Tag-arkiv: Science Fiction

Der er nok snak i verden

En stille science fiction.

Hør musikken imens du læser.

I 2018 forsvandt al sprog fra verden. Hvis man stadigvæk kunne navngive sådanne fænomener kunne man havde kaldt det ”Den store nedsmeltning”, men det kunne man ikke. Efter begivenheden var der ikke nogen ord eller meningsfyldte tegn længere. Al sproglig semantik ophørte med at kunne eksistere. Den store nedsmeltning var både mental og fysisk smertefuld.

Efterfølgende forsøgte man naturligt at danne nye sprog både med lyde og med tegn, men hver gang blot to personer finder en enighed omkring tegnene og en semantik, så sker der en ny nedsmeltning – ligeså smertefuld som Den store nedsmeltning, men mere ensom.

Udover mangel på sprog og semantik, så er verden og samfundet forsat. Bonden malker stadig sit kvæg, mælken kommer ud til folk i supermarker. Pengesystemet er selvfølgelig ophørt, men det har ikke ændret så meget, vanen har taget over.

Og folk kan kun udtrykke de mest simple følelser overfor hinanden.

I 2014 vil jeg…

To lister over hvad jeg vil rollespilsmæssigt i 2014.

 

En realistisk liste:

  • Skrive mit Fastavalscenarie Narzula City Noir og dermed gøre hele rollespilsmiljøet til bedre historiebyggere og få mad props for det.
  • Spille mere Warhammer Fate med Mette, Lars, Thomas og Kristo.
  • Spille et par spilgange Kingdom med Ellias, Asbjørn og Jonas.
  • Starte min A Song of Mountain og Riverland-kampange igen.
  • og finde inspiration til det i et hav af fantasy og sci fi lydbøger.

En urealistik liste (alt det ovenstående plus):

  • Få startet en mindre rumskibskampagne, hvor rumskibene har d&d klasser og levels (og evt. d&d stats). Vores heltes rumskib “Hero 18203D” er en Fighter level 4 og derfor i dybe problemer, da det møder en større patrulje piratrumskibe af ORC-klassen.
  • Få lavet en række politiske scenarier om hobbitvalgkamp og governance i The Moot (med inspiration fra The West Wing, House of Cards og Søren Mørch 25 Statsministre).
  • Lave en række blogposts med vores forskellige scenariekroge a la de to foregående eksemplarer.
  • Få oversat og “pdf-udgivet” de gode af mine tidligere scenarier.
  • Få spillet en Ars Magica-kampagne.
  • Få spillet 3:16 Carnage Amongst The Stars.
  • Få spillet en Pendragon eller en anden kampagne der løber der foregår over flere generationer <- kan jeg måske få bygget ind i den der A Song of Mountain og Riverland-kampange, men jeg skal lige ha’ spillerne med på den.

Oliver har også lavet en liste.

Har du en?

Danger danger patrol!

I går spillede Ask, Thomas, Peter, Monica og jeg 50’er sci fi pulp’ed spillet:

 

Danger Patrol er et spil som fanger den sammen stemning som man også finder i de første Jens Lyn. Man sammensætter ens spilfigursklasse ud fra to dele. Vi spillede spillerklasser der hed: atomic explorer, ghost agent, alien warrior og two-fisted detective. Men man kunne ligeså godt ha’ spillet ghost warrior eller atomic detective (der var også spilfigurdele som vi ikke brugte fx robot, psychic, flyboy, daredevil). Godt.

Systemet hjælper en til at skabe historien i fællesskab. Det var blev en fuldfed actionfuldt og noget rodet fortælling. Vi redede rumdronninger og -prinsesser i et væk. Der var både ubåde, rocketpacks og ray-guns, klimaks var da vi blev nød til at sprænge Neptun i stykker, imens vi var på planeten, for at rede Mars og vores hjemby Rocket City. Neptun var blevet sendt ud af sin bane og på kollisionskurs med Mars.

