Tag-arkiv: Oliver Nøglebæk

Blades-kampagne nævnt i Lænestolsrollespil-podcast

I den dejlige podcast Lænestolsrollespil fortalte Nis, Oliver og Elias om vores Blades in the Dark kampagne. Jeg er beæret over at blive nævnt og de forklarende kampagnen meget godt, men der er lige to ting jeg bliver nødt til at uddybe.

1)

For det første, så nævner de at man kan følge kampagnen på denne blog. Det bliver lidt svært, fordi jeg ikke har deltaget i kampagnen i en del spilgang efter hånden. Jeg satser dog på at komme stærkt tilbage, når jeg har lidt mere luft i kalenderen. Det betyder dog ikke at man af den grund kan følge kampagne her, da jeg mere eller mindre bevidst har valgt ikke at skrive spilrapport på min blog, men derimod kun skriver om det rollespil jeg spiller, hvis der er noget særligt, fx en mekanik, som jeg føler har mere almen interesse. Det handler ikke om at jeg ikke nyder at læse andres spilrapport – de er awesome! – men jeg kan simpelthen ikke overskue at skrive dem.

Jeg har dog skrevet lidt om kampagnen, så det er ikke helt lyv.

2)

For det andet, så nævner Elias at det var ham som foreslog, at vi skulle spille Blades. Det var det ikke, det var mig, og jeg har fotodokumentation her 😊

#smålig

Jeg glæder mig sygt meget til at jeg har tid til at spille med igen.

Crewets navn

Som jeg skrev i min foregående post, så spiller vi Blades in the Dark. Selvom man skulle tro det er Blades ikke et spil om kunstskøjteløb i mørke, men et spil, hvor man rollespiler en kriminel fantasy bande.

Som del af vores skabelse af vores forberedelse, skulle vores bådbande jo have et navn. Helst et sejt navn.

Jeg foreslog navne som Enemy Within og Night’s Dark Terror, men det synes de andre ikke så meget om. Til gengæld var der en (Oliver eller Peter måske) som bød ind med Jonas Hjorts Fantasy Gangster. Suk.

Vi, eller det vil sige de andre, besluttede sig for navnet Morænerne pga. båden og det at man åbenbart spiser en del ål i den fantasyverden vi spiller i.

Jeg er ikke særlig vild med navnet, men det er ok at jeg har det sådan, for jeg tænker at er meget sjovt, hvis min spilperson har det på samme måde.

Morænerne.

Det er da et åndssvagt navn, ikke?

Knive i mørket: Vi er en bådbande!

Sammen med Elias, Oliver, Peter, Nis og Niels spiller jeg Blades in the Dark. I Blades in the Dark spiller man kriminelle i fantasybyen Doskvol, der er en form for renæssance fantasy setting med engelske/amerikanske/russiske over- og undertoner.

Det er en fuldfed setting med masser af mørke (solen er gået i stykker) og uhygge (dødsriget er også gået i stykker) og en fortælling om gang on gang vold og itringe (samfundet er også, ja, gået i stykker). Men jeg synes forfatteren John Harper skriver det meget godt selv:

En bog med tekst

John Harper er også forfatter af de fine spil Lady Blackbird og Danger Patrol.

Bandeliv

Man laver kriminelle i en bande. Der er en række klasser man kan vælge i mellem, de hedder seje ting såsom “Hound” og “Cutter”. Sejt.

Man har stats, særlige klasse evner og genstande. Efter man har lavet spilpersoner, så laver man sit crew. Crewet også har en klasse/type (er man fx indbrudstyve, smuglerne eller simpelthen bare bøller). Ens crews klasse giver en særlig evner og crewet har stats for dets økonomi, størrelse og relationer til andre bander i byen (man har 3-4 relationer til disse andre banden fra starten, men får rigtig mange igennem spil). Der er et ret sejt magtspil i det her.

Alle beskrivelser og navngivning af stats er holdt i et stemningsfuldt sprog. Samtidig med at der er en tung omgang mekanik. Det er true indie.

