Vores helte dræbte Noli Stoneshield, Henke Fortenhaffer-Heathland (hobbit outlawleder) og deres 25 røvere. Det er fucking episk på lidt en 300! måde bare med en mere beskidt og ”tilfældig” kamp. Eg. vores helte dræbte røv mange banditter, men imens faldt de selv røven gentagende gange. Spillerne fik fortalt nogen fantastiske ubehagelige beskrivelse af hvordan deres spilpersoner fik tæsk – imens de altså også udelte tæsk.

Samtidige var røverne, ikke mutanter eller orker, de var mennesker ligesom spilpersonerne selv og den Middenlandske by Senden har nu mindst hele sin mandlige befolkning. Det var grimt og smukt på samme tid. Virkelig god warhammer. Jeg tror alle spilpersonerne blev fysisk mærket af kampen. En blev ramt i foden, så han humper. Otto von Grieg, der i forvejen mangler højre øre, fik det meste af vestre hugget af og Troldmanden Thomas Reinfelt blev mærket af en pisk på kinden og ned af halsen.
.

De fik alle brugt de to ekstra regler, som Morten og jeg fandt på, nemlig ”Beskriv et negativt flashback” og ”Beskrive en andens kampmanøvre”. Jeg tror det ikke faldt dem let at tag ejerskab for hinandens spilpersoner og det skal vi arbejde med, men der kom let nogen rigtig gode negative egenskaber på spilpersonerne (kan bare ikke huske dem pt. og har ikke mine noter). Også fik jeg en eller to ”Senere sort uheld” i banken.
.

De kom også godt ned i wounds, men faktisk var det en mindre farlig kamp på det punkt. Det var mest de karakteropbyggende regler der på i spil og gjorde kampen interessant (udover fortællinger – som plotpointøkonomien påvirkende mere end jeg havde forventet).

.

Nogen spørgsmål?

§ Fortælle

Man fortæller hvad der sker. Man må meget gerne fortælle om de andre. Hvad der sker for dem. Jeg sætter scener og derefter spillerne på banen og fortæller hvad der sker.
Man fortæller næsten bare det man har lyst til – det er vigtigt med masser af fyld på fortællingen – men der ligger også et plot point økonomisk system bagved.

§ At få et slag ind koster et plot point

Når man får et slag ind, så slår man en 6 sideterning.
1: giver ingen skade.
2-5: giver et hit point i skade.
6: giver to hit points i skade.

Man bruger et plot point, slår en terning og fortæller.

§ Man kan få plot points ved at blive slået på

Når man bliver, så slåer man osse en 6 sideterning.
1: Av! Krigsmærker. Man mister et legemsdel, en finger, en tand eller man får et markant ar.
2-4: Normal skade (en d10 plus npc str.).
4-5: Senere sort uheld. Der går et slag ind, efter mit valg, men umiddelbart tager man ikke skade. Det er dog ikke ligegyldigt  og på et senere tidspunkt i kampagnen giver slaget sig udgangspunkt i man automatmisser et terningeslag. Jeg bestemmer hvornår det kommer til at ske.
6: Skaden sætter sig. Der går et slag ind, på en kropsdel efter eget valg, men umiddelbart tager man ikke skade. Det er dog ikke ligegyldigt for til ens næste terningeslag (efter kampen) har man minus 10%.

.
Ved ikke om jeg er helt vild med effekternes navne.

Hjælp?
.

§ Modstanderne

Håndlangerne har kun et hit point og 3 i str.
Henke Fortenhaffer-Heathland, hobbit outlawleder, har 2 hit points og 4 i str.
Bruger slynge – altså kun afstandsvåben.
Noli Stoneshield, dwarf ærkemodstander, har 4 hit points og 5 str.

Hvad synes I andre rollespillerne? Hvis jeg får nok kommentarer, så forsætter jeg måske endda blogen

Som Morten også skriver, flere steder på blogen, så har jeg lidt efterladt jer, uden de to sidste poster. Nemlig om Fortællerteknikker & en Efterspilsrapport. Ventetiden er overe, kommer de to poster.

Jeg bruger to elementer: rundtefortælinger/-beskrivelser og en npc-hat.

