Den 23. december skrev jeg det nedenstående til Kristo og Klaus:

Enhver Given Festag er desværre nødt til at blive aflyst.

Jeg står uden arbejde den første marts og derfor er jeg nødt til at bruge hele min fritid til at søge arbejde. Det er vigtigere end mit scenarie. Det var ikke et let valg, for hvis jeg blot var startet tidligere – brugt mindre tid på alle mulige andre ting – osv. kunne jeg måske havde klaret det. Desværre gik det ikke sådan, måske tænde jeg ikke nok på min egen idé, måske syntes jeg det for uoverskueligt.

Lars Andresen har ellers tilbudt mig sin hjælp med sit superlayout og skriverpower. Øv.

Jeg mener stadigvæk at Enhver Given Festag ville være et godt scenarie med masser af fine ideer i, men det bliver ikke skrevet af mig i år.

Hvis du har lyst til at overtage projektet skal de være velkommen. Ligesom jeg selvfølgelig gerne vil sende dem mine noter og holde igen med kritik af det færdige scenarie.

Og hey! I får også lige min elevatortale med på vejen:

Elevatortale start:

“Jeg arbejder med at strukturere webkommunikation for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Rettere sagt har jeg arbejdet med digitale vidensflows, webanalyse og generel CMShåndtering. Det er jeg af en eller anden grund pænt sej til.

Noget anden er jeg har erfaring med er Old School projektledelse med særligt fokus på forventningsafstemning, klare kravspecs og menneskerne i projektet.

Derudover er jeg også ret sød og god til at lave ting ad hoc – grafik, præsentationer (jeg har blandt andet lavet Power Point for svinebøndernes formand til deres årskongres to år i træk, omkring 2000 mennesker i Herning), undervisning (mest højskole og tekniske vejledning) og selvfølgelig filosofisk dybde.

Hov, er vi allerede på 6. sal?”

Jeg har endnu ikke fået svar fra Kristo eller Klaus, men det er der ikke så meget at sige til.

Jeg kan med glæde afslører at Morten Greis og jeg har indgået et scenariesamarbejde.

Scenariet kommer til at hedde Beagle og til det vi laver spilsystemet Non-weapon proficiencies.

I fremtiden vil du kunne læse mere om det på vores respektive blogge.

Der er mange gode tanker imellem og du kan finde dem her: Lars’ rollespilshjemmeside.

Det handlinger om en hobbitvalgkamp i Warhammer. Om vennetjenester, moralske kvababbelser, valgmatematik, men også om smukke demokratiske idealer.

Willow for president!

Folkeforbundets chance

Hver fjerde år er der Stormoot i Hobbitprovinsen The Moot. Til stormoot’et mødes hobbitterne og løser de konflikter de ikke kan løse på lokalt plan. De diskutere og beslutter også de retningslinjer og love der skal gælde hele provinsen. Og så vælger de deres ”Ældste”, som er deres politiske leder og med i Imperiets kejsers råd af Elector Counts. De sidste 10 moots (altså 40 år!) er Ældste Hisme blevet valgt og genvalgt.
Til Stormoots har alle hobbitter taleret, men kun lokalt udvalgte hobbitter har stemmeret. Det er et valgmandssystem og de fleste valgmænd er organiseret i forbund.

Spillet starter tre måneder før næste Stormoot. Ældste Hisme fra Familieforbrundet er just død af alderdom. Så nu ser det største oppositionsforbund, Folkeforbundet, en mulighed for at vinde ældstevalget og magten i The Moot. Men det kræver meget arbejde for folkeforbundets kandidat og ikke mindst for hans hold af kævenyttige særlige medarbejder. Det er disse ”særlige medarbejder”, som spillerne spiller. Idealister, der nødt til at gøre demokratiets beskide arbejde. Spillet handler om hvad de må gøre for at få deres kandidat valgt.

I år er det ekstra vigtigt Moot, da hele Imperiet lige er kommet ud af en krig imod kaos og der er flere storpolitiske spørgsmål der skal diskuteres. Folkeforbundets kandidat skal ud og lave politiske handler i dette højspændte farvand. Hvem skal spilpersonerne satse på at få støtte fra? Veteranforbundet? Handels og vækstforbundet? Eller nogle af de mange løsgænger. Familieforbundet har selvfølgelig som udgangspunkt flest støtter, der er kun tre måneder til Moot’et, så der må rejse frem og tilbage over valgkræse for at mødes med valgmænd.

For at få matematikken til at gå op bliver det nødvendigt også at udfører nogle mere private handler og tjenester. Også moralsk problematiske og til tider voldelige. Det er de handler tager spilpersonerne sig af. Handler i demokratiets navn og med deres egen personlige idealer og moral som medgift.

