvfølgelig havde et fokus/tema. Det kunne være at man spillede en orden, hvis formål det var at stoppe en mystisk kaosdrage, der vågnende når store vestlige imperier opstod og som ville lægge jorden. Kampagnen kunne på den måde starte i Romerriget (jeg ved godt der var imperier før dette, men det virker som et godt sted), over til Konstantinopel, Frankerne, Det Østrig-Ungarske kejserdømme, Det Engelske imperium over til Nazityskland for at ende i USSR/USA (man rejser frem og tilbage) og USA til slut. <- hvem har jeg glemt?

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

 

[Dec. 7] <3 Vampire

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 7., er det:

Vampmasq

I gode ti år, fra da jeg gik på sidste år på efterskole og indtil jeg flyttede til København, spillede røven ud bukserne på Vampire. Det er klart det system jeg har spillet mest. Jeg spillet en del lange og et hav af kort Vampire kampagner – både som spiller, som spilleder og som live (her både som spiller og spilleder).

Jeg kan lide det hele ved Vampire: settingen, metaplottet, stemningen (som man aldrig rigtig rammer dog) og reglerne som er så lette at hacke. Jeg elsker klanernes historie og politik der er på vej til at ødelægge verden og de individuelle vampyrers uundgåelig bevægelse imod at blive et bæst. Der er undergang på drengen – både almen og partikulær. Hvem er ikke en suker for undergang? Men jeg har også fået spillet det lidt for meget og derfor er jeg færdig med Vampire, men ov manner det var fedt i rigtig rigtig mange år.

Jeg vil altid elske Vampire.

The Dresden Files

Jeg er lige gået i gang med at læse The Dresden Files rollespillet. Selvom jeg ikke er nået særlig langt, så er det tydeligt at det bygger rigtig meget på bogserien af samme navn. Personligt mener jeg at The Dresden Files er noget af det bedste 00’er goth/urban fantasy-plup litteratur man kan få.

Kort fortalt handler det om en toldmand privatdetektiv der bor og arbejder i vor tids Chicargo.

dresdenfiles

Bøgernes (og rollespillets) univers er en blanding mellem rollespillet Vampire the Masquerade og tegneserien Hellblazer. Rollespillet bruger Fate systemet som jeg bliver mere og mere vild med. Rollespillet er ligetil og godt skrevet. Jeg glæder mig til at spille spillet. Efter hvad jeg kan gennemskue er det meningen at spillerne og spilleder bygger settingen sammen, så jeg løber ikke ind i samme problem som jeg gjorde med min 1938-kampagne. I den kampagne digtet for meget setting, som aldrig kom i spil og mest af alt bare var i vejen, da vi begyndte at spille spillet.

 

Se denne rigtig fine anmeldelse af rollespillet:

Vampire Love: The Ventrue Chronicles

Jeg er en vindbøjtel. I mit sidste indlæg skrev jeg at hvis jeg igen skulle spille Vampire, så skulle det være uden klaner. Siden da har jeg læst en god del af The Ventrue Chronicles. The Ventrue Chronicles er en købekampagne der handler om spille Clan Ventrues historie fra middelalderen og op til vor tid.  Jeg er blevet mere og mere tændt på at spille The Ventrue Chronicles engang ude i fremtiden når vi er færdig med den fantasy-kampagne vi spiller nu.

Ventrue-Chronicles

The Ventrue Chronicles består af tre dele, en til hver af Vampires tre periode-settings: Dark Ages, Gaslight og Final Nights. Altså middelalderen, victoriatiden og det senmoderne. Henholdsvis sat i York, New York og Savannah (i sydstaten Georgia). I hver periode spiller man en ny vampyr, der er afkom af en af de andre spilleres vampyrer fra den forgående periode.  Jeg har ikke læst selve de tre dele af kampagnen indgående, men jeg kan se at der er bipersoner der er gennemgående. Ligesom jeg kan fornemme, udfra hvad jeg har læst, at hvor første del (Dark Ages) er en ret lineær kampagne-del, så handler anden del (Gaslight) om opbygge en magtbase og er mere åben sandkasset.

Fra http://sarcask.deviantart.com/

Jeg vil ikke gå ukritisk til kampagnen, men har derimod bearbejde den lidt. Derfor har jeg lavet en tjekliste over hvad jeg vil gøre (udover rent faktisk at læse bogen):

  • Jeg skriver spilpersonerne til første del og alle spiller ventrues. Der står i kampagnen at ikke alle behøver at spille ventrues (men at flere spillere bør gøre det). I kampagnen er det lagt op til at spillerne selv laver deres spilpersoner. Sådan ville jeg ikke gøre. Jeg ville lave 4-5 forskellige ventrue vampyrer, hvor et par stykker måske endda har et par out-of-clan vampyrevner.
  • Vi skal spille de embraces der sker imellem de tre kampagne-dele. Vi spiller når hovedpersonerne fra første del laver deres nye afkom. Et embrace af gangen, måske to embraces på en spilgang, hvis bøjlerne går højt. Der er intet der sker i tomhed, så der er også et eller andet plot/historie/mysterium på spil imens vores gamle helte bider vores nye helte.
  • I mellemperioderne kommer vi ud i verden. Kampagnen kommer altså ikke kun til at udspille sig i York, New York og Savannah. Dertil er verden for stor og interessant.
  • Ham der spiller forældre-vampyren sætter stats på sit afkom. Afkommet skal spilles af en af de andre spillere. Hvis der ingen af de andre spillere ønsker at spille den vampyr man har lavet, så bliver man nødt til at lave endnu et embrace (og sætte nye stats på endnu et afkom). Det afkom som ikke er ønsket af de andre spillere indgår som biperson i kampagnen.
  • Spillerne kommer til at spille bipersoner – både i mellemperioderne (hvor det fx ikke er sikkert at nogen af deres hovedpersoner med), men sikkert også i kampagnen tre hoveddele. Det er fedt når spillerne også spiller bipersoner.
  • Feeding og problemer med at finde det rigtige blod er en central del af det at være Ventrue. Jagten på blod skal spille en central rolle (og mere central end jeg normal lader den være) igennem hele kampagnen.

Derudover skal jeg finde ud af om jeg kan holde ud at bruge det rædsomme system som Vampire er bygget i og hvis jeg ikke kan, så skal jeg finde et andet system som kan rumme blod-point og vampyrevner.