Når man spiller, spiller man scores, altså missioner såsom indbrud, et smuglerrun eller tager ud og fucker nogen op. Efter et score spiller man downtime, hvor man igennem fortællerspil kan træde et par evne, hvor man kan stress af (ved at følge ens vice – det kunne fx være ved at tage narko eller købe fint tøj – alt efter vice), bygge dimser og andre småting. Man har som udgangspunkt to handlinger i hver downtime. Det er også i downtime, hvor man udbygger sit crew og evt. køber det op i forskellige stats.

Også er der noget som hedder free play. Det er der man dimser rundt og evt. også der hvor man får/skaber sig en mission. Det er meget struktureret og , som sagt, true indie.

Første spilgang

Vi har kun spillet en gang. Vi mødtes hjemme ved Nis, lavede spilpersoner og bande og spillede det første score. Vi valgte at vores crew skulle være Shadows, dvs. en bande af indbrudstyve.

Personer

Vi var/blev:

  • Elisa var spilleder
  • Nis lavede en Lurk eg. ”a stealthy infiltrator and burglar” – en ung flygtninge kvinde fra ”Skovlan”. Skovlan er et område, som lige er blevet del af det imperium vi bor i, det skete i en blodig krig. En slags Irland/Skandinavien. Nis’ spilperson er hardcore
  • Niels lavede en Leech eg. “a saboteur and technician” – gal mandlig alkymist opfindertype med seje pulver og selvlysende savler
  • Oliver lavede en Hound eg. ”a deadly sharpshooter and tracker” – en mandlig ex-politimand (de hedder bluecoats) som har været udsat for racisme, da han er fra Iruvia. Iruvia er en slags mellemøsten/indien
  • Peter lavede en Whisper eg. ”an arcane adept and channeler” – en mandlig mystiker fra Iruvia, med god kemi med spøgelser (som der er en del af, da dødsriget er gået i stykker)
  • Jeg lavede en Spider eg. ”a devious mastermind” – som jeg byggede på baggrundhistorien for hovedpersonen i tv-serien The Peaky Blinders, Thomas Shelby. Min figur var en kvinde – mest for ikke at ligne Thomas Shelby alt for meget

Vores Crew var indbrudstyve, hvis tilholdssted er en gammel kæmpemaskine i industrikvarteret Coalridge overfor vores ”jagtmarker” i markedskvarteret i Nightmarket. Vi får etableret at vores bande har en båd og sejler normalt derover. Vi er simpelthen en bådtyvebande (båden er selvfølgelig også hugget fra en anden bande).

Spillet

Derefter spillede vi et indbryd i hovedkvarteret hos en tredje bande, som kørte med et slags ”Vi er iruvianske fægtemester, så betal os beskyttelsespenge”-koncept. Et indbrud, der var bestilt af en 4. bande, hvis koncept var arbejdsløse vægtere/lysmænd (deres opgave var tidligere at de tændte natbelysningen, men nu til dags kører natbelysningen på spøgelses-el og derfor blev de kriminelle).

Alt planlægningen i et score spiller man som flash backs – herunder også hvilke genstande man har taget med. Det giver en del rum til at sætte scener før indbruddet når man løber ind i problemer/udfordringer under indbruddet. Der er en del mekanik (evner, dimser, kontakter osv. der skal krydses af og terninger der skal rulles) og jeg tror vi alle glæder os til at det kører lidt lettere, men det virker som et virkelig lækkert set up.

Endnu en bog

Derefter spillede vi downtime og det gik også fint. Jeg tror man skal passe på med at det ikke bliver jappet, da der ligger en del potentielle for lækkert fortællerspil i de handlinger man laver i downtime.

Jeg glæder mig meget til lærer systemet endnu mere at kende og planlægger at hugge en del mekanik herfra til min Vampire-kampagne, hvis man altså kan tage blades ud af blades uden at skære sig.

Zoom ud og slå kun et terningeslag

I går var game night.

image1

Vi spiller Warhammerkampagnen Terror in Talabheim (vi har dog flyttet handlingen til Carroburg). Spilgangen startede med en højdramask kamp mellem skavens og hovedpersoner i byens kloakker og kort efter er der en scene, hvor nogen fuldfede kamperotter angriber en lille dreng i en gyde.