Strukturelt

Vælger spillerne løbende ”missioner” ud fra hvilke valgmænd de ønsker at besøge og forsøge at overtale ved hjælp af tjenester. Nogle valgmænd stemmer efter hvordan andre valgmænd stemmer, derfor har de forskellige valgmænd forskellig ”værdi”. Jo mere magtfulde de er, jo mere farlige og umoralske er tjenesterne selvfølgelig også. Der skal være mange flere ”missioner” end der er brug for, så spillerne har nogle historier at vælge imellem.
Samtidigt er der en folkeforbundskandidat, der kan rejse rundt. Lave skandaler og kan gøre det ekstra svært for spilpersonerne.

Det der er på spil

Det er vigtigt at spilpersonerne har noget på spil i denne valgkamp. Nogle idealer, som de bliver presset ift. Det er dette pres, som er det mest forfærdelige ved demokratiet overhovedet, som spillet handler.

Men er det ikke en komedie?

Det handler om hobbitvalgkamp, så jo det skal være sjovt og komisk at spille. Men samtidigt skal de moralske overvejelser være nærværende og ”missionerne” skal være godt opbygget dramatisk.

Hvor er politikken?

Jeg har ikke digtet de vigtige politiske emner endnu og hvor de forskellige forbund står politisk, men jeg tænker valgkampen kommer til at handle om ting som:

• The Moots rolle ift. resten af Imperiet, hvor mange skal man støtte med til genopbyggelsen af Middenheim?
• Skal man udbygge hæren?
• Hvor meget eksportstøtte skal sydens tobaksdyrker havde?
• Hvor meget jord giver provinsen en tilflytter hobbit? (Altså en hobbit, der er født udenfor The Moot, men alligevel vælger at vende hjem).
• Skal de meget indviklende arveregler forenkles og skal kravet om lovpligtige genealog i arvesager droppes?

(find gerne på flere).

Står det klart, hvad det er for et spil?

Ville du synes det var interessant at spille?

Bør det i virkeligheden være en kampagne?

(og hvis det var ville du så være med til at spille den?).

Saint Nicholas Saves Three Innocents from Death

Rygter:

• Måske var knogletyveriet en bestillingsopgave fra den dagværende pave , Pave Nikolaus.
• Eftersigende skulle største delen af knoglerne i hemmelighed blive taget til Venedig. Kun en arm skulle være blevet efterladt i Bari.
• Andre kilder mener at noget af helgen endte i Göttingen i Tyskland.

Alt i alt ser jeg ingen grund til ikke at skrive et scenarier med udgangspunkt i denne historiske landgang. Desværre ved jeg ikke så meget om tiden omkring 1087. Hvad ved du?

Den skal stadigvæk ikke med i selve scenarieteksten, men ideerne til et scenarie begynder at forme sig. Dog ikke nok til at har valgt at skrive det endnu.

.

Der findes flyvende øer

Spillet udspiller sig på den flyvende ø Port, der sammen med andre flyvende øer svæver i himmelrummet over en ødelagt og giftig jord.

Udover flyvende øer findes der luftskibe + revolvere, dampteknologi + hemmelige magiske ritualer, forbrydersyndikater + handelskompagnier, intelligente gorillaer + højstemt platonisk kærlighed. Alle disse + flere er vigtige elementer for scenariet.

.

Smog

Port er både navnet på den flyvende ø Port og en stor handelsby, der dækker øen. Port er labyrint og dækket af en sur smog, i en tidlig alder leger alle Portians udnytte dette til deres fordel. Man kan altid hurtigt forsvinde ud i tågen. Af samme grund tager ofte sporhunde med når man har forretningsmøder med utroværdige typer. I Port har man tit forretningsmøder med utroværdige typer.

.

Vigtige steder i Port

Havnen. Fra andre flyvende øer kommer der luftskibe med folk fra fremmede kulturer. De kommer alle til Port for at handle, men i nogle handler er der mere på spil end som så. Piratkaptajnen James Black er lige nødlandet i havnen.

Ann Street er gaden med de hundene beværtninger. Wizard har boet i baglokalet til baren The White Rabbits Hole siden han droppede ud af universitetet. Han deler seng med Billy Prince Beggars kvindelige håndlager Polly Hand, som arbejder der. For tiden bor Thief bor der også.

Rich Street med alle de store handelshuse, på hjørnet af Nobel + Rich Street ligger Sky Trading Company, som er det største og dermed rigeste af dem. Ejeren Morgan King er byens mest magtfulde mand og meget meget ond.

Universitet med det juriske, det religiøse, det mekaniske og det magiske fakultet. På det magiske fakultet sidder Professor Thomas White og savner Tommy Wizard.

