Tag-arkiv: Om siden

Nede og oppe igen

Blogen har været nede og er nu kommet op igen. Der var noget økonomi der lige skulle på plads.

Men hvad der er vigtigere er, at jeg ikke har skrevet her i over et år. Det går ikke for en blog. Derfor arbejder jeg på at droppe din rollespilsblog og måske lave noget andet her. Men det har lidt lange udsigter, da jeg ikke har så meget tid, som jeg som for to/tre år siden.

Det har dog været fedt at skrive om rollespil og det er ikke fordi jeg ikke tænker og spiller masser af rollespil for tiden. Jeg afprøver også en masse små ting i min warhammerkampagne, men jeg tror bare ikke jeg gider skrive om det. Måske … Nu får vi at se. Jeg kunne alligevel ikke lukke blogen helt (hvilket jeg var på vej til ved ikke at betale min regning).

“Undskyld, vi roder”.

Jeg er lige flyttet, hvilket betyder at jeg har travlt og mine Warhammernoter ligger i en kasse et sted, jeg ikke ved hvor er. Derfor kommer efterspilsrapporten og mine fortællerteknikker ikke op endnu.

Men de kommer. De kommer (faktisk er teksten næsten færdig).

Undskyld, vi roder.

Voldens historie

Hvis man ikke vil undskylde og forklare volden i ens fortælling, så kommer fortællingen til at handle om selve volden. Hvordan fortæller man en sådan fortælling? Hvordan spiller man det som et scenaire?

Jeg gider ikke bare lave et scenarie, hvor der står “frihed” eller “dårlig barndom” et eller andet sted og på den måde undskylde, at jeg ønsker at skrive et scenarie om vold. Jeg vil være ærlig omkring, at jeg synes vold er god underholdning og dens historie er vigtig at fortælle.

Jeg har to tanker om hvordan en sådan fortælling kan fortælles:

1) Den personlige vold

Som en personlige fortælling om hvad der sker med ens menneskelighed, når man er voldelig. Ideen er her at skrive et vampire scenarie om essensen i vampire. Nemlig forfaldshistorien på det personlige plan.

Der behøver ikke være nogle vampyrer med, de er faktisk ikke så vigtige for vampires essens. Det skulle være et scenarie hvor spilpersonerne er nødt til at offer deres menneskelighed, igennem kampe, for en eller anden ideologi (ideologi i bred betydning). Det er en moralsk fortælling. Pointen er at volden skal fortælles fedt og sejt, men med en bittereftersmag i munden. Det kunne underbygges af et system, med “menneskelighed” som eneste egenskab. Det allerfedste kunne være hvis den ideologi som spilpersonerne kæmper for er retten til at være mennesker. Så skal jeg blot lige finde ud af hvad det er for en ret.

2) Den universelle vold

En fortælling om hvordan volden ligger som grundlag for vores samfund. Et slags Hobbes’ politiske teori i rollespilsform. Det kunne gøres igennem en slægsfejde, der i fortællingen (det man spiller) går fra tidligere tidere (fx. middelalderen) til nutiden. Hvor hver spiller spiller en familie.

Fordelen ved denne idé er at volden bliver hovedpersonen, da man kommer til at spille flere forskellige spilpersoner igennem tiderne. Der skal selvfølgelig også være muligheder for at støtte hinanden imod hinanden i de forskellige kampe, sådan at der også kommer noget diplomati med i spillet. Dette er i høj grad et fortællerspil, hvor jeg forestiller mig, at vinderen af en kamp, får retten til at definere hvordan samfundet/byen/landet udvikler sig. Måske kunne man endda også havde et tek’træ (kendt fra CIV) med.

Mit problem er at jeg ikke helt kan bestemme mig for hvilket et af disse fortællinger jeg synes er mest interessante. Måske skulle jeg prøve at lave begge?

Vi er tilbage… dobbelt!

Den sorteforsyning har været nede. Det er igen, fordi jeg ikke kan finde ud af at betale mine regninger. Eller faktisk fik jeg ikke betalt første gang. Nok om det. Vi er tilbage.

Det gjorde mig enelig ikke så meget, at siden var nede. Jeg er lidt træt af rollespil, lige for tiden. Det er faktisk lyv, men jeg er lidt træt af at skrive om rollespil. Lysten kommer sikkert igen, men ligenu har jeg nok i de mails jeg skriver til forfatterne til Fastaval.
Jeg glæder mig så meget til Fastaval.

