Dragonlance, Tolkiens D&D

Da jeg var lille elskede jeg Hobbitten og Ringenes Herre. Min mor læste dem høj og jeg drømmede mig væk til en magisk verden med kampe mellem det gode og det onde. Universet gav mening: alle racerne havde deres plads i verden og konflikterne gav mening . Jeg mener at Tolkiens værker er fantastisk fantasylitteratur.

Litteraturhistorisk er værkerne ret nemme at analysere: En fiktiv og mytisk, men dog ordenet fortidsfortælling for  den moderne læser i den kaostiske samtid under og lige efter 2. verdenskrig. Værker der forsøger at forklarer 30erne og 40ernes politiske ondskab mytologisk og ontologisk. Det er stadigvæk et værk der er godt at gå til, hvis verden kommer til at virke for tilfældig i sin ondskab. Eftersigende skulle Politikens afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden ofte læste Ringenes Herre og det er sikkert meget sundt for en mand der lever af at være rimelig i en urimelig verden.

 

D&D

Den tolkienske fantasylitteratur er desværre dårlig baggrund for rollespil og selvom vi alle sikkert har spillet masser af tolkiensk D&D var D&D ikke nødvendigvis særlig tolkiensk som udgangspunkt. Det var mere over i Sword and Sorcery fantasy genren (Herefter S&S). S&S er en mere amerikansk form for fantasylitteratur, den tager sit udgangspunkt i 10erne og 20ernes pulplitteratur/ Weird fiction. De tre “klassiske” eksempler på S&S er serier som Robert E. Howards Conan, Fritz Leibers Fafhrd and the Gray Mouser og ham jeg har glemt.

Kort fortalt kan sige at S&S er mere rodet end tolkiensk fantasy og S&S behandler ofte nogle voldelige og perverse temaer. Morten og Troels har skrevet et fint og dog meget akademisk essay om forskellen på de to form for fantasy i deres Legenden om… scenarier.

For mig er den helt centrale forskel mellem de to genre at  i tolkiensk fantasy er verden i balance, men sat ud af denne balance og historien omhandler hvordan vi får verden til at  vende tilbage sit harmoniske udgangspunkt. I S&S har verden aldrig været i balance og harmonisk, den er som udgangspunkt kaostisk og på den måde mindre ontologisk ordenet.

Der har altid været tolkienske elementer i D&D. Bare det at racerne (især spillerracerne) er forholdsvis ordenet er et tolkiensk udtryk, men det er især med Dragonlance at D&D bliver mere tolkiensk. Dragonlance handler om, så vidt jeg har forstået det, om at verden er blevet sat ud af balance og det nu er op til spillerne at skabe orden igen. S&S er mindre episk, men indeholder langt flere kæmpegorilla og kannibaler.

Og når alt kommer til alt er rollespil, som medie, bedre til kæmpegorilla og kannibaler. Desværre var mine første D&D oplevelser i en 10-spiller stor Dragonlance kampagne. Dengang synes jeg godt nok at Drager og Dæmoner var bedre og da jeg kort tid efter mødte Vampire  vende jeg aldrig rigtig tilbage til D&D.

 

Kriegaffen!

I Mike Mignolas Hellboy og spinoff’et B.P.R.D. har naziforskeren Herman von Klempt en række Kriegaffen. Vi møder Kriegaffe #9, Kriegaffe #10, Kriegaffe #2 og en der bare hedder Kriegaffe (men nok er #1).

I løbet af tegneserierne kæmper Hellboy imod dem og…

…hvilken kampagne eller scenarie har ikke brug for en Kriegaffe i ny og næ?

Gorilla Warfare

Ok, jeg kender ikke GORILLA WARFARE (<- og i den her fanboy-anmeldelse lyder det lidt tamt).

Men hvis jeg skulle lave det ville det være:

Jorden er ødelagt. Der findes ikke mennesker. Gorillaer i rummet med kæmpe lazerguns a la dødsstjernen. Alt teknologi er levende organisk materiale.Træ. Jungletræ for det meste.

Men kampagnerne handler altid også om kærlighed.

Derfor har man tre stats:
Jungle (dvs. teknologi), Gorilla og Kærlighed.
Hvordan ville GORILLA WARFARE RPG, hvis du skulle lave det?

Danger danger patrol!

I går spillede Ask, Thomas, Peter, Monica og jeg 50’er sci fi pulp’ed spillet:

 

Danger Patrol er et spil som fanger den sammen stemning som man også finder i de første Jens Lyn. Man sammensætter ens spilfigursklasse ud fra to dele. Vi spillede spillerklasser der hed: atomic explorer, ghost agent, alien warrior og two-fisted detective. Men man kunne ligeså godt ha’ spillet ghost warrior eller atomic detective (der var også spilfigurdele som vi ikke brugte fx robot, psychic, flyboy, daredevil). Godt.

Systemet hjælper en til at skabe historien i fællesskab. Det var blev en fuldfed actionfuldt og noget rodet fortælling. Vi redede rumdronninger og -prinsesser i et væk. Der var både ubåde, rocketpacks og ray-guns, klimaks var da vi blev nød til at sprænge Neptun i stykker, imens vi var på planeten, for at rede Mars og vores hjemby Rocket City. Neptun var blevet sendt ud af sin bane og på kollisionskurs med Mars.

Vi kom op og slås imod kæmpeblæksprutter med gift tentakler, onde kommunister og en forsmået søn med en stor krigsgorilla (se billedet) og et endnu større faderkompleks.

Det var så fedt!

 

Spillet kan downloades gratis i en betaversion her.