Rundtefortælling

Rundtefortællingerne er faktisk velkendt. Ideen er at jeg, som spilleder, ikke ønsker at beskrive alt. Som det ellers tit er i klassisk rollespil. Derfor lader jeg spillerne om nogle beskrivelser. Det kan være rene beskrivelser, som en by eller kro, de kommer til på deres rejse rund i Imperiet. Det kan også være handlingsbeskrivelser, som fx en kampscene, et møde mellem nogle npcer eller et storslået bal. Det foregår på den måde, at spillerne (ikke spilpersonerne) beskriver hvad der sker, som fx en forfatter ville gøre det. De har hele den frihed som en forfatter ellers har. Derfor er der heller ingen terningeslag i fx en fortalt kamp. Dog har den enkle spiller ikke totalt frihed, da de skal fortælle disse ting som gruppe.

En grundregel for disse fortællinger er, at for hver gang vi gør dette, får spilgruppen et plotpoint, som de så skal fordele. Men en sjov regel, jeg lige er kommet på, er: At for hver vigtig genstand/relation/legemsdel, de mister i en fortælle, får de en et plotpoint for. Hvis fx en ”ven” viser sig at være en fjende, man taber sit familiesværd på en flygt igennem et brændende hus eller en hånd i en kamp. Jeg tror det er en god regel.

Er noget jeg har tyvet fra Lars Vilhelmsen. Mine spillerne har skrevet 10 sedler, med et navn og en profession på. De bliver lagt op i en hat. For et plotpoint kan man så få lov til at trække en seddel fra hatten. Derefter skal man selv introducere denne biperson og forklare hvilken forbindelse man har til denne biperson.

Alle hattenpcerne kan hjælpe spilpersonerne hen til et dokument. Da intet kun koster et plotpoint, så skal der også være en form for opgave, der skal udføres for at vores spilpersonerne kan få lov til at få dokumentet.

Herefter er det min opgave, at den farve, hattenpcen har, smitter af på den historie dokumentet beskriver. Det er tit ikke hattenpcen der har oplevet det der sker i dokumentet, da det skete for 96 år siden, men hvis de får et dokument fra en konge er det en slags historie, hvis de får dokumentet fra en muddertyv er det en anden slags historie.

Nye overvejelser/ rettelser

Disse overvejelser, som jeg lavende under spil, har skabt nogle ændringer til vores mekanik. For det første kan plotpoint nu kun bruges til:

• En hattenpc (og dermed et dokument på sigt).

• Vetoe noget jeg finder på, hvis spillerne synes det er dumt.

• På længere sigt, fx til næste spilgang, forestiller jeg mig at spillerne kan bruge et point på at introducere nogle andre elementer til fortællingen, der fx kan give dem plusser i nogle særlig problematiske situationer. Det vil jeg dog vente tilbage til, når jeg har gennemtænkt det. Hugget fra stemmen i Ådalen.

Man får (stadigvæk) plotpoint for:

• At glemme en af sine vaner.

• For rundtefortællinger (læs ovenfor)

Det med at spille bipersoner gider jeg ikke rigtigt, da de i forvejen kommer til at spille bipersoner grundet hatten.

Der er stadigvæk en masse ideer, jeg gerne vil tilføje, men jeg tror lige mine spiller skal havde lidt ro til at ”lære” at spille med disse.

Nu til efterspilsrapporten, som så er næste post.

Men de kommer. De kommer (faktisk er teksten næsten færdig).

Undskyld, vi roder.

Jeg har ikke hele mekanikken på plads, men det får jeg i løbet af dagen. Kommentarer er velkommen.

Exp:
Som jeg allerede har beskrevet i den foregående post, så få begge par af spilpersoner exp. Sikkert lige mange. For en af pointerne, er ligesom at de spilpersoner der opsøger heltene, i dokumenter, faktisk er ligeså seje som heltene de læser om(i alle fald på stats). Men der er alligevel forskel på de to par spilpersoner.

