Tag-arkiv: Narzula City Noir

[NCN] Spiltest af konceptet

Det virker! Fuck yes, det virker!

Alex, Peter, Kamilla, Asbjørn og jeg mødes og testede scenariekonceptet til Fastaval 2014 i går. Det gik som sagt godt. Vi blev på ingen måde spillet hele scenariet igennem, men vi fik lavet et en fin lille historie som vi brugte tre timer på at spille.
spilgruppen

Og vi fik prøvet tre af scenariets grundelementer af. Vigtigt. De tre grundelementer, vi afprøvende er disse “hjælp”midler:30 sølvpenge som narrativ og spilmekanisk handout

  1. 30 sølvmønter som narrativ og spilmekanisk handout
  2. Mine oplæg til spilpersoner
  3. Berettermodellen som spilbræt

 

30 sølvmønter som narrativ og spilmekanisk handout

Historien starter med et mord. To unavngivne tyv-morder står henover liget og finder 30 sølvmønter. Det her sølvmønternes historie. Morderne bruger sølvmønterne til bestikke Morgan Coby, en byvagt, og senere bruger Morgan Coby selv nogen af sølvmønterne til at bestikke en jurist. Imellem de to bestikkelsesscener sker der en helt masse og mange mønter skifter hænder.

asbjorn

Vi fandt ud af at:

  • Sølvmønterne følger spilleren, ikke spilpersonerne. Så når man spiller en biperson og får nogen sølvmønter, så kan man godt bruge dem når man spiller en ny biperson.
  • Vi spiller systemløst, hvis spilpersonen bør kunne gøre noget (i kraft af det spilpersonen er), så kan spilpersonen det. Men! hvis der ikke er en grund til at spilpersonen bør kunne noget, så kan spilpersonen det selvfølgelig ikke. Øv, for den. Heldigvis har spilpersonen nogen kontakter, som kan betaltes for at hjælpe den. På den måde skrifter sølvmønterne hænder.
  • Med sølvmønter kommer problemer: Den der har flest sølvmønter skal udfordres mest. 

 

Spilpersonerne

Imens vi følger sølvmønterne rundt i Narzula Citys underverden spiller spillere forskellige bipersoner, indtil en spiller finder en biperson som denne holder af og ophæver bipersonen til hovedperson. Jeg fik åndssvagt meget input til hvordan bipersonerne skulle skrives og hvordan der kunne komme fede konflikter i spil med dem. Skulle konflikterne skrives åbent på spilpersonerne? Skulle de skrives i scenarieteksten? Eller noget helt tre?

Derudover var der hvor meget tekst og hvordan skulle teksten være? Jeg havde skrevet meget meget tynde spilpersoner.

spilpersoner

Vi kom frem til noget i stil med:

Byvagten Morgan Coby:

[en tegning]

Åbenhjertige og voldelige Coby er lovens repræsentant i bedelen de fem finger. Han er politi, dommer og, til tider, bøddel.  Men er han selv hævet over loven.

Der skal stadigvæk arbejdes på formen, men noget i den stil. Derudover skal jeg passe på ikke at gøre spilpersonerne for komiske.

Noget der virkende rigtig godt for os var at spilpersonerne var så enkle at jeg kunne lave flere undervejs i spillet. Det skal nok være et par blanke spilpersoner som spillerne kan jamme frem i det færdige scenarie.

Berettermodellen som spilbræt

Det er meningen at når en spiller spiller en biperson som spilleren kan lide, så kan spilleren tag biperson og ophæve den til sin hovedperson. Hovedpersonerne bliver sat i et spilbræt over berettermodellen og får deres egen historie at udspille. Vi diskuterede om det var en darling. Det er det måske, men jeg kan ikke dræbe den. Vi diskuterede om der var tid til at spille fire spilpersoners egne historier. Her fandt vi ud af at det er en god idé at sætte et tidspres på spillerne – i fiktionen. Alex foreslog idéen om at hele scenariet udspiller sig på en nat (og derfor ved spillerne at de skal skynde sig igennem deres historie når vi er henimod morgen). Ydermere er det en fin reference til Mikkels fantastiske A Day in the Life.

