Genudsendelse: M(SMvMM)KPARSDSMM

Fordelen ved at have en blog i over ti år er at man kan finde blogposts, som man helt havde glemt. Den her post, hvor jeg laver politiske analyser af 6 af mine rollespilssystemer.

Det er ret tydeligt at jeg læser universitetet i 2006 og jeg ejer ikke hverken alle disse systemer eller metalskabet længere, men posten er stadigvæk sjov (synes jeg).

Hvad synes du?

 

historie/fortælling

Dette er et begrebssæt jeg har hugget fra litteraturteorien. I litteraturteorien er historien, den linie af begivenheder der foregår indenfor fiktionen, uafhængig af læseren. Fortællingen er den linie af begivenheder som læseren oplever igennem læsningen.

Det bedste eksempel er Pulp Fiction, her er der nemlig ret stor forskel på historien og fortællingen. Fortællingen er det man ser, i den rækkefølge man ser det i. Altså starter fortællingen med røveriet på diner’en og replikterne:

Honey Bunny: [about to rob a diner] I love you, Pumpkin.
Pumpkin: I love you, Honey Bunny.
Pumpkin: [Standing up with a gun] All right, everybody be cool, this is a robbery!
Honey Bunny: Any of you fucking pricks move, and I’ll execute every motherfucking last one of ya! 

Men os der har set hele filmen, ved at denne situation faktisk er en del af slutningen af historieren. Ligesom vi først får starten af historien, Jules og Vincent mødes første gang, et stykke inde i fortællingen.* Pulp Fiction er netop god til at beskrive dette forhold med, da der er så stor forskel mellem historie og fortælling. Men der er også andre eksempler hvor historien og fortællingen ikke følges ad. Fx skaber enhver flash back scene, en forskydning mellem historien og fortællingen. Det er vigtige begreber i litteraturen.

Vi bruger også flash back i rollespil nogle gange, men indvidere har vi også nogle gange noget sådan som et scenarie, der beskriver den “sande” historie og en spillet fortælling. Det man spiller i rollespil, vil altid være fortællingen. Da selve rollespillet netop er det der vises læseren. Scenariet ligger sig op af historien, da den (klassisk) gives i scenariet.

Og dog!

For nogle gange er den historie, der beskrives i scenariet, ikke den historie, som den enkle spiller kommer frem til, efter spil. Vi har altså to historier på spil og det er noget rod. Derfor må vi vælge hvilken der er den vigtige historie, den vi bestemmer som den sande historie. Og her synes jeg at man skal havde respekt for at rollespil, netop er rollespil og ikke litteratur, derfor må scenarietekstens historie lade pladsen for spillernes historie.

Pointen er selvfølgelig, at selve scenariet ikke er vigtigt, som andet end oplæg til rollespil. Der er intet helligt ved scenarieteksten. Hvis man køber denne pointe og det tror jeg faktisk de fleste af os gør, så er den mere radikal end som så. For set i sammenhæng med vores rollespilstradition, så betyder det måske at vi er kommet til et sted, hvor vi skal til at gøre op med store dele af vores måder at tænke rollespil på. En måde der har ligget sig et sted imellem litteratur og drama.

Grafisk, tror jeg, at vi skal tænke scenarier som rum og ikke som linier.

Og jeg tror vi skal forholde os til det, som Gilles Deleuze ville, nemlig med sætningen:

Il n’y pas lieu de craindre ou d’espérer, mais de chercher de nouvelles armes. (Post-scriptum sur les sociétés de contróle)

Nemlig:

Der ikke er nogen grund til hverken frygt eller håb, men kun til at kigge /lede efter nye våben. (Min oversættelse)

*) Nu er det et godt stykke tid siden jeg har set Pulp Fiction, men er det ikke starten af historien.

“Undskyld, vi roder”.

Jeg er lige flyttet, hvilket betyder at jeg har travlt og mine Warhammernoter ligger i en kasse et sted, jeg ikke ved hvor er. Derfor kommer efterspilsrapporten og mine fortællerteknikker ikke op endnu.

Men de kommer. De kommer (faktisk er teksten næsten færdig).

Undskyld, vi roder.