FP:

Der er noget der hedder Faith Points i Warhammer, de er vigtige. Det er kun spilpersoner der har dem, fordi de er heltene. Det er måske det smarteste i systemet, da det er en mekanisk måde, at sætte fokus. Fordi man har disse point kan man med, ellers ret ynkelige helte, stadigvæk være episke.Nu handler den fortælling, jeg ønsker, om fortidens helte, forstået af eftertiden. Og vi møder kun fortidens helte igennem 2522spilpersonernes øjne. Det betyder ikke at vores 2428helte er sejere end 2522spilpersonerne, de er bare helte. Og Faith Points er det stof helte er lavet af, derfor kan spillerne vælge, at overfører Faith Points fra deres 2522spilpersoner til 2428heltene. Det er en mulighed som spillerne skal være klar over, selvom det måske ikke bliver nødvendig eller 2522spilpersonerne når at bruge deres Faith Points før 2428heltene når at løbe tør, så er det en måde at fortælle spillerne at 2428heltene er vigtige.

Hvorfor kan 2522spilpersonerne nu også det?
Jo, det ville du vide, hvis du nogen sinde har læst en knaldroman eller været religiøs. Jeg har været og gjort begge. Og hvis der er noget jeg husker så er det, at for min tro (om det så var på Jesus eller en fiktiv helt) hang sammen med fortællingen. Ranciére har sagt: ”Det reelle skal gøres til fiktion, før man kan forstå det”, det tror jeg på! Det fiktionelle er ikke modsætning til det reelle, men en præmis for det, erkendelsesteoretisk. Og Faith Points handler jo om tro, troen på Sigmar, som er en tro på helte.

Helte->gude Point:

Det hedder de i mangel på en bedre betegnelse, nogle forslag?

Udover grebet med Faith points vil jeg lave nogle Helte->gude point. For en af 2428heltene er jo måske Sigmar og det er vigtigt. For at vise det, har jeg brug for nogle mirakler, der sker omkring 2428heltene. Selve miraklerne skal spillerne digte frem. Mekanisk foregår det ved at de bruger Helte->gude point og slår terninger. Et mirakel kan komme til udtryk ved forskellige ting – helbredelse ved håndspålæggelse, ild fra himmelen, gang på vand eller fjender der selvantænder. Når man vil lave et mirakel, så slår man sin Helte->gude pointe i tisidede terninger, hvis man slår bare en ti’er, så sker der et mirakel. Også kan man få lov til at digte. Man bruger et Helte->gude pointe hvis man ikke slår nogle ti’er, men ingen hvis det lykkes.

2428heltene starter ikke med nogle helte->gude point, men får dem ved at 2522spilpersonerne fortælle andre, npcer, om de helte(2428) de har læst om. En helt er kun så stor som sit ry og så mange der tror på ham. Derfor jo flere, der tror på helten, jo mere flere helte->gude pointe har helten. Jeg har tænkt over at i starten får spillerne et Helte->gude point bare ved at fortælle en anden om 2428heltene. Men det skal ikke være en til en, sådan at for hver ny der hørte om vores helte, får de et point. Sådan at det er et større antal mennesker der skal høre om 2428heltene, før at de kan gå fra 4 til 5 i helte->gude point, end når de går fra 1 til 2 i helte->gude point.

Udkast til et skema kunne være:

0 -> 1 Helte->gude point: en npc høre om vores helte.
1 -> 2 Helte->gude point: en lille gruppe høre om vores helte.
2 -> 3: en hel kro bliver underholdt om vores heltes historie.
3 -> 4: en landsby.
4 -> 5: en by kender til dem, og fortæller videre.
5 -> 6: en storby (fx Middelhiem eller Aldorf).
6 -> 7: en provins (fx Reikland)
7 -> 8: Vores helte er kendt i flere provinser i Imperiet.
8 -> 9: Vores helte er kendt i hele Imperiet.
9 -> 10: Vores helte er endda også kendt udenfor Imperiet.

Når heltene forsøger at udføre mirakler der ikke virker og derfor mindste en terning, så mindste de også folk der ”tror” på dem. Og vores 2428spilpersoner skal til, at overbevise disse mennesker på ny.

Til slut vil jeg indfører plot point:
Tyvet fra Morten

Ved at bruge plot point kan man:

Ønske en særlig (personlig) scene og udfald, man kan trække en hjælper fra krukken* eller man kan finde et dokument (som man selv beskriver hvor det findes henne og hvad det omhandler/ hvordan det er farvet). Derudover kan et point bruges til at veto’e noget dumt jeg finder på. Disse point er spillernes egne (ikke spilpersonernes) point.

Man får plot point ved at:

• Spille en gennemgående biperson.

• Ved at glemme en af sine vaner (læs Mortens post om dette) .

