Tag-arkiv: Vampire

Onlinerollespil II

Udover de to(!) kampagne jeg allerede spiller i, så har den her karantæne situation gjort, at jeg virkelig har lyst til at spille online rollespil. Det er stadigvæk meget nyt, men for en familiefar som mig, der ikke har meget fritid virker det tillokkende. Måske kunne man endda spille med nogen af venner fra Århus eller hjemme fra Aalborg, som jeg ikke ser så ofte.

Hvad jeg tror virker godt online

Jeg har tænkt over hvordan man får online rollespil til at virke bedst. Her er hvad jeg er kommet frem til.

Hold det kort og godt

Forholdsvis korte spilgange og gode pauser (med meget faste vi-er-tilbage-tidspunkter), da det er hårdere, at spille online end offline og da man jo ikke bare kan hente folk, der hænger ud ved køleren i køkkenet.

Jeg tænker også at man skal holde spilgruppen forholdsvis lille. Jeg ville foretrække tre spillere, max fire spillere.

Som sidebonus kan man evt. klippe alt det kedelige ud af spillet, såsom ligegyldige scener hos smeden, hvor man køber ligegyldige sværd og rustning eller turer på biblioteket efter okkulte værker.  Måske kan man lade det afløse af mekanik. Jeg tænker GM og spillerturer a la Mouse Guard eller lave flashbacks til planlægningsscener undervejs i kuppet a la Blades in the Dark. Sådan at man kun spiller planlægningsscener, hvis det er nødvendigt for kuppet/missionen.

Quentin

Quentin fra Mouse Guard

Hold mikrofondisclin

God mikrofondisciplin er key. Det er ok, at det ikke lykkes hele tiden, men man skal tænke over at man ikke snakker i munden på hinanden.

Det skal helst være fortællinger, der understøtter monolog-baseret spil end vi råber i munden på hinanden-dramaer, fordi det første virker utrolig meget bedre end det sidste online.

Både mikrofondisciplinen og monologerne betyder at man (alle, men især GM) skal tænke endnu mere over samtaleøkonomien i spillet end vi normalt gør. Vi skal altid huske dem, der ikke nødvendigvis siger så meget af sig selv når vi spiller, men når vi spiller online er det endnu mere vigtigt at hjælpe dem med at komme til orde.

Personlige præferencer

Jeg kan godt lide at spille med video, hvor vi kan se hinanden og evt. faktisk kan ligge noget krop i vores spil.

Handouts og kort er ikke så vigtigt for mig, men det er fint at man kan dele billeder mm. undervej. Det virker meget sejt med at alle de taktiske funktioner og opslagsværker, der fx er på roll20, men det virker til at hvis man bevæger væk fra D&D, Call og Fate(?), så er der ikke så meget hjælp at hente i platformen.

Terninger. Det er måske fint nok at dele en dice-roller app, så man kan se hinandens terningeslag, men for mig virker det lige så fint at rolle terninger analog hver for sig.

Mulige kampagner og systemer

Hvis jeg skulle være GM i en onlinekampagne, så har jeg et hav af ideer, men de mest formulerende har jeg skrevet nedenfor. Man er velkommen til at kontakte mig, hvis man synes det kunne være sjovt at prøve noget af det nedenstående.

Eksperterne

Jeg har længe basket med en warhammer-kampagne om en gruppe soldater, der er under kaos-krigen, bliver sat til at hente (kunst)skatte ud fra en adelsmands nordlige slotte og andre besiddelser, så de kan blive hentet ”hjem” til Reikland og i sikkerhed.

Jeg synes det er en sjov kampagne-idé, fordi det grundlæggende er en dungeon crawler, men i stedet for at man skal finde magiske sværd, så skal man rede et værdifuldt maleri af den tileanske maler Leonardo Vecelli. Der er selvfølgelig fuld af kaosvæsner, fristelser og hærintriger undervejs.

Er det Warhammer?

Det ville være oplagt at spille det i Warhammer 4. ed., fordi spillet er sat i det univers, fordi jeg både ejer 4. udgave og det er det nyeste warhammersystem. Desværre er jeg stadigvæk ikke så stærk i systemet og det virker lidt… rodet. Hvis jeg skulle kører det i Warhammer, så skulle det nok være med Thomas’ husregler og spillere, som kender reglerne bedre end mig.