Vi kom op og slås imod kæmpeblæksprutter med gift tentakler, onde kommunister og en forsmået søn med en stor krigsgorilla (se billedet) og et endnu større faderkompleks.

Det var så fedt!

 

Spillet kan downloades gratis i en betaversion her.

[Diaspora] Hvad er “Slipknots”?

Det går langsomt fremad med min Diasporalæsning, som er et forsøg på et hard science fiction rollespil. Det foregår i rummet i en klynge af seks til ti solsystemer. Det eneste der ikke er hard science i spillet er hvordan man rejser fra system til system, iflg. forfatterne. Som læser er hard science ikke mine spiskompetencer og derfor forstår jeg heller den intersolsystem rejseteknologi de har fundet på.

Teknologien hedder “Slipstream“. Den forudsætter at der i rummet er nogle baner mellem forskellige solsystemer, hvor man med den rigtige (slipstream)teknologi kan rejse i overlyshastighed*. Det gør det muligt at rejse mellem solsystemer selvom de ellers ligger langt fra hinanden.Jeg forestiller mig noget a la de rumormehuller man hørte så meget om i 90erne. Så langt så godt.
For at et solsystem kan bruge den der slipstream er man nødt til at ha’ nogle “slipknots”, men hvad de er og hvordan de ser ud, ved jeg ikke. Jeg tror det står i teksten, men det er desværre den del af teksten som overhovedet ikke forstår . Her er hvad der står i bogen:

“Slipstream points (slipknots) are located above and below the plane of the ecliptic for the system, at a distance roughly 5 AU (astronomical units) above and below the poles of each system – a point directly above (and below) the barycenter, which is the point around which all bodies in the system revolve. How close you need to be to this point is determined by the technology level of your slip system – a small device capable of translating the ship across unknown distances pre-determined by hidden geometries.

(Diaspora s. 17)

 

Hvad betyder det? Er der en slags rumstationer, hvor skibene kan “hoppe” fra og til? Ligger de der stationer inde i solen (er solen ikke det punkt hvorom alt matter rotere?)? Hvorfor skal de der slipknots, som jeg går ud fra er noget andre end rumstationer, både ligge over og under the plane of the ecliptic. Hvad mon astronomical units og the plane of the ecliptic er?

Et par sider senere står der noget om “Slipknot Stations”, i forbindelse med at forskellige solsystemer kan ha’ forskellige technology level** (forkortet T og et tal) og derfor har forskellige muligheder for bruge slipstream-teknologien:

“At T2, slipknot stations must thrust constantly (or maintain a thrust, coast, re-thrust pattern, yo-yoing very slowly above and below the knot) in order to stay near the slipknot. As a result, they are expensive to maintain, requiring a constant influx of reaction of fuel and r-mass required is small as the thrust needed is extremely tiny (less than a ten thousandth of a gravity for a Sol-sized system). Poor systems may not maintain a slipknot station at all, however, and most will not bother maintaining one for each knot.

 

At T3, slipknot stations keep their position with photon sails, some aligned to accept pressure from the sun and others maneuvering slowly to accept pressure from laser stations at convenient locations (near fuel or population sources) in orbit in the system.

 

At T4, stations hang at the slipknot with no obvious means to do so. The technology they use to accomplish this is non-Newtonian. It may involve anti-gravity or perhaps some “free” energy source. There may be a way to latch onto whatever the slipknot actually is, and use the knot itself to keep station.”

(Diaspora s. 20)

 

Jeg forstår at der er forskel på de forskellige slipknots alt efter systemets T, men jeg ved stadigvæk ikke hvad de der slipknots er.

 

 

 

*) Hedder det virkelig det på dansk?
**) Technology level går fra T-4 til T4. T-4 er stone age. T4 er on the verge of collapse. Vi er, altså os på jorden i dag, på T-1 (atomic power).