• Gruppen får et plot point for hver rundebeskrivelse*, som de skal fordele (eg. give til den de synes beskrev noget rigtig godt).

• Og måske det Morten beskriver her, som jeg ikke har fået læst helt endnu.

*) Dette er fortællerteknikker jeg har hugget fra Lars Vensilds kampagne, hvor jeg er så heldig at være spiller. Men mere om hvad ”krukken” & ”rundebeskrivelser” er for noget i næste post.

Jorn:

2428Dværgen har ingen Faith points, men til gengæld kan han ikke død. Han kan miste arme og ben. Hans hoved kan komme til at ligne noget der er lyv, men han kan ikke dø. Det fortæller jeg spilleren.

En sjov ting er at dværgen, er at 2522versionen ikke har mistet nogle ben eller arme, eller har nogle ar for den sags skyld, selvom 2428versionen måske mister arme og ben til H og V i fortællinger. Hvorfor? Jo, der sker ting når man rejser med helte, der måske er guder og fik jeg sagt at dværge er magiske?

2522versionen af dværgen starter også uden Faith points, men får et for den første fortælling de læser. Derefter får han et for nummer 3, så igen et for nummer 5, et for nummer 10 og nr. 20. Derefter får han først ved nummer 50 og 100 igen. Men det er mange faith points, især for en dværg.

Dværgen får ingen Helte->gude point, og plot point gælder på samme måde for ham, som de andre spillere.

Næste post handler om fortællerteknikker og derefter kommer der nok en efterspilsrapport.

Det er dog ikke sikkert det er Jorn der kommer til at spille dværgen. Det må spillerne selv finde ud af. Men et er sikkert:

Spiller A skal lave en dværg med hukommelsestab, Spiller B skal lave en student, der hedder von Holzenburg til efternavn og Spiller C skal lave en aldelig, der også hedder von Holzenburg. Derudover skal Spiller B og C lave en ekstra spilperson, nemlig den aldeliges barndomsven (spillet af Spiller B) og studentens følgesven (spillet af Spiller C).

Tre spillere og fem spilpersoner i alt, det er godt det er så hyggeligt at lave spilpersoner i Warhammer.

Denne historie handler om Sigmars genfødsel – intet mindre.

Jeg vil gerne både vise og danne warhammer-verden sammen med mine spillere. Altså en historie, der i høj grad handler om selve verden. Nu er en verden ikke særlig interessant rollespil og det er helt umuligt at spille en så stor verden som the old world (eller blot Imperiet), derfor har jeg valgt at gøre to ting. Den ene er forsøge at skabe en åbenhed (læs: spillerbestemmelse) i fortællingen. Den anden er kun at vælge en lille del af verden som udgangspunkt.

Imperiet har en lang historie og jeg vil gerne havde denne i spil, især fordi jeg ikke synes metaplottet i den nye udgivelse er særlig interessant. Den handler krigen imod kaos (stormen) og noget med en Npc måske er, måske ikke er, Sigmar i genfødt form. Historien om Sigmars evige genfødsler er interessant for episk rollespil, men er det kun for så vidt at det er en spilperson, der finder ud af han/hun er guden. Det er en fed helte historie, synes jeg, så den vil jeg gerne spille med drengene.

Så vores historie starter i Aldorf, hovedstanden, i Imperiet. År 2522 – lige efter stormen. På universitet sidder professor Wigandus Gladischer og forsker i historie, teologi og heraldik. Han er en gamle xflagellant og er ikke blevet mindre religiøs efter stormen. Han har fundet et dokument, der beskriver en helt, der kunne være ukendt genfødt Sigmar. Kirken vil selvfølgelig ikke høre tale om det og han har ingen andre beviser end dokumentets forfatters overvejelser. Dokumentet handler om en mærkelig begivenhed i forbindelse med et landevejsrøveri lidt udenfor Rottfurt, Reikland. Det er noget med noget mærkeligt lys og sang fra himmelen. Alt sammen guddommelige tegn og det er god forskning. Med flere “beviser”, dvs. flere dokumenter om den helt, vil helt sikker være grundlag for at Gladischer kan skrive sit hovedværk. Et hovedværk der vil huskes for altid i akademika. Eller det er i alle fald en gamle, lidt for religiøs, professors håb.

