Tag-arkiv: synopser

Synopsis til Enhver Given Festag

Jeg har i 11. time  skrevet en synopsis og alle kommentarer er mere end velkommen.

Er den forstålig og lyder det som et godt scenarie?

Jeg tror godt at man kan læse synopsen selvom man gerne vil spille selve scenariet.

Pitch:

Enhver Given Festag er et Blood Bowl sportsscenarie sat i Warhammer verden. I scenariet følger vi holdet Wolfenburg Zealots i den store The Imperial Cup. Samtidigt fortæller vi historien om the Zealots fem stjernespillers privat liv der forvikles i takt med den berømmelse de opnår undervejs i turneringen.

Enhver Given Festag er en undersøgelse af spændingen mellem berømmelse og privatliv. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og inderligt karakterspil og udnytter dette skift dramatisk.

Stats:

Antal: Fem spillerne og en spilleder.

Type: langt scenarie, der tager omkring 5 timer.

Forfatter: Johannes Busted Larsen, johsbusted@gmail.com, 22573044.

Sportsfortællingen:

I scenariet er der fem spilpersoner og fem blood bowl-spillerpositioner. De kan sammensættes på krys og tværs til fem unikke karakterer. Positionernes fortælling er bygget op som en sportsfilm. Vi spiller et Blood Bowl holds rejse igennem cup’en. Enten vinder de adgang til The Capital Bowl i hovedstanden eller også må de rejse ødelagte og slukøret hjem. Det er vigtigt for mig at begge udfaldsmuligheder bliver fede at spille: enten klassisk sportsfilmsepik eller Eastwoodsk sportsfilmssocialrealisme (a la Million Dollar Baby).

Spilpersonernes historie:

De fem spilpersoner er fem ynkelige personligheder der kæmper med at leve op til egne idealer. Der er en ældre spiller der ønsker at vejlede de andre og ikke mindst være far for sin søn, men han må først overveje sin rullestensmentalitet. Der er hans søn, som også spiller på holdet. Han er så fuck op på faderopgør at han ikke ser hvor meget han ligner den gammel. Der er to krigsveteraner den ene har et stofmisbrug, den anden ser kaosokkultister over alt. Begge har et betændt kærlighedsforhold til holdets skøge. Den sidste hovedperson er den adelige gambler, der både flygter fra og tiltrækkes af sin egen fortid (nobels & gangsters). Bipersonerne spilles af både af spillederen og de andre spillere.

Mekanik:

Til selve kampene bruger vi et hjemmelavet hack fra indiespillet Danger Patrol.

Kampene spilles på tid: to halvlege af 20 minutter per kamp.

Der indgår en amerikansk football i spilmekanikken.

Hvis man klare sig godt i kampene bliver man belønnet med stjernescener uden for banen, hvor alt man forsøger at gøre vil lykkes og hvor de andre spillere skal hjælpe med at udspille ens spilpersons håb og drømme.

Når spillerne udspiller deres spilpersonernes tragiske skæbner bliver de bedre til at spille Blood Bowl.

Baggrund:

Da kaosbæsterne stormende Imperiet blev Wolfenburg overløbet og brændt ned hele to gange. Der er gået 4 år efter den store forsvarskrig og de nordlige egne af Imperiet er stadigvæk et hullet kludetæppe af ødelagte landskaber. Den Imperiets sydligdel er dog kommet sig og sulter efter underholdning. Kejser Karl Franz vælger at udskrive The Imperial Cup, en imperiel blood bowl turnering.

Det er den første turnering efter invasionen, men den første hvor næsten der ingen nordlige hold er med. Der er kun et: Wolfenburg Zealots. Zealots repræsenterer ikke bare Ostland provisen, men alle de nordøstlige proviser.

Scenegennemgang:

Carroburg:

Kamp imod Drakwald Pistoliers. (selvom de taber dette kamp er de ikke ude turneringen).

Efterfølgende dramascener i Carroburg: Spilpersonernes problemstiller og konflikter præsenteres. Konflikt med Reikland Reavers på en kro.

Middenheim:

Kamp imod Middenheim Marauders (den her kamp skal de vinde ellers er de ude).

Efterfølgende dramascener i Middenheim, her kommer konflikterne for alvor i spil. Evt. rejsen hjem (hvis de har tabt kampen).

Montage 1: I fællesskab og ved hjælp af den amerikanske football fortæller vi om tre kampe, som vores hold vinder: Averland Longhorns, Solland Sigmarist og Wurtbad Bears.

Dramascener på rejsen rundt i Imperiet. Konflikterne skal spilles op imod klimaks.

Montage 2: Siegfriedhof Ravens, Talabheim Titans og Nuln Canons.

Altdorf:

Dramascener: Ankomst til hovedstanden, her skal de spilles deres sidste og afgørende kamp. Konflikter skal udredes.

Kamp imod Reikland Reavers.

Evt. prolog (det skal afprøve i spiltest).

The Moot

Dette er en synopsis til et af de scenarier, som jeg gerne vil skrive.

Det handlinger om en hobbitvalgkamp i Warhammer. Om vennetjenester, moralske kvababbelser, valgmatematik, men også om smukke demokratiske idealer.

Willow for president!

Willow for president!