Man kunne selvfølgelig også bare spille det i 2. udgave, men det virker næsten lidt forkert når nu 4. udgave findes og der er mange gode ting i 4. udgave. Suk.

Det kunne også være noget som man kunne spille i gode gamle Drager og dæmoner eller det nemme og dejlige Savage Worlds. Måske endda lave en hjemmelavet verden – hvor ”Kaos” invasionen kan være orker eller måske bare et andet menneskerige. Man kunne endda lave verden i fællesskab igennem et spil online Microscope, men så er man måske over i noget helt andet.

Sidst, men ikke mindst kunne det nok let laves i Blades in the Dark, men skal Blades in the Dark først lige hackes og det virker som lidt for meget arbejde.

Alternative kampagnemuligheder

Ville det være oplagt at lave en Pendragon, Ars Magica eller Vampire-kampagne med masser af downtime og excel-ark.

I disse systemer har jeg, personligt, ikke nogen færdige kampagner på hånden. Vampire har jeg lidt en iberisk dark ages ting. Pendragon og Ars Magica har bedre downtime værdi, men til gengæld kender jeg ikke reglerne og verden ligeså godt som i Vampire.

Derudover har jeg ikke helt opgivet en B.P.R.D.-kampagne endnu, men om den skal online, hvilket system man skulle bruge og dens fokus er et senere indlæg værd.

Onlinerollespil

Jeg har tænkt over hvilke slags rollespil, der passer bedst til online spil. Udover meget strategiske spil a la D&D, som ikke rigtig gør noget for mig.

Warhammer 4 ed.

Her under Corona-virus lock down er jeg nemlig kommet med i en Warhammer kampagne. Jeg tror de andre nåede at mødes off-line og lave spilpersoner inden vi gik i karantæne, men forrige lørdag lavede jeg min over Skype.

Samme aften spillede vi første spilgang og i torsdags spillede anden spilgang. Vi gør det super simpelt med videoopkald over Skype. Terningerne slog vi hver for sig analog. Ask forsøgte at vise os et særlig godt slag, men det viste sig blot som et par blå prikker. Det er en tillid sag, hvilket er ret sympatisk.

Det virker ret godt at spille online. Vi har spillet A Rough Night at The Three Feathers, som er et scenarie, som jeg gerne har ville spille længe. Men det er lettere eller federe at spille Warhammer off-line.

Vi skulle havde spillet i går, men det blev desværre aflyst.

Vampire

Inspireret af vores Warhammerspilgange vi aftalt en spilgang i vores vampirekampagne her i mandags. Desværre blev det også aflyst – vi har ikke nok der kunne møde tidligt nok op, så vi fik bare snakket lidt både om kampagnen og hvordan det ellers går med os. Det var fint, men også lidt ærgerligt.

 

En tredje kampagne?

Faktisk var jeg begyndt at læse Ars Magica i starten af karantænen, fordi jeg tænkte det ville være det perfekt Corona spil!

En videochat og et Google Sheet også kører bussen, men da jeg kom til afsnittet om hvordan man laver spilpersoner gik jeg allerede død og kunne godt se at der simpelthen er for meget arbejde i Ars Magica. Der er noget med det der fedt spil a la Ars Magica, som jeg tænker online rollespil kan. Jeg kan bare ikke lige gennemskue om hvad det skulle være, men det kribler i fingerne for at lave en mini-online kampagne i noget der passer til online formen.

Jeg tror noget med planlægning, federig og lidt mere monolog baseret spil er vejen frem, men jeg ved det ikke. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at lave en minikampagne i Hellboy/B.P.R.D. universet.

Det kunne være noget Vampire eller Apocalypse World’ish?

Vampire er et godt voksenspil

Da Vampire kom frem i start 90’erne var ”modenhed” en del af dets selvfortælling. Her, næsten 30 år efter, virker 90’er-modenheden i Vampire lidt træt og pubertær som henfalden gymnasiefunk. Vampire har en meget navlepillende nerve, som man let kommer til at hade at elske. Personligt elsker jeg den, men hver gang jeg giver efter for min kærlighed til den, er jeg tilbage i min ungdom og jeg kan ligefrem mærke hvordan min hud bliver mere uren og hvordan for længst  glemte bumser igen titter frem.

Funkmand i 90'erne

For nyligt er jeg begyndt at spillede Vampire igen og i går viste Vampire sig, hvis ikke tematisk, så praktisk som et rigtig godt voksenspil.