Gladischer er gamle. Han kan ikke søge efter dokumenterne selv og derfor sender han en af sine studenter, von Holzenburg, en af spilpersonerne, for at søge efter dem. I dokumentet står der omtalt den lille fattige by, Rottfurt omtalt. Den ligger i Reikland og derfor ikke langt væk fra Aldorf. Men fordi akademiker, på så vigtig en rejse, ikke kan rejse alene, får den studenterne også en ledsager med på turen (eller flere alt efter om Jorn kan på lørdag). Ledsageren er start spillet med, at være pivfattig og derfor kan personen købes til denne opgave. Det er warhammer, så vores helte starter selvfølgelig pisse ynkeligt ud. De får lidt penge, ikke meget og slet ikke nok til den lange rejse som de er på vej til at blive kastet ud i. De får også dokumentet med, som de kan læse på rejsen.

Når spilpersonerne begynder at læse dokumentet, så laver vi en cut-scene til det dokumentet beskriver. Denne spilles med spillernes andre spilpersoner, eg. den adelige og den sidste valgfrie.

Det er som sagt, et landevejsrøveri på vejen mellem Aldorf og Rottfurt, sommeren 2428 (altså ca. 96 år før vores første set af spilpersoner feder rund). Den unge adelige von Holzenburg, har været i Aldorf og besøgt familie og nu er han på vej hjem til Rottfurt og hans faders slot. Det skulle være en ganske uformel tur, så han har blot sin barndomsven, den sidste spilperson, med som følgeskab. De er kommer til at tabe deres heste i spil i Aldorf, så de har været nødt til at tage en vogn (hvilket vi spiller i flashback senere). I vognen er der også den smukke unge Pauline Champollion og hendes halfling Bodyguard Adolf Rothbart-Kustermann. Men da de andre ikke er meget bevendt, så går vores helte forhåbentligt i aktion. Her er det så, at den der sang og lys kommer til syne. Og nu klipper vi tilbage til studenten og hans ledsager, da der ikke står mere i dokumentet.

Resten af spillet er, så at spilpersonerne(år 2522) løber rundt og finder dokumenter omkring hvad spilpersonerne(år 2428), har lavet. Når de finder et sådan spilles det. Der er selvfølgelig også en masse normale forviklinger, småplots. Fx er det ikke et tilfælde at Pauline er med vognen, at den bliver overfaldet og ej heller at spilperson(år 2428) ”tabte” deres heste kort, så de var nødt til at tage vognen. Jeg har lavet mulighed for plotspil, men ideen er, at bruge noget enkelt mekanik til, at give spillerne indflydelse.

For som sagt handler denne historie om Sigmars genfødsel og det er meningen at en af de to helte i år 2428 netop måske er Sigmar genfødt. Alt efter mekanikken. Ligesom at det er meningen, at de to von Holzenburg’er (studenten i år 2522 og den adelige i år 2428) er i familie. Og efter hånden kan de møde hinanden når de drømmer, det er derfor de skal spilles af hver sin spiller. Ligesom jeg går og lever med tanken om, at von Holzenburg(2428) kan overtage studentens liv i korte øjebikke.

På samme måde handler historien også om Imperiets historie, også de storpolitiske ting. År 2522 har Blanck Industries virkelig forsøgt at sælge som et interessant år. Der er monster i skovene og store helte over alt. Men faktisk synes jeg, Imperiet år 2522 er interessant som en forfaldsperiode. Krige er fede historier, men aldrig fede at leve under eller lige efter. I Sigmar’s Heirs (udgivelse) beskrives Imperiet meget ødelagt, derfor synes jeg der er noget smukt i en fortælling om to personer, der virkelig leder efter historier om to Imperiets store helte. Især fordi, de jo også selv er helte.

År 2428 er nemlig ikke uinteressant. På det tidspunkt ligger hovedstaten stadigvæk i Nuln og Dieter Unfähiger IV er kejser. Men han fratages magten efter han sælger Marienburg til dets borgere i år 2429. Intet mindre end en politisk skandale. Bagefter bliver Grand Prince Wilhelm III of Reikland kejser. Denne skandale og de politiske kampe bagefter, kunne det være interessant, hvis 2428spilpersonerne kunne spille ind i dette magtspil.

