Tag-arkiv: Rollespil/Con

Rock n roll

Rock n roll rollespil er to ting. For det første er Rock n roll en undergenre af actionkategorien. René Toft og Ruddi Oliver Bodholdt Dals scenarie Ragnarok affødte kategorien, men det var ikke nok ikke det første rock n roll scenarie. Rock n roll er ikke en klart defineret kategori, hvilket faktisk også er noget af det fine ved det og det fører os over til hvad rock n roll også er.
.

Rock n roll er nemlig altid mere. Det er mere action end action. Det er mere vildt end vild. Det er altid urimeligt og har intet forklaringsproblem, da det undersiger sig forklaringer. Det kan være morsomt, men det er aldrig ironisk.
Jeg havde en underviser på litteraturhistorie, som fyldte professoren på litteraturhistories dueslag med brieost, fordi min underviser synes at professoren var frankofil. Det var Rock n roll.
.

Rock n roll handler om stil og at sammensætte elementer på den rette måde. Det er fx Rock n roll når en forsikringsagent sender sin opsigelse som et link til en youtubevideo, hvor selvsamme forsikringsagent bruger hele firmakontoen på stoffer og danser nøgen i provinsen for derefter at forsvinde i den jyske hede. Og det er Rock n roll selvom hverken firmakontoer, stoffer, nøgenhed, provinsen eller den jyske hede behøver at være særlig rock n roll. Forsikring er nærmest det modsatte af rock n roll, men det siger jo sig selv.
.

Fordi rock n roll har denne særlig natur undersiger det sig altid sproget. Det kan og bør nok ikke forklares som rollspilsteknik. Det skal bare tures.

Remake af de navnløse

Jeg skriver scenaire til Vikingcon og starter lige efter eksamen.

Planen er at jeg skal skrive scenariet “De navnløse – et remake”. Et remake er genskrivning af et scenarie. Det er “De navnløse” af Thais Munk, som jeg vil genskrive. Et scenarie som jeg synes har en helt fantastisk idé, men hvor jeg gerne vil se hvad der sker, hvis man tager nogle andre dramaturiske valg end Thais har taget.

De navnløse har allerede en lang historie, med omskrivelser og er blevet spillet (og aflyst?) på en del conner. På den måde har det været spillet på Vikingcon før.

Thais’ scenaire er en historie meget lig De Syv Samuraier, bare med fire navnløse hobbiter. Der  forsøger at forsvare en landsby imod en hær af goblinger, det ender i en konflikt mellem deres fortid, en kvinde, og deres nutid, det at de skal forsvare landsbyen. Kvinden er nemlig både lederen af goblingehæren og har en fortid med spilpersonerne. Hun er en spilpersons datter, en andens (ex)kone, en tredjes moder og den sidste bliver i slutningen af fortællingen forelsket i hende (et Penthesilea/Akilleus-forhold).

Ok, den sidste relation med kvinden er ikke kun en del af hans fortid.

Derudover har de fire helte hver deres personlige problemer at arbejde med i scenariet, alt dette forgår imens de slås.

Det jeg vil gøre, er at skære helt ind til bennet af, hvad jeg synes er fantastisk ved dette scenarie og lave nogle ændringer:

  1. I stedet for De Syv Samuraier vil jeg lave det mere Hollywood. Hvilket betyder mere fokus på volden som et grundlæggende element for spillernes fortælling. Dette sker ved at jeg bygger en mekanik for kampene, som er virker ved hjælp af metaforer. Det virker ved at spilleren offer en del af deres spilperson for at blive bedre til at slås. Sådan at spillerne skal fortælle og beskrive kampene, imens deres spilpersoner, bogstaveligt, går i opløsning.
  2. Jeg vil gøre spilpersonerne til mennesker. Jeg kan godt lide ideen om seje hobbitter, men tror faktisk at det ligeså meget er en darling for mig, som for Thais. På samme måde vil jeg gøre modstanderne sejere og mere alsidige (der skal ikke kun være goblinger med i de ondes hær).
  3. Jeg vil ligge en forklaring af, hvorfor spilpersonerne ingen navne har, ind i scenairets (nye) kampsystem og dermed fortællingens metafysik.
  4. Kvinden, vil jeg give en mere central plads i scenariet, fra scenariets start. I Thais’ udgave ved hverken spilpersonen Jægeren eller hans spiller, at goblingehærens leder er Jægerens datter. Ligesom de andre heller ikke ved at der er deres moder, kone osv. de kæmper imod. Det synes jeg de skal vide, for jeg tror det giver bedre rollespil.
  5. Spilpersonerne indbyggende konflikter vil jeg også gøre mere enkle. Ligesom jeg vil ligge meget mindre vægt på landsbyen i fortællingen.

På den måde mener jeg, at jeg er tro imod Thais’ idé og samtidig laver et andet selvstændigt scenarie. Jeg håber det bliver godt.

Og forresten så, skal det vel siges, at Thais har givet mig lov, hvilket jeg er taknemlig for. Thais’ scenarie kan fanges her.