.

[Herefter holder det op med at handle om rollespil]

Læs resten

[2006] Ved computeren

Jeg er gået over til mac. Det var ikke helt uproblematisk, da den første Macbook jeg fik snittene i var i stykker. Nu har jeg en fin lille hvid ting og vi er meget lykkelige sammen.

Sortforsyning går det træt med. Den er helt sikkert ikke ved at død, men jeg laver bare så mange ting for tiden, at den lidt kommer i anden eller tredje række. Det er jeg lidt ked af, for den er lidt mit fristed og overspringsplads. Det vil jeg tænke over i år og skrive noget mere og mere måske også mere sort.

Jeg spillede noget Wiki skrivespil noget, men det forsvandt også i travlhed og mangel på interesse. Der er noget med formen (eller de andres formbrud) som gør at jeg ikke kan overskue det.

Hvad er det jeg bruger så meget tid på? Jeg ville ønske jeg kunne sige skole, hvilket der også går meget tid med. Jeg ville også ønske det var damerne der tog min tid, men så meget en Ladysman er jeg heller ikke. Der går noget tid med at være scenarieansvarlig (hvilket jeg har været siden i sommers), der er ligesom altid en forfatter man kan tage fat i. Der altid en mail der skal sendes. Og det er ikke alt sammen lige sjovt. Det fede er dog at arbejde sammen med Mette (og Lars A der laver program) og alle de fantastiske forfattere. Men når en forfatter ikke kan tage sig sammen eller når der er endnu en mail eller dokument der skal skrives, som man ikke rigtig gider, så er det hårdt. Eller faktisk er det panikken for ikke at være en god nok scenarieansvarlig der er mest hård. Er jeg nu sikker på at jeg har tænkt over alle de problemer der kan opstå og er jeg forberedt på dem, hvis de skulle opstå? Er tanker som tit popper op i min bevidsthed. Det er dog sjovt at se hvor stort mekanikken indeni Fastaval faktisk er. For det meste er det sjovt og meget lærerigt. Jeg vil nok ikke være scenarieansvarlig til Fastaval 2008, der skal jeg skrive scenarie og vinde Otto’er. Nemlig!

Hvis vi kigger ud over min næse, så er der faktisk sket en del i blogverden. Thomas har dræbt hans blog ved nytår og laver nu i stedet for Scenarie.dk, et forum for scenarieforfattere og deres tanker om scenarier. Det bliver interessant at se hvordan det går, jeg tror det det kan blive et rigtig god værktøj. Det er lidt kedeligt at Thomas har kastet håndklædet i ringen – munkholt var et flagskib på mange måder. Giver  formuleringen “Hvis vi kigger ud over min næse,…” overhovedet mening? For hvis vi  kigger udover min næse, så ser vi nok ret forskellige ting, da jeg ser lige udover den og du enten står ved siden af, kigger over den og ser noget der står ved siden af mig (som jeg så ikke kan se) eller står overfor mig kigger mig ind i øjene. Dårlig formulering – men pyt videre i teksten.

Der er kommet en del nye blogs til i 2006 dog. Lige fra Lars’ meget praktiske blog til Peter Fs der er meget teoretisk. Jeg nyder dem begge meget. Ligesom jeg elsker når Molevitten og Pelk er oppe og kører. Der er også det blogs som man ikke helt ved om er ved at død eller om de bare sover. Her tænker jeg på Sannes, Jonas’ og faktisk også Pers (der har skriftet sprog og derefter ikke rigtig poster så meget). Også kom Mettes blog i 2006. Den giver mig altid en følelse af hemmeligheder og hygge, som jeg er meget vild med. Jeg er vild med hvordan de forskellige blogs har en forskellig stemning – og er ved at hoppe af glæde hver gang min feedreader fortæller mig der er en ny post et eller andet sted. Og Feedreader, Alex fik en op i 2006, det og det at man nu også kan downloade scenarier fra Alex er to ting jeg er helt vild med. Peter lavede også nogle andre ting på samme tid, men dem bruger jeg ikke rigtigt.

Også er der de mere ukende blogs som faktisk ikke handler om rollespil eller lidt. Der er Alex’ om hendes liv (nu på Sjælland), Jacobs blog om et krise ramt land og Jorgo om hans liv (her skriver han faktisk også om sit scenarie).