Men hvad 2428spilpersonerne skal lave, kommer helt an på hvor og hvordan 2522spilpersonerne finder dokumenter (og fra hvem).

En sidste ting, er at 96 år er meget i middelalderen, men ikke når vi også har andre racer og troldmænd i spil. Nogle fortællinger kan være, personlige vidneudsagn, som npcer kan fortælle. Hvilket er vigtigt at tænke over når man skal spille scenerne.

Jorn:
Det er her den der gamle dværg med hukommelsestab kommer i spillet. For hvis der er en tredje spiller med (hvilket jeg håber), så får Jorn det hemmelige character sheet, når vi spiller 2428spilpersonerne. For dværgen indser at det er hans liv der bliver beskrevet i dokumenterne og når han læser (eller får læst højt), så husker han.  Jo mere vi spiller 2428, eg. jo mere 2522spilpersonerne læser og lærer om 2428spilpersonerne, jo mere kan dværgen huske.

Og på længere sigt kan dværgen kun lærer ”nye” ting ved at hører om, hvad han engang kunne. Også ift. fysiske stats. Dværge er nemlig magiske væsener, hvis primære evne er at huske i warhammer. Første spilgang er det ikke så vigtigt. Men hvor de andre spillere får exp både til deres 2428spilpersoner og 2522spilpersoner, så får dværgen kun exp til sin 2428spilperson, men de stats, og på længere sigt professioner, 2428dværgen får, får 2522dværgen også automatisk. 2522dværgen kan ikke lærer nye ting, da grundlaget, hans fortid, ikke er i orden. Han kan kun genlærer ting. 2428dværgen har ikke hukommelsestab (endnu) så han kan godt lærer nye ting. At lærer en dværg med hukommelsestab nye færdigheder, ville være at bygge et hus på sand eller noget i den stil. Det er et ordsprog, det er dværge nemlig glade for.

Næste post handler om (mere) mekanik.

Tilbage før jeg startede på efterskole med Ask spillede warhammer sammen med Asger hjemme i Langå. Asger har ikke spillet det siden, men husker det som meget sjovt. Ask og jeg har i lang tid gerne vil spille warhammer sammen, men vores forsøg har haft det med at gået i sig selv igen. Mest fordi vi begge har flyttet en del rund. Jorn, tror jeg ikke har spillet warhammer, men kommer fra Langå. Også skulle det vidst være på plads.

Det er mig, som altid, der skal være spilleder og derfor har jeg gjort mig nogle tanker om hvilken og hvad for en historie vi skal spille. Jeg kan godt lide spillerfrihed, så helt efter bogen warhammer bliver det nok ikke. På den anden side vil jeg gerne bruge nogle af de ting jeg synes er fede i warhammer. Jeg har spillet en del warhammer med Lars Vensild, hvor han har introduceret nogle nye elementer, dem vil jeg hugge og arbejde videre med. Ligesom jeg gerne vil bruge nogle af de elementer som Morten har beskrevet ift. sin D&Dkampagne.

Forberedelse

Jeg har lavet en rammefortælling, der er så åben at spillerne kan påvirke og omskabe den.

Spillerne skal, sammen med mig lave to spilpersoner hver. Altså fire spilpersoner i alt, hvis vi er tre, hvilket jeg går ud fra vi er. En af spilpersonerne skal være student og en anden skal være adelig. Både den adelige og studenten skal hedde von Holzenburg til efternavn. De skal spilles af hver sin spiller. De to andre spilpersoner er op til spillerne.

Jorn:
Hvis Jorn (eller en anden tredje spiller) kommer med, så leger jeg lidt med ideen, at denne spiller skal lave en gammel dværg (130år+) med hukommelsestab. Spilleren slår sine stats, men de andre spiller vælger profession for spilleren. Spilleren (Jorn) får ikke lov til være med når de vælger. Professionen bliver ikke skrevet ned på arket, de stils, talents og det ene statnedryk man får fra en starterprofession, bliver skrevet ned. Samtidig bliver der lavet et hemmeligt Character Sheet, hvor der også bliver skrevet navn anden ikkefysiskbaggrund.

Næste post kommer til at handle om Historien.

Vores 10 årskampagne går det ikke så godt med. Vi har spillet lidt sammen, for at lærer hinanden at kende. Mest forskellige indy ting, men jeg tror vi står overfor nogle udfordringer som jeg ikke helt kan gennemskue. Derfor er det lidt gået død, men jeg vil stadigvæk gerne.

