Den sidste tekst var et oplæg til forventningsafstemning af spilstil:

Brev til spillerne:

Ok, vi har efterhånden spillet sammen i lang tid, men måske fordi Allan er ny på holdet, måske fordi jeg bare er har glædet mig meget til at være spilleder igen, har jeg forsøgt at formulere nogle tanker omkring hvordan vi spiller og (mest om) hvordan jeg synes vi bør spille i den nye kampagne. Det er ikke fordi jeg synes vi spiller dårligt eller noget, jeg synes vi har en rigtig god gruppe, men som projektleder er jeg blev ret van til tænke i forventningsafstemning.

Arbejdsskade?

Det nedenstående er et oplæg og kan naturligvis diskuteres, men forvent at der nok er et par darlings iblandt.

Det sociale: Karakterspil & Kage

Det vigtigste for mig ved vores rollespil er at vi ses og hygger os med at rollespille med hinanden. Det er megavigtigt at der er kage og hyggelige drillerier og snak og whatnot. Vi har det godt sammen og det er vigtigt. Men det er selvfølgelig også vigtigt at vi spiller noget godt og rørende rollespil. Når man spiller kampagnerollespil gør man ikke det hele tiden, men jeg synes vi generelt er gode til at mærke hvornår man kan være fætter fiffy og hvornår man bør være mere på. Lad os blive endnu bedre til det – for jeg vil helst ikke undvære nogen af de to dele.

System basis: Savage Worlds

Vi spiller rollespilssystemet Savage Worlds. Jeg har sendt en gratis version af reglerne med – I må meget gerne læse dem ved lejlighed. Det udmærker sig ved at man slår mange forskellig sidetegninger og er et såkaldt universalt system, som skulle kunne bruges fra alt til Fantasy til Moderne Superhelte, dog er alle de officielle settings der er skrevet til systemet ret Pulpet. Det er et hurtigt system der er godt til at håndter slåskampe og ”klassisk” rollespil i den systemlette afdeling. Ellers udmærker systemet sig ved at man bruger spillekort til initiativ, at man har nogle helt særlige point Bennies – som er meget ligesom fate points i Warhammer som man kan bruge når man er presset og der forskel på om ens modstanderne er håndlanger eller bosser.

System overbygning: Indie love

Udover Savage Worlds vil jeg bruge et vel af systemer og mekanikker som jeg enten finder på eller låner fra andre spil. Fx skal vi spille Klodsmajor på et tidspunkt. Jeg forbeholder mig retten til bygge ovenpå det vi spiller. Jeg laver ikke om på selve grundsystemet (Savage Worlds) med minde vi alle bliver enige om det er en god idé, men jeg vil indfører flere og nye regler som vil påvirke vores spil fra spilgang til spilgang. Vi har gjort det før og det virkede rigtig godt da vi spille Warhammer – med undtagelse af en eller to gange, hvor jeg lavede reglerne om undervejs i spillet. Jeg lover at jeg ikke vil lave reglerne om når de først er introduceret og spillet er i gang – med mindre vi alle bliver enige om det.

Terningeslag: Roll dice or say yes

Det skal være interessant at fejle. Jeg vil ikke lade jer slå terninger om I finder et spor eller ej, hvis det er nødvendigt for historiens gang at I finder sporet. Man auto-finder vigtige spor. Ligesom at hvis I får en god ide til at gøre noget, så lykkes det automatisk, indtil jeg kan finde på hvorfor det skulle interessante om det fejlede. Med andre ord: Hvis der er en konflikt mellem to interessante alternativer, så slår vi terninger – ellers kører vi mere fristil. Det gælder også den anden vej rundt: jeg kan også finde på at digte løs og alt hvad mine npcer/omgivelser foretager sig overfor jeres spilpersoner lykkes automatisk indtil I siger stop! og jeres spilperson forsøger at modsætte sig mine npcers mærkelig handlinger. Sig ”ja” eller slå terninger gælder begge veje.

At det er interessant at fejle betyder ikke det er rart at fejle, men jeg vil forsøge at tydelig omkring hvad der sker, hvis I ikke lykkes i jeres terningslag. Derudover er Savage Worlds (så vidt jeg kan gennemskue det) et system hvor ting ofte lykkes.