Berettermodellen

 

Det var en spiltest af konceptet og konceptet holder.

 

[NCN] Arbejdsplan

Den her kom ikke med i min synopsis til Fastival 

Plan for hvordan jeg får skrevet scenariet, hvis min synopsis bliver godtaget, i punktform:

  1. Spiltest af konceptet: Her skal jeg først lave et udkast til spilbræt og de første 5-6 bipersoner.
  2. Spiltest af bipersoner og mekanik: Når alle bipersonerne er skrevet skal spillet endnu engang spiltestes.
  3. Red team spiltest: Scenariet skal spiltestes af en anden GM end mig.

Den primære skriveperiode ligger mellem 2. og 3. spiltest. Jeg regner med at kunne få spiltestet konceptet inden for de næste to uger (altså inden jeg ved om synopsen er godkendt og scenariet skal skrives).

[NCN] Pitch

Hvis jeg siger:

I Narzula Citys mørke baggårde og gullige gyder går 30 sølvmønter fra hånd til hånd, fra biperson til biperson. Hårdkogte skæbner blusser op og brænder sig ind i byens fortælling. Narzula City Noir er et fantasy ensemble spil, hvor spillerne jammer sig frem til hovedpersonerne og deres historier.

vil du så gerne høre mere?

[NCN] Kill your murder mystery darlings

I denne kommentar skriver Kristian at han frygter min scenarie gaber over for meget. Mordmysteriet og miljøbeskrivelsen er måske lidt for meget af det gode. Spillerne både skal digte deres egen historie (ud fra et oplæg) og digte et mordmysterium. Der er en seriøs risiko for at det bliver svært at holde styr på begge dele.

Måske er mordmysteriet en darling. Det er ikke det centrale i det jeg ønsker at fortælle. Hvis jeg dropper den skal jeg finde på en anden ramme for de andre historier.

Det var meningen at byvagten skulle introducere bipersoner i sin efterforskning og at nogen af bipersonerne viste sig at være hovedpersoner i deres egne historier. Det er forholdsvis let at introducere bipersoner i en efterforskning, fordi at interview folk og eksperter er det man gør når man efterforsker. Problemet er bare at jeg ikke er interesseret i selve sagen som byvagten efterforsker.

 

Hvad med det er?

Der slåkamp ved lokummerne bag kroen Den Røde Gris. Sheff ser kampen fra baggårdens skygger. To mænd, den ene lidt for fuld, anden lidt for ung. Ham den fulde trækker blank. Ham den unge bløder og dør.

Efter den fulde mand forlader kamppladsen. Undersøger Sheff liget og finder et værdfuldt guldsmykke. Smykket er et sindrigt niperkanasisk spind af guldtråde båret over hals og bryst. Sheff hapser det og forlader hurtigt baggården for at få smykket omsat til klingende mønt. Ham ved at lånehajen Prop Stewart har en forkærlighed for niperkanasisk guldhåndværk og vil derfor give en god pris.

 

Derefter følger vi smykket igennem forskellige handler. Spillerne får lov til at spille Sheff, Prop Stewart osv. Indtil en af spillerne møder en biperson, med en baggrund og konflikt, som hun ønsker at gøre til en hovedperson og en historie vi skal spille. Derefter dukker smykket op undervejs i historierne, men venter vi kun tilbage til at følge smykket, hvis de andre historier går i stå og vi har brug for at introducere helt anderledes bipersoner (hvis der en spiller stadigvæk mangler en hovedperson, men synes at de bipersoner som bliver introduceret i de andres historier er nedern).

[NCN] Mord og andre historier

Jeg smækkede de første tanker omkring mit kommende fastavalscenarie op her i fredags. Det fik jeg noget dejlig feedback på. Især to virkelig vigtige spørgsmål, nemlig:

”Hvad vil du med scenariet?” Kristoffer Apollo.

”Og så vil vi gerne høre noget mere. Det er svært rent konkret at kommentere på når der ikke er mere.” Uffe Thorsen

Det er to gode spørgsmål, som begge drejer sig om indhold. Kristoffer og Uffe kunne også havde spurgt om hvad scenariet handler om? Eller hvorfor er det fedt/interessant/vigtigt at spille? Jeg vil forsøge at svare, men eftersom hele scenariet stadigvæk er lidt uklart for mig, så bliver mine forklaringer sikker t også derefter. Enhver feedback eller forslag er super kærkommen.