Fremtidsplaner

Der har lige været Fastaval. Det bliver diskuteret andre steder, ligesom Karsten og hans tøjdyr har nogle fantastiske ideer til næste år Fastaval (2008). Der er fokus på fremtiden og uden at kunne tale på andres vejene, så tror jeg det er fordi Fastaval var lidt fattigt i år. Der var masser af gode ting, også af de vigtigste, nemlig scenairerne, men der var ikke helt det liv, som jeg ellers husker ved Fastaval.

Så lad os tale om fremtiden. På det personlige plan vil jeg gerne skrive scenarie. Peter F og jeg er faktisk allerede begyndt. Det er fucking interlekturelt, men vi arbejder hårdt på at gøre det forståligt, relavant og folkeligt. Det bliver det også. Det bliver sikkert en form for krimi.

Og er det ikke folkeligt? Jeg har lige læst i Politiken (forsiden af sektion 2, 11. april 2007) at krimiromanerne, lige nu, ligger højt på bestsellerlisterne over solgte bøger. Folk køber krimier istedet for blot at låne dem på bibliotekerne. Med vores 1 krone = 1 stemme-demokrati, eg. politisk forbruger og andet ondskab, betyder det at det er krimierne der har magten. Hvis der er noget Peter F og jeg er glade for, så er det at hjælpe magten ved at eksponere den og dermed gøre den mere total. Vi er på magtens side.

Men fordi der ikke er nogen fremtid uden fortid, så har Peter F valgt at læse alle scenarierne fra sidste år i løbet af de næste par dage. Jeg vil også kigge på dem, men når nok ikke dem alle. Peter F er sej og jeg er sikker på at vores scenarie bliver super fedt.

Men Fastaval gav mig, derudover, nogle andre fremtidsplaner. Jeg skal lave vold! Er helt sikker, efter jeg prøvede Contenders. Det var nok min bedste rollespilsoplevelse på Fastaval i år. Imens jeg kom mig over de slag, jeg fik undervejs i spillet, kom en gammel idé til mig igen. Ideen om et mere voldeligt scenarie. Contenders er der næsten, men der er også bare en masse andet fnidder. Sociale problemer der ligesom skal retfærdiggøre volden. Jeg vil enelig bare gerne lave et voldsscenaire. Ligesom 300, hvor argumenterne for vold er ligeså dårlige og selvmodsigende som Anders Foghs.

Det er mit næste projekt for blogen.

[2006] Coner

Jeg har kun været på Fastaval og Orkon i 2006.

Fastaval var måske den bedste Fastaval jeg har oplevet. Havde selv to dårlige scenarier med, men udbudet af gode scenarier her overvældede. Udover mine egne produktioner spil-ledede jeg Mikkels Kongemord som jeg mere og mere husker som en virkelig dårlig oplevelse. Det var både nogle udførelsesvalg jeg traf, nogle spillere som jeg ikke kunne får ordentligt i gang og scenariets markante mangel på sjæl. Jeg var skuffet, hvilket jeg også har snakket med Mikkel om. Læserne må virkelig ikke misforstå mig for jeg synes nemlig at Mikkel er en fantastisk scenarieforfatter og alt i alt et godt menneske, men selv de bedste kan lave noget lort engang imellem og det var det – for mig.
Til gengæld var Dobbel A en fantastisk oplevelse. Jeg ved ikke hvorfor og hvordan, men alt i hak. Vi sloges og løb rundt i lokalet. Råbte og grinende. Rock n Roll hele vejen en meget hullet udgave af Aalborg.

Men der også alt det andet end scenarierne der gør en Fastaval. For mig var der mindst en rigtig god fest. Banketten var ikke kun super, fordi den handler om scenarierne og jeg hadede mine scenarier rigtig meget på det tidspunkt. Derfor forlod jeg den også hurtigt eller det var også derfor. Jeg ved ikke om det var fordi scenarierne var så gode eller fordi folk bare rigtig gerne ville Fastaval sidste år, men jeg synes der var en virkelig lækker stemning. Det lugtede heller ikke så meget som det ellers har det med. Alt sammen noget der tyder på at vi er blevet mere voksne som miljø synes jeg. Så voksne så der også var nogle der synes de var vokset fra det at skrive scenarier. To af mine største helte indenfor scenarieskrivning bebudende deres afsked med scenarieskrivning – Jacob og Alex. Det gjorde mig lidt tung om hjertet, men nu er jeg heldig at mødes med dem fra tid til anden i forbindelse med osteklubben (se næste indlæg), så jeg møder stadigvæk deres vanvittige kreativitet fra tid til anden.

Orkon var den sidste. For mig var den allerede halvdød og det synes endelig mest som formalia. Det var vel en god begravelse med meget gravøl, men begravelser er aldrig helt fede. Jeg var dommer sammen med Lars og det gik vel ok. Man kan læse mere om den oplevelse her og her.

Hov! Det er lyv at jeg kun var været på Fastaval og Orkon, jeg var også på TRoAcon i Feb. Det var der jeg fik en sms om at jeg måske havde fået en kønssygdom, men at det ikke var sikkert, fordi hende jeg havde været sammen med også lige havde været sammen med tre andre efter mig (indenfor noget der ligner 4 ugeer eller noget), ungdom er godt nok om sig.

Men jeg var ikke syg og alt var godt. Ellers var con’en ret kedelig og grunden til jeg ikke gider til tage der op nuher igen.