En sidste ting er: at hvis vi har en situation hvor der er to interessant alternative udfald, så har vi en konflikt også slår vi terninger! Det betyder at man ikke nødvendigvis kan rollespille sig til at ens spilperson overtaler borgmesteren til et eller andet. Man kan få bonusser til ens terningeslag, hvis man rollespiller, men man undgår ikke terningslag.

Det ovenstående er en målsætning og jeg vil ikke altid kunne ramme det helt dead on hver spilgang, men det er mit ideal som spilleder og jeg lover jer at det bliver fedt.

Dem jeg godt kunne tænke mig at spille er:

Spelljammer fra 1989

Dark Sun fra 1991

Al-Qadim fra 1992

Planescape fra 1994

De er alle skrevet til AD&D 2.ed. Et system som jeg synes er en dårlig ide at spille noget som helst i. I stedet ville jeg lave hacks udfra Lady Blackbird, Mouse Guard, The Shadow of Yesterday, Diaspora og et system der kunne håndtere politisk spil.

Hvordan ville du sætte det samme og hvilke systemer ville du bruge?

&

- også skulle jeg ud og lave aftensmad.

Og så har jeg alligevel bestilt det nye Mouse Guard Boxsed Set. Over 400 bobs på et spil jeg har i forvejen og som jeg nok ikke kommer til at spille. Men prøv lige at se de her foto fra boxen:

Figurer.

Seje terninger.

Bogen.

GM-noteskema.

GM Skærm.

Kort.

Flere kort.

Endnu flere kort.

Og et rigtigt kort.

Jeg har forresten bestilt det her på Amazon UK.

Ift. rollespil rummer den amerikanske borgerkrig, fordi der kulturelt er blevet idylliseret så forskelligt omkring den, en åbenhed som jeg ofte savner når rollespil har en krig med i deres baggrundsmateriale. De sidste to spil jeg har spillet er Mouse Guard og Warhammer. I begge spil beskrives der en verden der lige er kommet ud af en krig, hvor det gode har bekæmpet det onde. Det er en historie der mere minder om anden verdenskrig. Det har jeg oplevet som problematisk og kedeligt. Den franske filosof Alan Badiou kritisere vores typiske placering af nazismen som det absolut onde, fordi det gør os blind overfor ”mindre” nuværende onder og fordi vi ikke kan forebygge at det skulle ske igen, hvis ikke forstår nazismen som et politisk projekt. Det er en moralsk og politisk pointe, men det siger også noget om hvad vi kan og ikke kan med anden verdenskrigs-fortællinger. Det er ikke fordi historier om absolut ondskab er dårlige eller kedelige, men de er bare ofte så pokkers… ja, absolutte og derfor ret en-dimensionelle. Mouse Guard og Warhammer er fjenden den absolutte ondskab (væsler og kaos). For mig som spilleder har det ikke været et særlig inspirerede narrativ.

Borgerkrigen er derimod fyldt af betydninger som man kan bygge en interessant spilverden op omkring. Tror jeg. De eneste to eksempler jeg umiddelbart kan komme på er Serenity rollespillet, der bygger på tv-serien Firefly, og Deadlands-rollespillet. Deadlands vender jeg tilbage til. Angående Firefly/Serenity har ikke læst rollespil og kun set tv-serien. I tv-serien er sydstaternes oprør imod den føderal stat en logik der gennemsyrer seriens primære tema: frihed overfor kontrol. Det er et særligt – historieforfalsket – blink på den amerikanske borgerkrig og en tankegang der er meget mere spændende at undersøge igennem rollespil end kampen imod den absolutte ondskab.

Første verdenskrig er symbol på det virkelig meningsløse – bag se på mellemkrigslitteraturen. Det kunne være godt at undersøge igennem rollespil, men må jeg skrive om en anden gang.

Deadlands

Jeg har i dette indlæg beskæftiget mig med krigen som historisk baggrundsmateriale i rollespil. Hvor man starter kampagnen efter krigen er slut. Der er også rollespil hvor den verden man spiller i er i krig. I Deadlands er den amerikanske borgerkrig en slags evige krig. Beskrevet gotisk og ud fra en nordstatslogik, hvor splittelsen af USA næsten får traumatisk værdi. I det jeg har læst af Deadlands er splittelse nærmest et tema. Horrors, er utryk for en splittelse som i virkeligheden som Sydstaterne videnskabsmænd har iværksat. Ligesom Deadlands udgaven af Californien rent fysisk er gået i stykker og dermed USAs geografi. Det er ikke helt urimeligt at tolke begge dele som udtryk for den iboende angst for splittelse og løsrivelse der også er en del af den amerikanske kulturarv.

