Tag-arkiv: tsoy

Trediveårskrigen

Jeg er helt vild med det der historie og kunne godt tænke mig at spille en historisk rollespilskampagne.

 

Efter at have vinduesshoppet lidt i historien og været omkring det Antikkens Rom (ved Gaius Marius’ tid), Babylonien (omkring Nebuchadnezzar), Wrocław (som Norman Davies beskriver den) og selvfølgelig Myra 1087 har jeg valgt at lave en kampagne sat i Providence 1938, men i en drømmeverden hvor jeg og mine venner er bygget af tid og overskud spiller vi også en kampagne der udspiller sig rundt omkring i Europa under Trediveårskrigen.

Der er så meget på spil i den krig:

Overgang fra en historisk periode til en anden, Europa bliver tegnet op på ny og begynder for alvor at ligne noget vi kan genkende i dag, mange slags konflikter på spil (der er ikke kun de religiøse, men også de politiske, de kulturelle og ikke mindst de økonomiske <- penge og rigdom er stadigvæk den primære grund til strid) – også synes jeg det er en kampplads med plads til både det grimme og det noble på samme tid.

 

Trediveårskrigenkampagne i punktform:

  • Jeg tænker det som et rollespil, hvor vi både hopper i tid og sted, hvor man spiller flere spilperson der er knyttet til hinanden på på kryds og tværs.
  • Vi skal rundt omkring de forskellige klasser i senmiddelalderen (fattige, bønder, lavadlen, fryster, gejstlige og det begyndende borgerskab).
  • Krigen var (også) en konflikt omkring tro. Tro skal være bygget ind i spillets mekanik.
  • Der skal være politiske kampe , voldelige dramaer, filosofiske skandaler og højstemte diskussioner: Generelt mere grimt end plupet op, men ikke fri for de helt store.
  • Spilpersonernes handlinger skal kunne ændre historiens gang.

Umiddelbart kan jeg spille det i Savage Worlds, Drager Og Dæmoner, Warhammer eller The Shadow of Yesterday.

Tanken er ikke ny, men blev genopfrisket, da jeg læste om hvorfor Thais elsker Warhammer.

[Providence] Skade og familieliv

I kampagner er healing-tid kedeligt. Det er træls at spille såret og komme sig. I Warhammer er en ens spilperson ude i flere dage, hvor man enten ikke må lave noget imens man kommer sig eller også ikke kommer sig imens man laver noget. Det er megakedeligt, hvis man spiller dag-til-dag-spil.

I Savage Worlds er det lidt bedre. Når man tager skade så får man wounds. Hvis man har wounds får man minus på ens slag. Hver femte dag slår man et healing slag og måske healer man et par wounds og måske gør man ikke.

Man kan altså godt gå rundt og lave ting imens man kommer sig over sine sår. Det er bedre end Warhammer, men jeg synes stadigvæk ikke det er super. Derfor har jeg tænkt mig at indfører refreshment scenes. Når man tager en refreshment scenes, skal der minimum gå fem dage in game og man fuldt heal tilbage (yeah!).

 

Familieliv

I min næste Providence-kampagne er refreshment scenes familiescener. I 30ernes USA har familien en utrolig betydning og jeg vil gerne have at spilpersonerne har et anker til noget normalt og menneskeligt, imens de er ved at gå i stykker.

Når vi laver spilpersoner laver vi også spilpersonernes familier. Familierne skal være normale, ikke idylliske og derfor skal hver familie have en problemstilling som spilpersonen er lige midt i. Det kan være et uafklaret forhold mellem far og søn. Det kan være en løsrivelsesproces fra en overbestykkede mor. Det kan være en lillesøster der måske/ måske ikke bliver tævet af sin forlovet. Det var skal være noget der er spil i og hvis problemstillingen løses eller udspilles så opstår der en ny. Sådan er familier, også.

Jeg gider ikke have ansvar for alle familierne. Så i stedet for at jeg står for at spille alle spilpersonernes familiemedlemmer og digte situationer sammen med spillerne, så skal hver spiller have ansvar for en anden spillers familie. Hvem der er hvis familie-go-to-guy bestemmer vi allerede når vi laver spilpersoner. Man laver sin familie sammen med den anden spiller og det er vigtigt at begge spillere tænder på problemstillingen.

Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse kommentarerne!