Tag-arkiv: René Toft

Death of a spilperson

Spilpersoner dør i ny og næ. I nogen kampagner mere end andre. De sidste to indlæg på Mortens blog handler om spilgange, hvor der døde spilpersoner. I den seneste indlæg om det interessante Dungeon Crawl Classics dødede der ikke mindre end 10 spilpersoner, men her havde spillerne også 4 spilpersoner hver til at starte med.

Det virker ikke til at de andre spilpersoner reagerer særlig meget på at deres venner bliver brændt op af staturer med flammekaster formularer. Det er blot en del af spillet at nogen dør og andre overlevere. Der er jo ligesom en grund til at man starter med 4 spilpersoner hver. I det forrige indlæg ”Curse of Strahd – Sæsonafslutning” dødede der også en spilperson. Denne gang nekromantikeren Ezra, som jeg går ud fra er blevet spillet en del spilgange, og her var spillet efterfølgende anderledes og mere fokuseret omkring spilpersonens endeligt.

Fra Mortens blog:

Netop som den sidste bersærker hugges ned, ånder troldmanden ud, og der ingenting hans venner kan gøre for at hindre det. Lille Lucian kommer rendende og grædende beder han Ezra vågne igen. Ezra vågner ikke.

Den nat samler gruppen brænde ind og tager afsked med deres ven med et mægtigt ligbål, og Lucian arver Ezras tryllebog. Imens begynder Peter at gøre en ny karakter klar.

Men vi kunne jo faktisk ikke lide ham

I vores Warhammer kampagne blev Renés spilperson Erwin Veit dræbt af farlige Skavens med guns. Selve spilgangen var meget handlingspakket og derfor fik vi ikke en scene, hvor de andre spilpersoner forholdte sig til Erwins endeligt. Vi ha pga. en række aflysninger kun spillet en spilgang efter og der blev snakket om at Erwin var død – Lars’ spilperson Wolfgang Rottefænger gemte sig i kloarken under kampen, fordi Lars ikke var der til spilgangen og det gav mening at rottefængeren ville gemme sig der.

Hverken Wolfgang eller de andre spilpersoner tog særlig meget på vej over Erwins død OG det ville sikkert også være upassende. For det første var spilpersonerne på flygt i deres egen by, der er blevet indtaget af rottemændene og nødt til at finde en semisikker position, hvorfra de kan kampe tilbage. Dernæst var der nok ikke nogen som kunne lide Erwin. De var vokset op med ham og havde en på den måde en følelsesmæssigt forbindelse til ham, men han var også et fjols. Og der blev både in game og off game fortalt historier om Erwin (hvor René deltog off game).

Det er interessant hvordan vi i spil forholder os til spilpersonernes endeligt. Jeg tror ikke der er en bestemt form for hvordan det skal håndteres, men det er en særlig udfordring at få det i spil på en god og passende måde.

Børnerollespil

Jeg vil gerne spille rollespil med min datter Embla og en håndfuld af hendes venner. Hun spiller rollespil i hendes fritidshjem, hvor en pædagogstuderende bruger et hjemmebygget system og en klassisk fantasy setting, det virker hun til at være rigtig glad for. Derudover har hun været med på Fastaval Jr. I år, hvor hun spillede mit hjemmebyggede warhammerish scenarie Drillehobbitter og Mice and Mystics med René Toft. For et stykke tid siden købte jeg Mice and Mystics, men jeg har ikke fået læst reglerne endnu – det skal jeg se at få gjort. Både Embla og hendes lillesøster vil gerne spille ”mussespillet”, men det virker også til at Embla er klar på ”rigtigt” rollespil og ikke kun rollespil-like brætspil. Hun er særligt klart på noget med nogen elvere.

Så jeg spurgte på facebookgrupperne Danske Rollespillere og RPGforum:

Skærmbillede 2016-05-06 08.28.38

Det er altså vigtigt at der er en form for xp, at det kan spilles på dansk, at der ikke er for meget matematik i spillet og at det er fantasy.