[2006] Ved computeren

Jeg er gået over til mac. Det var ikke helt uproblematisk, da den første Macbook jeg fik snittene i var i stykker. Nu har jeg en fin lille hvid ting og vi er meget lykkelige sammen.

Sortforsyning går det træt med. Den er helt sikkert ikke ved at død, men jeg laver bare så mange ting for tiden, at den lidt kommer i anden eller tredje række. Det er jeg lidt ked af, for den er lidt mit fristed og overspringsplads. Det vil jeg tænke over i år og skrive noget mere og mere måske også mere sort.

Jeg spillede noget Wiki skrivespil noget, men det forsvandt også i travlhed og mangel på interesse. Der er noget med formen (eller de andres formbrud) som gør at jeg ikke kan overskue det.

Hvad er det jeg bruger så meget tid på? Jeg ville ønske jeg kunne sige skole, hvilket der også går meget tid med. Jeg ville også ønske det var damerne der tog min tid, men så meget en Ladysman er jeg heller ikke. Der går noget tid med at være scenarieansvarlig (hvilket jeg har været siden i sommers), der er ligesom altid en forfatter man kan tage fat i. Der altid en mail der skal sendes. Og det er ikke alt sammen lige sjovt. Det fede er dog at arbejde sammen med Mette (og Lars A der laver program) og alle de fantastiske forfattere. Men når en forfatter ikke kan tage sig sammen eller når der er endnu en mail eller dokument der skal skrives, som man ikke rigtig gider, så er det hårdt. Eller faktisk er det panikken for ikke at være en god nok scenarieansvarlig der er mest hård. Er jeg nu sikker på at jeg har tænkt over alle de problemer der kan opstå og er jeg forberedt på dem, hvis de skulle opstå? Er tanker som tit popper op i min bevidsthed. Det er dog sjovt at se hvor stort mekanikken indeni Fastaval faktisk er. For det meste er det sjovt og meget lærerigt. Jeg vil nok ikke være scenarieansvarlig til Fastaval 2008, der skal jeg skrive scenarie og vinde Otto’er. Nemlig!

Hvis vi kigger ud over min næse, så er der faktisk sket en del i blogverden. Thomas har dræbt hans blog ved nytår og laver nu i stedet for Scenarie.dk, et forum for scenarieforfattere og deres tanker om scenarier. Det bliver interessant at se hvordan det går, jeg tror det det kan blive et rigtig god værktøj. Det er lidt kedeligt at Thomas har kastet håndklædet i ringen – munkholt var et flagskib på mange måder. Giver  formuleringen “Hvis vi kigger ud over min næse,…” overhovedet mening? For hvis vi  kigger udover min næse, så ser vi nok ret forskellige ting, da jeg ser lige udover den og du enten står ved siden af, kigger over den og ser noget der står ved siden af mig (som jeg så ikke kan se) eller står overfor mig kigger mig ind i øjene. Dårlig formulering – men pyt videre i teksten.

Der er kommet en del nye blogs til i 2006 dog. Lige fra Lars’ meget praktiske blog til Peter Fs der er meget teoretisk. Jeg nyder dem begge meget. Ligesom jeg elsker når Molevitten og Pelk er oppe og kører. Der er også det blogs som man ikke helt ved om er ved at død eller om de bare sover. Her tænker jeg på Sannes, Jonas’ og faktisk også Pers (der har skriftet sprog og derefter ikke rigtig poster så meget). Også kom Mettes blog i 2006. Den giver mig altid en følelse af hemmeligheder og hygge, som jeg er meget vild med. Jeg er vild med hvordan de forskellige blogs har en forskellig stemning – og er ved at hoppe af glæde hver gang min feedreader fortæller mig der er en ny post et eller andet sted. Og Feedreader, Alex fik en op i 2006, det og det at man nu også kan downloade scenarier fra Alex er to ting jeg er helt vild med. Peter lavede også nogle andre ting på samme tid, men dem bruger jeg ikke rigtigt.

Også er der de mere ukende blogs som faktisk ikke handler om rollespil eller lidt. Der er Alex’ om hendes liv (nu på Sjælland), Jacobs blog om et krise ramt land og Jorgo om hans liv (her skriver han faktisk også om sit scenarie).