Den hemmelige markedsplads, der er byen tredjestørste marked. Her kan man købe alt hvad hjertet begærer både materielle goder som hallucinerende blomster, eksotiske dyr og slaver, hvis man altså har pengene til det, og hævn, kærlighed og skønhed, hvis man har hjertet til at udfører modydelsen. Billy Prince Beggar holder til på markedspladsen og er dens ukronende konge.

Den tomme katedral, i flot farvet glas og kobberbelagte relieffer fortælles historien om hvordan syv guder dræbte deres voldelige og onde forældre. Hvordan forældrene forgiftende jorden, da de så slaget var tabt. Hvordan guderne redende udvalgte folkeslag ved at bringe dem til de flyvende øer og give dem dampteknologi. Men katedralen er nu tom og øde – for guderne har forladt verden og taget troen med sig.

Folk holder sig væk fra katedralen, da enhver ved at der dér findes hemmeligheder som kun meget desperate historikere og naturfilosoffer ønsker at kender.

.

Billerne

Nedenunder og indeni selve øen bor der kæmpebiller. De er på størrelse med en stor rotte. Også er de det størst trussel imod freden i Port. Billerne er angriber ikke mennesker (med undtagelse af et enkelt spædbarn i ny og næ), men konsumere alle de fødevare de kan komme i nærheden af.

Nogle siger at billerne var på Port før det blev grundlagt. Andre siger at fremmede, magiker, pirater eller andet tyvepak har bragt billerne til Port. Og atter andre siger det er De der byggede den nu ødelagte jords kreationer. Gamle døde guders hævn.

Billernes ophav vides ikke med sikkerhed, dog er alle Ports indbyggere enige om, at der er kommet flere og flere af dem. Billerne skaber fattigdom, da de bliver frækkere og frækkere. Det skaber voldsomme sociale spændinger. Moderate kritikker kræfter kræver guvernørens afgang. Radikale revolutionære udnytter situationen til at orkestrere demonstrationer og gadekampe.

For at komme billeproblemet til livs, udbetaler Ports handelskammer en dusør på tre penny per dø bille.

Der er mange biller at fange, så at være bug-catcher er et godt betalt arbejde. Det er dog også en hård og ringeagtet levevej. Der rygter om at nogle bug-catcher selv opretter biller.

Ved spilstart finder Wizard+Thief en lille guldstatue af en bille.

.

.

Resten af W+T indlægene kan læses her.

.

Forhistorien

For nogle generationer siden gjorde syv guder oprør imod deres forældre. De drog til jords og dræbe de første, dem der skabte den. I krigen blev landene ødelagt og da guder dræbte jordens skaber, blev selve jorden giftig.

Jordens dødelige befolkning måtte flygte, da den blev ødelagt og ubeboelig. De der havde været guderne tro i kampen gav guderne et nyt hjem, nogle flyvende øer. Her kunne de gudetro leve og bo. Guderne gav dem endvidere luftskibe at rejse i og krudtvåben så de kunne forsvare sig imod de flyverokker, kæmpebiller og andre monster, som i forvejen levende i blandt øerne.

Derefter forlod guderne verden igen.

.

Port

De flyvende øer svæver rundt omkring i himmelrummet over den ødelagte jord. De svæver på må og få. Kun de dygtige navigatører kan forudsige deres baner. Sådan ca. i midten af øerne svæver øen Port. Port bevæger sig ikke rundt i himmelrummet, men har en fast position. Hvis man ikke kan navigere andre steder hen kan man altid finde hen til Port.

Port er den mindste af de flyvende øer og fuldstædig dækket af handelsbyen Port. Den er indhyllet i tyk blanding af en våd tåge og sur smog. Der er ingen landbrugsjord på Port, så alle fødevare må komme udefra. Til gengæld har Port et livligt handelsliv og ikke mindst gaden med de hundene beværtninger.

De vigtigste områder i Port er:

• Havnen, hvor luftskibe ligger til og dokker ud alle tider på døgnet.
• Ann Street – gaden med de hundene beværtninger.
• Rich Street med alle de store handelshuse, på hjørnet af Nobel + Rich Street ligger Sky Trading Company, som er det største og dermed rigeste af dem.
• De syv guders tempel – en kæmpe katedral med et smukt kobberbelagt tag.
• Universitet med det juriske, det religiøse, det mekaniske og det magiske fakultet.
• Den hemmelige markedsplads, der er byen tredjestørste marked. Her kan man købe alt hvad hjertet begærer (skulle det være hallucinerende blomster, eksotiske dyr eller endda slaver) hvis man altså har pengene til det.

.