Jeg endte med at købe Ulvevinter samme dag og jeg vil prøve at se om jeg ikke kan skrive en rigtig anmeldelse af det ved lejlighed, men udover alle dem der foreslog Ulvevinter, så fik jeg virkelig mange andre svar. Dem har jeg liste op i dette indlæg, men først får I lige en rant (det er jo en blog det her).

Det er ikke et nostalgiprojekt (Rant)

Jeg håbede på et spil der ikke blot var huleudforskning, da jeg regner med at min datter nok synes det er lige så kedeligt som jeg gør. Det kan godt være vi startede med huler og dårlige D&D regler, men bare fordi vi startede med en bestemt form for rollespil betyder det ikke at vi skal trække vores unger igennem det samme. Det er ligeså misforstået, som hvis man tror at ens børns folkeskoletilværelse minder om ens egen.

Som forældre mener jeg det er vigtigt at kunne adskille ens egen nostalgi for børnebøger, film, tegnefilm og rollespil fra ens børns børneliv og være opmærksom på at der også her er der sket en udvikling. Fx er Phineas og ferb simpelthen bedre tv end Darkwing Duck. Lasse Leif er bedre litteratur end Barbapapa. Selvfølgelig er der også inden for børnekulturprodukter klassikere og evergreens, men de eksistere mere på trods af din nostalgi end på grund af den.

(Selvfølgelig skal man ikke underkende at børn elsker hvis deres forældre er begejstret for noget og man kan jo godt blive begejstret pga. nostalgi. Vi har et ansvar overfor de kommende generationers opfattelse af kvalitet og dannelse, derfor er det din pligt at blive begejstret for gode ting).

Derfor var jeg ikke begejstret når den 10. foreslog et 80er eller 90er rollespil.

Listen af systemer som blev foreslået

Jeg har markeret de systemer som jeg selv vil kigge nærmere på med fed. Hvordan jeg får tid til at læst dem fortæller historien intet om, men jeg har tre piger og det kun den første der endnu er gammel nok til rollespil, så der er lidt tid at løbe på.

De gamle systemer vi selv startede med

  • D&D den røde boks – D&D 1st. ed. udgivet på dansk
  • Viking – dansk historisk rollespil sat i vikingetiden
  • Sværd og Trolddom lav dit eget eventyr – simpelt, meget simplet)
  • På eventyr i vildmarken – overbygning på Sværd og Trolddom
  • Drager og Dæmoner – måske mit ynglings fantasy rollespil – men lidt for meget matematik
  • LEF – dansk system, som jeg bemærkede da det udkom (i start 00’erne?). Den gang synes jeg det så lidt for goth gumpetungt ud, men jeg kender det ærligtalt ikke og måske er det rigtig godt. Designet af grundbogen var bare lidt for meget på den forkerte måde til at jeg kommer til at samle det op, desværre
  • The Window – et virkelig gammelt indie spil (måske et af de første)

Systemer der er lavet til børn

  • Ulvevinter – mange, rigtig mange foreslog dette system og jeg endte også med at købe det. Nu har jeg læst det og jeg er ikke skuffet. Fantasy med et ret enkelt og ret klassisk system, har et nordisk greb om fantasy. Der er en tegning af en hobbit som jeg ikke er glad for, men det er også det
  • Hero Kids – kunne også være i kategorien ”Systemer, som jeg ikke ved hvad er”, men der er et par stykker som har foreslået det og jeg vil tjekke det ud
  • Magi og sværd – jeg tror det er en rigtig fin bog, dækker både bord og liverollespil, hvis jeg husker rigtigt
  • Spelet om Morwhayle(?) – svensk og til børn. Det er sikkert fint