Når man glemmer at man skal spille

Voksenlivet er fuld af forpligtelser og i perioder med pres på, kommer man nogen gange til at glemme ting. Er man heldig, er det ikke ungerne i institutionen, huslejen eller vigtige deadlines på jobbet som man glemmer, men måske bare opvasken eller en enkel aftale med tilgivende venner. I går havde jeg glemt at en spiller var i Athen og derfor ikke kunne komme. En anden spiller blev syg på dagen og en sidste, ja, glemte at vi skulle spille. Det sker, men det betød også at Peter, Tina og jeg sad og kiggede på hinanden i går. To spillere og en GM.

Hvis det havde været min gamle Warhammergruppe, så havde vi aflyst. Måske havde vi fundet et brætspil frem, måske var de to spillere bare taget hjem. I Warhammerkampagnen var der altid et plot, som vi skulle videre med, og en god del af partyet skulle ligesom være tilstede før det gav mening at spille. Men i Vampire, i vores version af Vampire, gav det mening at spille.

Fighting Friday

Spilpersonerne var i to forskellige byer og involveret i sammenhængene, men forskellige dele af plottet. Hurtigt fik Peters købmand/ slagsmålsklubfacilitator Ventrue dog droppet sit sideplot i Sheffield og red tilbage til York, hvor Tinas Brujah fægtemester var i gang med sværdtræne/spille op til den lokale Vikinge Ventrue elder. Tilfældigvis mødtes de ved York Minster (hende vikingen bor under den), hvor de også løb i inkvisitionen. Der var kamp, en munk fra Sheffield døde og en lang histiorie kort, så endte Venturen og Brujahen ude i skoven, hvor de forsøgte at lave en crime scene, der antydende at munken fra Sheffield var dæmon og havde dræbt 6 inkvisitorer. Der blev slået terninger, men vi zoomede ikke helt ned og tog kamprunde for kamprunde.

Resten af spilgang fik med at Brujah vejledte sin (halvbegavede) retainer udi gavekøbets kunst, som Peter spillede og Ventruen faciliterede sin slagsmålsklub, hvor han næsten fik Konedræber Tom til at knivdræbe at Ventruens dødelige nevø. Ventruen og Brujahen fik også nogen gode one on one snakke om ulivet og glæden ved at afholde ”Fighting Fridays”. Med andre ord, der var rigtig meget karakterspil og vi kom overhovedet ikke rigtigt videre i plottet.

Zoom til karakteren

Det er det Vampire kan. Med sit tema om ”personal horror” ligger det ikke bare op til, men kræver at man har plads til karakterscener. Hvis det er en central del af en spilperson, at denne står bag har en slagsmålsklub, så skal det i spil. Ligesom den halvbegavede retainer blev etableret og pustet liv i af Peters fine spil.

Eftersom Vampire er et moralsk spil, så skal der være situationer, der afføder moralske valg. Helst nogen hvor man kan sætte spiller op til at iscenesætte spilpersonen, som det monster det er. Retainers og nevøer, der måske skal ofres eller redes, skal først introduceres i spil. Det kan med et fuldt hold på 5 spillere og et plot der skal passes være svært at få tid til disse. Det fik vi, i går, ved kun at være to spillere og det blev rigtig fint.

Da vampyrer ikke nødvendigvis rider samme dag som sadler, så er det muligt at pause plottet de spilgange, hvor voksenlivet rammer og der er dårligt fremmøde. Det gør Vampire til et fremragende voksenspil. Al 90’ernes gymnasiefunk og urene hud til trods.

[New York] Ventrue Chronicle og vejrforhold

Jeg er ved at spillede det første kapitel i min New York kampagne, der bygger på Ventrue Chronicle. Første kapitel er en Dark Ages-historie der foregår i nogen nætter efter nytår 1230 i York. Her i første kapitel følger vi scenariet i Ventrue Chronicle ret tæt. Kapitel to og tre kommer til at bevæge sig længere og længere væk fra oplægget.

Ventrue Chronicle: 1. scenarie, Dark Ages

Det første kapitel er et fint scenarie. Der er en krimifortælling med fremdrift og nogenlunde sammenhængende plot og plads til personlig intrige og horror. Vi har spillet to spilgange af det og det er nok 4 spilgange langt. Man kunne godt klare det på mindre, men jeg synes der skal være plads til ikke-plot relateret som etablerer spilpersonerne og deres blodlinjer for spillerne.