Man kunne også godt skrive et indlæg om de rollespilsmæssige muligheder i krige og evige krige, men det er en meget større historie.

Håber noterne er læsbare.

Årstiderne og de første tre spilpersoner.

De sidste to spilpersoner.

Et lille kort + en NPC-oversigt fordelt på byer.

NPC-oversigt forsat.

Forhistorien, 1. og 2. spilgang.

3. spilgang.

4. spilgang. Hov, der mangler et ord - kan du gætte hvad det skulle være?

(Det med spilgangene snyder lidt, da vi ikke altid fik spillet en hel spilgang per gang vi mødtes).

Den første grund er opdelingen mellem GM- og spillertur. Jeg kan ikke få det til at virke dramatisk i en narrativstruk-tur der formidler godt opbyggede fortællinger. Det bliver – for mig – knudret og spillerturene blev brugt enten til at komme sig over musenes conditions og indkøbsture. Hvis det er noget jeg synes er kedeligt at rollespille – så er det indkøb.

Mine spillere kunne sikkert bruge spillerturen meget bedre, hvis vi bare havde bygget nok personlige referencer ind i de byer vi gjorde stop i – men selvom de rejste rundt og mødte deres forældre, venner og fjender, så virkende det ikke rigtig alligevel. Jeg kunne sikkert, hvis jeg tænkte mig nok om få det til at virke, men det ville der simpelthen være for meget arbejde og for lidt glæde i.

Jeg har fuldtidsarbejde, gravid kæreste og en datter plus en sygelig interesse for amerikanske tv-serier. Med andre ord – jeg har ikke meget tid til overs som jeg kan bruge på rollespil. Derfor skal mit rollespil både være super let og hurtigt at forberede plus det skal være godt, hvilket bringer mig over til den anden grund til jeg dræbe vores kampagne.

Det er den primære grund: spillets tema tændte ikke min fantasi. Når jeg laver ting i min fritid er det utrolig vigtigt at det tænder mit kreative begær. Jeg skrev mit sidste scenarie på en aften/nat og det kunne jeg fordi jeg var tændt. Misforstå mig ikke, der er ikke noget romantisk forfatterpis på spil her. Det handler snarere om at der er masser af ting i mit liv som jeg laver fordi det er en forpligtigelse og min ynglingshobby skal bare ikke være en af dem.

Temaet i Mouse Guard handler om nogle mus, der er lidt for små til et meget voldsomt verden, der består af vildnis, uvejr, farlige dyr og deres relationer til andre mus. Det virker åndssvagt godt i tegneserien, men ikke som rollespil med mig som GM. Det vil sige at mine spillere synes det var meget godt – men det virkede ikke for mig som GM. Jeg forestiller mig, at de historier jeg er god til er de fortællinger der opstår i gnidningerne mellem forskellige personligheder og verdensforståelser. De er ofte politiske (i en ret filosofisk forstand) og det er for mig svært at finde så-danne politiske gnidninger i Mouse Guard-verden. I tegneserien er der en grundkonflikt omkring mellem de selvstædige bystater og Guard’en. Den historie jeg havde tænkt mig at spille handlende også om at spilpersonerne lang-somt skulle overbevidstes om at Mouse Guard’en (og nærmere bestemt de) skulle overtage overherredømmet i territorierne ud fra et hobbesk rationale. Jeg havde endda introduceret en mus ved navn Hobs, men det var meget svært at for mig at fortælle den historie, fordi vildnisset og sommervarmen hele tiden komme i vejen.

Så i stedet går vi over til at spille nogle oneshots og imens arbejder jeg på en meget politisk warhammerkampagne, der blandt andet er inspireret af den fantastiske tv-serie The Wire. Her vil jeg selvfølgelig hugge mange af de seje spilmekaniske elementer, som MG har vist os (for der er godt nok nogle seje nogle i blandt).