Systemer der bare er ret simple

  • Hinterland – som er et enkelt fantasy D&D’ish rollespilssystem som Morten har lavet. Det var en sjov udgivelseshistorie, fordi Morten og andre skriver udvidelser mm. til conner hvor de sætter spillet op. Jeg kan ærlig talt ikke overskue det hav af udvidelser som Morten og co. har skrevet til systemet. Derudover virker gruppen omkring spillet lidt kult’ish
  • Red Box Hack – som jeg selv har oversat til dansk i dette scenarie
  • Lady Blackbird – som jeg er glad for, men jeg mener ikke scenariet/systemet er helt perfekt til målgruppen
  • Dungeon World – jeg er usikker på om det faktisk er så enkelt. Jeg har spillet det en gang og synes ikke det var super let
  • Fate Accelerated – et godt og universelt system. Det er simpelt, men stadigvæk for komplekst til målgruppen
  • d6 x d6 – har lidt for meget matematik
  • Munchkid RPG – nok ikke det jeg leder efter
  • Lone WolfMorten har skrevet en anmeldelse. Det er ikke en elver venlig fantasy
  • In A Wicked Age – som er fedt og som jeg tror vi også skal kigge på ved lejlighed

Systemer som jeg ikke helt ved hvad er:

  • The Princes Kingdom – indie, jeg tror man kan spille prinsesse, jeg tjekker det sikkert ud på trods af det og håber det hacker lidt rundt i kønrollerne
  • Adventures in Oz – indie, I don’t know more
  • Do: Pilgrims of the Flying temple – det er ret indie og lyder pænt kong fu
  • Camp Myth: The RPG – og her er det mine fordomme der taler og de siger ”nej, nej, nej… suk”
  • Happy Birthdag Mr. Robot – har jeg hørt meget godt om, samtidig tror jeg helt sikkert det ikke er mig, men jeg vil tjekke det ud. Det lyder dog ikke rigtig som om at man må spille elver
  • Mermaid Adventures – mine foredomme igen ”havfrue? nej, nej, nej… suk”
  • Projekt Ninja Panda Taco – lyder lidt for meget som børne-tv med hipsteroverskæg
  • School Daze – måske et rollespil der handler om kemitider uden udluftning og frikvarter med hashrygning?
  • The Sorceror of Zo – pas?
  • Kobolds ate my baby – det lyder som et komediesystem og jeg spiller kun et komediesystem (Toons)
  • No thank you, Evil – Rollespil udgivet af Google? Jeg ved ikke hvad det er
  • Age of tempest – der er så mange spil jeg ikke ved hvad er
  • Little Wizards – lyder fedt. Altså ud fra titlen jeg ved ikke mere om det end den

Systemer man med fordel kan hacke/ forsimple:

  • Warhammer – som jeg spiller i min kampagne og er glad for
  • Warhammer 40K – hvor verden ikke siger mig noget, så det bliver et ”nej tak”
  • D&D 5ed – det skal jeg tjekke ud. Måske ikke for Emblas skyld, men så for min egen
  • Pathfinder – det løb er kørt for mig
  • Savage Worlds – dejligt system, som jeg kan se min datter og mig bruge i fremtiden

Dem jeg tror er blevet forslået i spøg:

  • Rolemaster – ha
  • Bruning Empires – ha ha

Systemer som jeg selv synes er lidt svære:

  • Mouse Guard – jeg elsker verden og til dels også systemet, men tror ikke min datter er klar til at hendes far sidder og græder over at han ikke kan gennemskue hvordan de forskellige angrebsmuligheder påvirker hinanden og stresslæser i regelbogen

Brætspil:

  • Descent – vil jeg gerne selv prøve ved lejlighed
  • Mice and Mystics – skal jeg læse asap
  • Heroes Quiz – nej, det er jo et dårligt brætspil. Jeg elskede det som barn, men det er jo dårligt
  • Dungeons & Dragons brætspillet – nej, bare nej

Min bror er dæmon

Det er ikke så meget en scenarieidé, som en scenarietanke.

“Min bror er dæmon” er et scenarie om cancer, brødre og en dæmon.

SONY DSC

 

Måske et remake af René Tofts novelle “Jagten” fra scenariesamling Imperiet bare sat i småland i stedet for Hochland.

Max fem sider og tre timer. For fire spillere og en spilleder. Tungt, trist og svensk.