Også er der ostklubben. Vi er nogle folk der mødes og spiser rigtig god mad og holder taler for hinanden. Vi har gjort det to gange i 2006 og jeg håber virkelig vi forsætter. Det er både lærerigt at høre de andre taler og prøve at holde en selv. Første gang gjorde vi det i Århus, sidste gang her i København. Det går ud på at man holder en tale over et emne. Første gang skulle man sætte noget på spil, der holdte jeg tale om kærligheden. Anden gang var emnet ”Os og Dem”, der holdte jeg en meget rodet tale om forbindelsen mellem fællesskab og individ i en form for idehistorisk forstand. Også bliver man fuld.

Jeg vil være spilleder på en kampagne i 2007.

Håber det ikke er for langt.

Gisle ved godt det er forkert at tage på havet den nat. Den 13. nat i november. Det er ikke noget man lære i kirken, men fra snakken iblandt de gamle i bygden, men om sådanne sager er deres ord ligeså sandt som amen i kirken. Gisle ved alt det, men de sulter. Han har ikke fanget noget i lang tid og han er ikke en mand der lever på almisser. Han tager aldrig imod flere fisk fra de andre fisker end højst nødvendig til deres overlevelse. Han tager aldrig imod nok til de kan blive rigtig mætte. For Gisle er det rigtigt, at de kan mærke i deres maver, at han ikke er en god fisker.

Gisle gør sin båd klar. Han rigger tovværk fast og lægger årene på langs i den spidse båd. Kigger rund, selvom han ved han er alene på stranden, inden han trækker båden ud. Han synes båden er svære end normalt at trække fri. Han fortsætter dog sin gang, indtil han kan mærke vandet ved sit skrid. Der stopper han op og ser sig rundt igen. Han ser morilden lyse op imod den mørke strand. Gisle ser hende ikke på stranden.

Gudhid står på stranden og ved han ikke kan se hende. I lang tid har hun vidst at de ikke kan få børn, men er alligevel ikke klart til at fortælle ham det. Men imens hun ser ham stå ud beslutter hun sig for at fortælle det. Fortælle det når han kommer hjem. Hvis han kommer hjem, tænker hun og fortryder sin tanke, selvom hun ved hun ikke kan gøre for det. Hun kan heller ikke gøre for at hun er gold, men det fortryder hun alligevel. Der er så meget hun ikke kan gøre ved og som hun alligevel fortryder. Ikke som Gisle, der aldrig fortryder, det elsker hun ham godt nok til at vide. Måske er det der Gudhis beslutter sig for at tag sit liv. Hun kan ikke gøre for det, men hun er helt tom af fortrydelse.

Gisle står ud. Han tænker på hende imens båden bryder bølgerne. Gisle mærker havvandets sting slår sig imod hans ansigt for første gang i mange år. Han er tilbage. Han er tilbage på havet og forstår det er hans.

Gisle råber imens han kaster garn. Han tror ingen kan høre ham. Gisle råber af havet. Gisle råber af sin golde kone, der ikke ved at han ved. Gisle råber af de underjordiske, som han ikke tror kan nå ham så langt til havs. Det kan de.

Noget fra havet svare. Det synger til ham. Det fortæller at han kan blive den bedste fisker der findes. Det vil give ham noget af sit. Det vil give sig til ham. Han skal bare trække. Det vil koste ham lidt. Det koster altid at være den bedste. Det er ikke noget de andre fiskerne vil kunne lide. Sådan er det, men synes han det er det værd? Vil han være villig til at betale den pris?

Gisle høre ham selv råbe. Han råber at han vil gøre alt for de ikke skal sulte mere. Han råber at han ikke har brug for deres kærlighed. Gisle ved godt det ikke er sandt, men råber det alligevel. Gisle råber at han har en kone, der alligevel altid vil elske ham. Gisle råber at han har en kone der vil give ham børn, der også vil elske ham. Han ved også godt det ikke er sandt, men råber det alligevel.

En stav sætter sig i hans net og den synger: hold mig, hold mig og jeg skal vise dig hvor fiskede glemmer sig. Gisle tager staven og ved at den hvad den hedder for den er hans.

Er den forlang?