Fantasyens vogter

Det her er et meget blog-artigt blogindlæg om mit eget rollespilsforfatterskab, derfor også den utrolige prætentiøse titel på indlægget. Nu er du advaret.

De ud af de sidste fem scenarier jeg har skrevet har fire af dem været fantasyscenarier. Senest Fantasy Gangster, Slavehandleren fra Ascalon, Mit bidrag til Imperiet og mit første hack af de navnløse (mit seneste hack af de navnløse var ikke fantasy – det er det af de sidste fem scenarier der ikke er fantasy).

De ud af de sidste fem kampagner jeg har kørt har fire af dem været fantasykampagner. Den Game of Thrones-artige vi spiller nu, Mouse Guard, den meget lange Warhammerkampagne og en Sværd & Trolddom pirat kampagne jeg kørte, da jeg boede i Århus (der har lige været en Call-artigt mafia ting, som ikke var fantasy).

Det er lidt skørt for det der fantasy er faktisk ret nyt for mig. Selvfølgelig har jeg altid spillet med fantasykampanger, men når jeg selv har været spilleder har en moderne setting ofte været min go to setting (og mere specifikt har det ofte været Vampire). Hvis man ser på mine første seks scenarier, så det udsyret moderne historier (der er lidt fantasy i Hav’et93, men det er mere en form for metafor end en setting).

Det jeg prøver på at sige er:

Sidste år var der 2-3 fantasyscenarier på Fastaval. Mit var det ene af dem, ligesom der måske var 4-5 fantasyscenarier på Fastaval 2010, hvor Slavehandleren var med. Året før i 2009 kørte Novellesamlingen Imperiet i alle blokke og jeg tror ikke at Warhammer før eller siden har været så stærkt repræsenteret på Fastaval. Jeg er bringer of fantasy. Hvordan skete det lige? – for jeg er faktisk ikke fantasy fanboy!

Jeg kan bedre lide gangsterfilm end eventyrfilm. Inden jeg læste Game of Thrones bøgerne, så havde jeg kun læst Tolkien og slayer-romanerne – hvilket er ingenting ift. det utrolig meget realisme jeg har læst. Jeg har ingen særlig kærlighed til fantasy – eller havde ikke, før jeg fyldte 28 (eller noget i den stil). Alligevel er jeg endt med at tænk fantasy når jeg tænker rollespil.

Fantasy kan en masse. Det er en setting, hvor indenfor man kan arbejde med mange forskellige genre. Men måske skal mit næste scenarie ikke være fantasy? Måske skal jeg gå tilbage til at skrive udsyret realisme, hvor holdpersonerne er på stoffer?

Måske noget helt tredje, men hvad?

Scenarier og kampagner

Jeg elsker at skrive scenarier. Har ikke nok tid til det længere og glemmer at komme i gang tids nok, hvilket for nyligt betød at jeg fik afleveret alt alt for sent. På trods af det så elsker jeg at skrive scenarier. Kan godt lide at finde på ideen, nyder at skrive scener og elsker at spille scenariet på en rollespilscon (gerne Fastaval).

Alligevel er det hverdagsrollespillet – kampagnen – der betyder mest for mig rollespilsmæssigt. Jeg skriver ikke scenarier, som ikke udspringer af mine kampagner. Jeg ændre ideerne så de passer til det scenarie jeg arbejder på og det er ikke sådan at jeg behøver at ha’ kørt en sci fi kampagne for at skrive et sci fi scenarie, men scener, bi/spilpersoner, spilmekanikker, designvalg, selv historier og temaer har som oftest været afprøvet i en anden form i mit kampagnespil.

Der flyder altså kreativ inspiration fra mine kampagne til mine scenarier. Samtidig tager jeg også en masse hjem til mine kampagner når jeg spiller conscenarier. Denne inspiration til mit kampagnespil er ikke grunden til at jeg spiller et scenarie og det er ikke det jeg måler et scenarie på. Fx spillede jeg Valsen for et par år siden og det var et fantastisk scenarie, som jeg gav topkarakter og jeg har aldrig brugt noget fra det i mit kampagnespil. Men det er alligevel ikke forkert at sige at jeg forventer at kunne tage noget med hjem til mine kampagner når jeg har været på rollespilscon. Det kan bare være en biperson eller et lille stykke mekanik, men hvis jeg kommer hjem fra Fastaval kun med bærret fuld af tømmermænd og gode rollespilsopleveler, men ikke noget konkret  jeg kan bruge i mit hverdagsrollespil – så ville være jeg skuffet. (Jeg har endnu ikke oplevet det)

Derfor vælger jeg også scenarier, hvor jeg tænker at der er andet end oplevelsen. For den singulære oplevelse er nok ikke grunden til at jeg spiller rollespil, det er mere noget med et langt sejt og superfedt træk. En form for bevægelse.

Et Dungeon-scenarie, Morten?

Fordi jeg gerne vil lave 80er sci fi D&D med Morten skal vi åbenbart skrive et dungeon-scenarie til VC i år. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg er frisk.

Dungeon-kort, som Morten endnu ikke har snakket om, er en af grunde til at jeg er frisk.
Læs fx den fantastiske efterspilrapport (om vigtigheden af kort) fra Luke Wheels Red Basic D&D-hold.

Eller

Læs fx Uffes smarte dobbelt-kort-teknik.

Begge historier er awesome og stritter i to meget forskellige retninger.

Jeg har for resten postet dette kort?

(find en fejl mellem de to kort)

[EGF] Scenariet er aflyst

Den 23. december skrev jeg det nedenstående til Kristo og Klaus:

Enhver Given Festag er desværre nødt til at blive aflyst.

Jeg står uden arbejde den første marts og derfor er jeg nødt til at bruge hele min fritid til at søge arbejde. Det er vigtigere end mit scenarie. Det var ikke et let valg, for hvis jeg blot var startet tidligere – brugt mindre tid på alle mulige andre ting – osv. kunne jeg måske havde klaret det. Desværre gik det ikke sådan, måske tænde jeg ikke nok på min egen idé, måske syntes jeg det for uoverskueligt.

Lars Andresen har ellers tilbudt mig sin hjælp med sit superlayout og skriverpower. Øv.

Jeg mener stadigvæk at Enhver Given Festag ville være et godt scenarie med masser af fine ideer i, men det bliver ikke skrevet af mig i år.

Hvis du har lyst til at overtage projektet skal de være velkommen. Ligesom jeg selvfølgelig gerne vil sende dem mine noter og holde igen med kritik af det færdige scenarie. 😀

 

Og hey! I får også lige min elevatortale med på vejen:

Elevatortale start:

“Jeg arbejder med at strukturere webkommunikation for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Rettere sagt har jeg arbejdet med digitale vidensflows, webanalyse og generel CMShåndtering. Det er jeg af en eller anden grund pænt sej til.

Noget anden er jeg har erfaring med er Old School projektledelse med særligt fokus på forventningsafstemning, klare kravspecs og menneskerne i projektet.

Derudover er jeg også ret sød og god til at lave ting ad hoc – grafik, præsentationer (jeg har blandt andet lavet Power Point for svinebøndernes formand til deres årskongres to år i træk, omkring 2000 mennesker i Herning), undervisning (mest højskole og tekniske vejledning) og selvfølgelig filosofisk dybde.

Hov, er vi allerede på 6. sal?”

Jeg har endnu ikke fået svar fra Kristo eller Klaus, men det er der ikke så meget at sige til.