Informationen man skal bruge som spilleder er væsentligt dårligere formidlet end i langt de fleste Fastaval-scenarier. Elementer som man skal formidle i scene 2 bliver først for alvor forklaret i scene 7. Derudover er scenens informationer næsten lidt tilfældigt vævet indimellem scenebeskriver, plottet og halv ligegyldige overvejelser. Langt det meste først forklares i selve scenegennemgangen, herunder plottet. Det er ellers en ret god idé at ridse selve plottet op inden man kaster sig ud i selve scenegennemgangen.

Det er ikke en kandidat til Otto for bedste formidling, men det er købescenarier jo som oftest ikke. Og jeg har ikke noget problem med at læse og skrive de informationer jeg skal bruge ind i en mere struktureret form.

“Nå men… hvad med vejret?”

Det er en lille ting, men jeg synes måske det er det mest åndssvage i scenariet: Nemlig at forfatteren har valgt at navngive alle kapitlerne efter vejrforhold. Kapitlerne hedder ting, såsom: Storm Clouds Gather, The First Drops Fall, The Heavens Open og Clearing the Mists. Det betyder at man ingen chance for at navigere i scenariet udfra scenenavnene!

Bevares, vejret følger den dramatiske spændingskurve, men come on. Det er både klichefyldt med regnvejr i middelalderen og ret åndssvagt! Så er det heldigt at jeg selv laver oversigter over scenariet.

[New York] Regler

Jeg kan godt lide regler. Jeg kan især åbne regler, som jeg kan hacke, introducerer andre regel-elementer ind i og regler som bare er dejlige at bruge.

I vores Vampire-kampagne, hvor vi er i gang med at bygge spilpersoner er spillernes udgangspunkt at det gerne må være (meget) regellet og at vi kun slår terninger når der for alvor er noget på spil, det har jeg det helt ok med. Især fordi der er steder i det første scenarie, hvor vi skulle hoppe igennem nogen lidt trælse loops, hvis spillerne lidt for tidligt slog bedre med terninger end jeg gjorde.

Men jeg er alligevel været nødt til at læse op på reglerne til Vampire – fordi der trods alt nok vil forekomme afgørende situationer, hvor det giver mening at slå terninger.

Celerity

Eller hurtigt igennem 7 forskellige regelbøger

Det startede med at jeg gerne vil undersøge om der stadigvæk var forskel på vampyr-evnen celerity i de nyeste Dark Ages-reglerne og de nyeste regler til The Masquerade (nutid). Celerity er den evne vampyrer bruger når de bevæger sig overmenneskeligt hurtigt.

Vampire nemlig har haft en træls ting med at der var forskelle på Celerity de to systemer – ikke altid, hvis jeg har forstået publikationshistorien rigtigt. Der er 4 versioner af Vampire: The Masquerade og 3 af Dark Ages.

Listen er:

  • 1991: Vampire: The Masquerade 1st.
  • 1992: Vampire: The Masquerade 2ed.
  • 1996: Vamprie: The Dark Ages
  • 1998: Vampire: The Masquerade Revised Edition
  • 2002: Dark Ages: Vampire
  • 2011: Vampire: The Masquerade – 20th Anniversary Edition (V20)
  • 2015: Vampire Twentieth Anniversary Edition: The Dark Ages (VDA20)

Hvis jeg har forstået det rigtigt så rettede Dark Ages ind i 2002-udgivelsen, så var der var samme regler i Dark Ages: Vampire som i Vampire: The Masquerade Revised Edition (1998). Inden da var det brugt man mere blod på at bevæge sig hurtigt i middelalderen end i nutiden. Måske var det sværere at bevæge sig sygt hurtigt i middelalderen, fordi der var mudder over det hele.

Jeg tænkte: Nå, der, i 2002, blev White Wolf klogere, men der gjorde de ikke.

Der er gudhjælpemig forskellige regler i V20 og VDA20!

Ikke så meget i selve De er ikke radikale, men fordi der er forskel på reglerne om multiple actions, altså hvordan man gøre flere ting på en gang, i nutiden og i middelalderen. Men det er ikke fordi mudderet er tilbage, for nu virker det på mig som om at VDA20 er de bedste (fordi de er de mest enkle).

Så vi spiller med VDA20-regler – i det omfang vi spiller med regler – i vores Vampire kampagne.