Billerne

Nedenunder og indeni selve øen bor der kæmpebiller. De er på størrelse med en stor rotte. Også er de det størst trussel imod freden i Port. Billerne er angriber ikke mennesker (med undtagelse af et enkelt spædbarn i ny og næ), men konsumere alle de fødevare de kan komme i nærheden af. Billeproblemet har ofte ført til sociale uroligheder. For at komme billeproblemet til livs, udbetaler Ports handelskammer en dusør på tre penny per dø bille.

Der er mange biller at fange, så at være bug-catcher er et godt betalt arbejde. Det er dog også en hård og ringeagtet levevej. Også går derrygter om at nogle bug-catcher selv opretter biller.

Billerne har altid været på øen.

.

Alle af W+T indlægene kan læses her.

Sådan er det ikke med mit Ascalonscenarie. I det scenarie har jeg overhovedet ikke forholdt mig til, hvad der sker hvis vores helte taber den sidste kamp. Indtil da drives scenariet fremad ligegyldigt om vores helte taber eller vinder kampene. Nu er det sådan at vores helte godt kan tabe den sidste kamp i mit scenarie. De slås både imod en farlig slavehandler og en slangedæmon. De er pisse farlige!

Da jeg alligevel er i gang med at lave en errata, som jeg giver mine spilledere på Fastaval (og sender til dem før hvis jeg får deres email). I denne errata kunne jeg godt tænke mig at skrive, hvad der sker hvis spilpersonerne taber den sidste kamp. Jeg er bare helt blank for hvad der skal ske. Dør de? Bliver de bare slået ud? Og hvis ”ja”, hvad sker der så? Går vulkanen stadigvæk i udbrud? Eller overtager slangedæmonen Ascalon og skal jeg lave en epilog, der åbner det op for et oprør imod hende?

Hvad er fedest?

Alle forslag modtages med kyshånd. Det bedste (det jeg bruger) giver jeg en øl for på Fastaval.

Som lovet, her er scenariet Slavehandleren fra Ascalon til gratis download.

• Scenariet (som man ikke skal læse, hvis man ønsker at spille scenariet).

• Systemet (som man gerne må læse, hvis man ønsker at spille scenariet).

• Handouts (som man gerne må læse, men hvis tegninger man skal afholde sig fra at kigge på, hvis man ønsker at spille scenariet).

Skriv gerne hvad du synes om det.

Hovedpersonerne:

Tommy Wizard og Lucas Thief er rottefængere i handelsbystaten Port. De er fattige, men har henholdsvis en fortid som elev på troldmandsskolen (Tommy) og sørøver (Lucas).

Stemning/Genre:

Stemning/genre er Renæssance Fantasy. Der findes både pistoler og okkult magi (altså ikke så meget firebolt som dæmon og skyggemagi). Genre/genren er Guy Ritchie’sk action drama.

Spillerne:

Scenariet er det et spil for fem spillere og en spilleder. To spiller henholdsvis Wizard og Thief. De tre andre spiller en central biperson og to mindre centrale. De centrale bipersoner Professor Thomas White (troldmandensskolens rektor), Kap. James Black (sørøverkaptajn fra Thiefs fortid) og Billy Prince Beggar (leder af ports hemmelige tyvelaug).

Bipersonerne:

De tre centrale bipersoner har hver deres agenda for Wizard+Thief. De tre bipersonsspillere skal også spille to mindre centrale (og dog vigtige) bipersoner, de indgår alle seks en af de tre organisationer som er på spil (troldmandsskolen, sørøvermandskabet og tyvelauget). Altså kan Billy Prince Beggars spiller også komme til at Oscar præfekt på troldmandsskolen.

Mekanik:

Det bipersonerne understøttes mekanisk. Spillet er bygget op omkring en række konflikter, som afgøres ved terningeslag. Jeg tænker måske a la Lady Blackbird. Wizard og Thief, der er spillets antagonister, har ingen terninger sig selv. De kan få hjælp af bipersonerne og dermed få terninger til at forsøge at løse konflikterne. Hjælpen er dog ikke gratis, da alle bipersonerne har deres egne interessere.

Spillet starter ved at Wizard og Thief finder en hemmelighed, som de er nødt til at undersøge.

Mere stemning:

Nu hvor jeg alligevel har gang i fantasy igen – overvejer at gøre spilverden endnu mere fantastisk. Port er ikke bare en havne- og handelsby. Den er en flyvende ø – der er en havne- og handelsby. Skibene er ikke skibe, men luftskibe.

Rotterne er ikke rotter, men mariehøns i rottestørre. Disse store mariehøns spiser Ports forråd og viderefører sygdomme (ligesom rotter). Ellers bor de inde i og på undersiden af den flyvende ø. Måske var mariehønsene Ports oprindelige beboere. Hvad hedder en ”mariehønsefænger”?

Måske er de store mariehøns en del af den hemmelighed som sætter spillet i gang. Det ville være oplagt.

Hvad synes du?