Et par hovedpersoner springer til undsætning, men hverken jeg eller spillerne er opsat på at spille endnu en kamp og derfor bliver det hele lidt kluntet: Vi fortæller lidt af konflikten mellem spilpersoner og kæmperotter. Der bliver også slået et par terningeslag og scenen er lidt ufokuseret. Det er ikke helt åndssvagt, men heller ikke helt godt.

Hvordan scenen skulle havde været spillet

Vi skulle have zoomet ud. Jeg skulle havde beskrevet scenen med mulige udfald. Derefter kunne spillerne spille ind med hvordan de ønskende at påvirke udfaldet.

Derefter skulle vi forhandle os frem til, hvilken egenskab en spiller kunne slå og hvad udfaldet ville være, alt efter om spilleren fejlede eller klarede slaget. Vi kunne måske endda også finde frem til forskellige udfald for hvis egenskabsslaget fejlede meget eller lidt, klarede det meget eller lidt.

Vi kunne have spillet det sådan her:

Dværgen slår et slag (WS)

  • Hvis han klare med over 10 point, så får I jagtet kæmperotterne på flugt uden meget kamp
  • Hvis han klare med under 10 point, så bliver kæmperotterne jagtet på flugt, men en af jer får et bidsår (1 i skade – og test din toughness for om du bliver pestsyg af såret)
  • Hvis han fejler, men det er med under 10 point fra at klare slaget, så bliver vores helte nødt til at flygte fra kampen, men får drengen med. Flere får bidsår (fordel 7  i skade imellem spilpersonerne – test toughness for sygdom for alle, der er blevet bidt)
  • Hvis han fejler med over 10 point: I får et par bid (fordel 5 i skade imellem spilpersonerne – husk toughnesstest). Kæmperotterne trækker drengen med ned i en nærliggende kloak. Vil I følge efter?

Zoom ud og lav et terningeslag.

Oliver Korttegners rejse

Oliver har lavet en række tegningerne af interessante lokationer. Det ville vær oplagt at bruge dem som ramme for en novelleantologi. Novelleantologier er en samling af noveller, der er tematisk bundet sammen. Måske kan du huske Warhammer novelleantolgi ”Imperiet”, som Lars Andresen og jeg samlende og som vandt Juryens Specialpris i 2009. Det var dog ikke den første af slagsen, i sin tid blev der hver år lavet en novelleantolgi til Orkon, hvor et given års novellescenarier var bundet sammen af et tema eller en setting. Jeg husker især året, hvor ”Højhuset” var rammen, som et år der producerede en række virkelig fine noveller.

refuge1

Wrecker’s Exile

refuge2

Floodplain Colony

Marco og Oliver

Som sagt, synes at vi skal bruge Olivers tegninger som ramme om en novelleantolgi, men synes også det ville være sjovt at binde novellerne lidt mere sammen end tidligere antologier. Så med udgangspunkt i Calvinos Usynlige byer, der er en udknaldet digtning over Marco Polo rejse til Kina, kunne de forskellige tegninger være lokationer som Oliver Korttegner (vores version af Marco Polo) rejser igennem på vej til Khans Kina. Hver forfatter beskriver en lokation på rejsen, som Polo måske rejser igennem. Stederne er opdigtede og må godt være anderledes end virkelighedens Mellemøsten og Asien. I antologien er Polos Europa (hvor Oliver kommer fra) er den sammen som det virkelig Europa på Polos tid, Khans Kina er måske også det samme, men alt derimellem er til fri digtning.

mesatropolis

Byen ved folden

refugie5

Hulby

Form

Pt. har Oliver tegnet fem lokationer, men jeg regner med at vi skal bruge omkring otte-ti stykker – alt efter hvor mange forfattere vi kan få med på spøgen.
Hver lokation er et scenarie, hvor Oliver Korttegner indgår (enten som spilperson eller npc) og som skal kunne spilles på en times tid. Selv med ret korte noveller (en time er ikke lang tid) er otte novellescenarier alt alt for meget, derfor kommer alle gruppe ikke til at spille alle lokationer. Hvilke lokationer man kommer til at spille kommer an på, hvilken rute man beslutter sig for at Oliver Korttegner tager til Khans Kina. Når man har valgt en rute spiller man de lokationer (og hermed også scenarier) der ligger på ruten.

korrt

 

Hvem er game?