Jeg vil: historier fra Narzula City

Jeg ønsker at spillerne igennem deres spil udvikler en historie om et miljø der vokser og forgrener sig når bipersoner bliver til hovedpersoner. Jeg har længe gerne ville rollespille et lokalområdes historie igennem personlige fortællinger. I den struktur jeg har valgt for scenariet kommer der til at være et overskud af potentielle fortællinger, som ikke bliver fortalt, fordi de bipersoner som er hovedpersoner i disse fortællingen ikke bliver valgt som hovedpersoner.

De at de enkle historier som vi ender med at rollespille er fede er selvfølgelig det vigtigste, men de blandt andet vigtige, fordi vi har valgt dem i blandt reservoir af fede miljøskilninger. Jeg ved ikke om jeg er endt på et grundlæggende tema for disse fortællinger, men jeg arbejder med stikord såsom: grim fantasy, beskidte skæbner og folk der træffer de helt forkerte valg.

murder

Mordmysteriet

Det hele starter med en mordgåde, som en alkoholødelagt byvagt vælger at opklare. Hvem der har begået og hvorfor dette mord er sket er ikke beskrevet i scenariet, men det er meningen at sagen bliver udfoldet undervejs i scenariet. Det skal spilgruppen have nogen værktøjer til – men dem har jeg ikke lavet endnu. Jeg vil dog planke så meget som muligt fra Mikkel Bækgaards Løgstør.

Byvagten bliver spillet af spillederen. Han bevæger sig rundt i de mere dodgy dele af Narzula City, hvor han snakker med eksperter, potentielle vidner, potentielle mistænkte og anden godfolk. Med andre ord bipersoner. Bipersonerne bliver spillet af spillerne.

Mennesker mødes og nye fortællinger opstår

Hvis byvagten møder en særlig interessant biperson kan en af spillerne vælge at vi skal udspille denne bipersonsfortælling. Her begynder spillederen at krydsklippe. En sådan npc er fx Doktor White-Heisenburger.

Doktor Gummegodt

Doktor White-Heisenburger er frivillig retsmediciner for byvagten og kan finde spor på den afdødes krop. Ellers har White-Heisenburger et stort netværk iblandt byens bedre borgerskab og småadel.

Udover at være elitens foretrukne tandlæge og frivillig retsmediciner for byvagten er White-Heisenburger nemlig også storleverandør af det fineste narkotikum til alle byens pengestærke rigmandssønner.  White-Heisenburgers egenproducerede gummegodt er så overlejen alle andre festprodukter at doktoren har svært ved at kunne møde byens behov.

Selvom White-Heisenburger bruger et dæknavn, nemlig ”Doktor Gummegodt”, er han ved få mere opmærksomhed end hvad godt er. Blandt andet er gangsterbossen Zanbar Bone eftersigende begyndte at interesser sig for denne ”Doktor Gummegodt”.

Udvikling

I scenariet vil jeg komme med forslag til hvordan en biperson som Doktor Gummegodts historie kan udvikle sig, hvis han bliver valgt som hovedperson. Anslaget er når doktoren introduceres i en scene med byvagten eller en scene med en anden allerede etableret hovedperson. Her kan spilleren, der vælger at spille Doktor Gummegodt, hinte hvad og hvilke falsetter hun ønsker der skal være centrale i doktorens historie. Præsentationen kan være at Zanbar Bones håndlagere (som spilles af andre spillere og spillederen) opsøger doktoren. Osv. Hvad jeg kommer til at skrive i scenarieteksten er netop kun forslag fordi scenariet let kan komme til at udvikle sig anderledes end hvad jeg forestiller mig, men alle hovedpersonerne skal igennem scener, som spillerne selv ville definere som anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptragning, klimaks og afrunding. Der skal selvfølgelig også et handout som beskriver hvad disse scener dækker over.

 

Er det konkret nok?