Folkeforbundets chance

Hver fjerde år er der Stormoot i Hobbitprovinsen The Moot. Til stormoot’et mødes hobbitterne og løser de konflikter de ikke kan løse på lokalt plan. De diskutere og beslutter også de retningslinjer og love der skal gælde hele provinsen. Og så vælger de deres ”Ældste”, som er deres politiske leder og med i Imperiets kejsers råd af Elector Counts. De sidste 10 moots (altså 40 år!) er Ældste Hisme blevet valgt og genvalgt.
Til Stormoots har alle hobbitter taleret, men kun lokalt udvalgte hobbitter har stemmeret. Det er et valgmandssystem og de fleste valgmænd er organiseret i forbund.

Spillet starter tre måneder før næste Stormoot. Ældste Hisme fra Familieforbrundet er just død af alderdom. Så nu ser det største oppositionsforbund, Folkeforbundet, en mulighed for at vinde ældstevalget og magten i The Moot. Men det kræver meget arbejde for folkeforbundets kandidat og ikke mindst for hans hold af kævenyttige særlige medarbejder. Det er disse ”særlige medarbejder”, som spillerne spiller. Idealister, der nødt til at gøre demokratiets beskide arbejde. Spillet handler om hvad de må gøre for at få deres kandidat valgt.

I år er det ekstra vigtigt Moot, da hele Imperiet lige er kommet ud af en krig imod kaos og der er flere storpolitiske spørgsmål der skal diskuteres. Folkeforbundets kandidat skal ud og lave politiske handler i dette højspændte farvand. Hvem skal spilpersonerne satse på at få støtte fra? Veteranforbundet? Handels og vækstforbundet? Eller nogle af de mange løsgænger. Familieforbundet har selvfølgelig som udgangspunkt flest støtter, der er kun tre måneder til Moot’et, så der må rejse frem og tilbage over valgkræse for at mødes med valgmænd.

For at få matematikken til at gå op bliver det nødvendigt også at udfører nogle mere private handler og tjenester. Også moralsk problematiske og til tider voldelige. Det er de handler tager spilpersonerne sig af. Handler i demokratiets navn og med deres egen personlige idealer og moral som medgift.

Strukturelt

Vælger spillerne løbende ”missioner” ud fra hvilke valgmænd de ønsker at besøge og forsøge at overtale ved hjælp af tjenester. Nogle valgmænd stemmer efter hvordan andre valgmænd stemmer, derfor har de forskellige valgmænd forskellig ”værdi”. Jo mere magtfulde de er, jo mere farlige og umoralske er tjenesterne selvfølgelig også. Der skal være mange flere ”missioner” end der er brug for, så spillerne har nogle historier at vælge imellem.
Samtidigt er der en folkeforbundskandidat, der kan rejse rundt. Lave skandaler og kan gøre det ekstra svært for spilpersonerne.

Det der er på spil

Det er vigtigt at spilpersonerne har noget på spil i denne valgkamp. Nogle idealer, som de bliver presset ift. Det er dette pres, som er det mest forfærdelige ved demokratiet overhovedet, som spillet handler.

Men er det ikke en komedie?

Det handler om hobbitvalgkamp, så jo det skal være sjovt og komisk at spille. Men samtidigt skal de moralske overvejelser være nærværende og ”missionerne” skal være godt opbygget dramatisk.

Hvor er politikken?

Jeg har ikke digtet de vigtige politiske emner endnu og hvor de forskellige forbund står politisk, men jeg tænker valgkampen kommer til at handle om ting som:

  • The Moots rolle ift. resten af Imperiet, hvor mange skal man støtte med til genopbyggelsen af Middenheim?
  • Skal man udbygge hæren?
  • Hvor meget eksportstøtte skal sydens tobaksdyrker havde?
  • Hvor meget jord giver provinsen en tilflytter hobbit? (Altså en hobbit, der er født udenfor The Moot, men alligevel vælger at vende hjem).
  • Skal de meget indviklende arveregler forenkles og skal kravet om lovpligtige genealog i arvesager droppes?

(find gerne på flere).

Står det klart, hvad det er for et spil?

Ville du synes det var interessant at spille?

Bør det i virkeligheden være en kampagne?

(og hvis det var ville du så være med til at spille den?).

Næste års Fastavalscenarier

Ligesom resten af internettets rollespiller, så er jeg meget begejstret over synopserne til næste Fastaval. Jeg kan vitterligt ikke finde en idé, som ikke både er enorm gevinst for udviklingen af vores scenarietradition og potentielt en fantastisk spiloplevelse for de rette fastavaldeltagerne. I år er der for resten større chance for at de rette scenarier rammer de rette spillere, da Klaus og Kristo har lovet, at fokusere på foromtaler.

Og det selvom jeg simpelthen ikke forstår gys og horror og er lidt bange for at Jeep-form rummer mere (og flere forskellige ting) end jeg kan overskue. Det skal dog ikke afholde mig fra at hype alle årets kommende scenarier. Her kommer en form for begrundelse af, hvorfor jeg synes hvert enkelt af årets synopsescenarie er fucking fantastisk.

Læs resten

Fem råd til at skrive en synopsis

  • Lad som om du har styr på din skriveproces og dit scenarie generelt.
  • Skriv kort og strukturelt (husk at nævne centrale dele – såsom et særligt system eller mekanik, men der er ingen grund til at beskrive det indgående i synopsen).
  • Fortæl om dit scenaries historie/plot og drivkræft fremfor setning eller seje bipersoner.
  • Det er forbudt at undskyld for din idés svagheder, men fremhæv alle dets styrker.
  • Lyv.

Det ovenstående er kun udtrykt for mine erfaringer (og kun dem af dem, som jeg lige nu umiddelbart husker).