Men først, som sagt oneshots, og hvem ved måske skulle vi tag og spille lidt Science Fiction.

I går jeg endelig spillet Mouse Guard. Vi var Ask, Asger, Asger, Aslak, Jonas og jeg. Vi spillede i Jonas’ nye smukke køkken i Ellen og Jonas’ lejlighed på Østerbro. Vi spillede intro-scenariet: Deliver the Mail, hvortil der hører fire præ-designede spilperson, så man hurtigt kan komme i gang. (Hov, er der er noget galt med antallet af spillerne og spilpersoner? – jo).

.

Forberedelse

Jeg var spilleder og havde feberlæst næste hele systemet. Min svigerfamilie er på besøg, så i stedet for at læse det ret centrale afsnittet om traits tog jeg i dyrehaven. Det gik fint dog alligevel. Jeg smuglæste undervejs og slog mange gange op i grundbogen (som jeg var den eneste der havde læst i). Ellers hvad jeg læst scenariet, udfyldt et GM-skema med informationer om spilpersoner og bedt Asger S printe de præ-skreven spilpersoner. Da der i scenariet som sagt kun er fire spilpersoner og vi var fem, så spillede Ask Tenderpaw’en Sloan fra Trouble in Grasslake, et andet intro-scenarie.

Vi brugte lang tid på at jeg forklarende reglerne og Mouse Guard-universet. Ift. universet, så hjalp det at både Jonas og Asger S. havde haft lånt mine Mouse Guard tegneserier og derfor kendte det. Alligevel synes det lidt svært at komme over den pukkel at man spiller MUS. Vi snakkede en del om hvordan mon mus ælde dejen til Lockehavens berømte frugtbrød med deres mussepoter. Ligesom at spillerne synes det var mærkeligt at man kunne havde et spil som mus uden dyr som katte, rotter og mennesker.

.

Handlingen

Meget kort handler scenariet om at mussevagterne skal bringe post ud til den fjærtliggende by Gilpledge. Det er tidligt forår, koldt – men klart vejr.

Spillet gik det som det skulle. Asger N der spillede tenderpaw’en Robin fejlede sit pathfinder test. Der opstod dermed et Animal Twist – hvor vores helte mødte en ravn, der ville hugge deres post. Jeg var usikker om hvor stor ravnen var og iflg. spillets regler kan dyr ikke dræbe dyr, der er meget større end dem selv. Det systemet er opdelt i størrelseskategorier og et andet dyr må ikke være mere end en størrelseskategori for at man skal kunne nakke det. Jeg besluttende mig for at musene godt kunne dræbe ravnen – så stor var den heller ikke.

Kampen blev spillet som en konflikt – hvilket i MG-termer – betyder en komplekst og længere varende udfordring, hvor både spillere og spilleder slår en masse terningeslag. Endvidere kan man opdele aktørerne på hold. Reglerne fraråder simpelthen hold på mere end fire aktører og da vi havde fem spilpersoner, så delte spillerne sig op på to hold (et af tre og et af to). Det virkende utrolig godt. Ravnens mål med konflikten var at hugge postsækken. Holdet med tre mus’ mål fra at beskytte postsækken og musse-hold nummer to’s mål var at dræbe ravnen. Systemet var overraskende godt til at håndtere konflikter med flere ”hold” og dermed med seks aktører. Mussehold 2 (dem med to mus) dræbte ravnen – samtidigt med at ravnen fik rykket hårdt i postsækken. Musse-hold 1 endte derfor med at være trætte efter den hårde kamp.

Næste morgen var de tre mus stadigvæk ikke friske, men patruljen opdagede at de var tættere på Gilpledge end de troede. De gik ind i byen og givet posten til magistraten der stod for selve uddelingen. Her mødte de snedkeren Martin som ville havde dem til at rejse ud i væselland efter hans oldemoders gyngestol. Denne konflikt er i scenariet beskrevet som et længere argumentationskonflikt – der udspilles med de samme mekanikker som i kampkonflikter – men jeg valgte at gøre det til en simpel forhindring, der kunne afgøres af et terningeslag, hvor jeg slog for Martin imod Asger S som slog for hans spilperson Dain. I MG kan man hjælpe hinanden og det sjove var at i denne konflikt hjalp to af vores helte Martin. Quentin og Robin ville nemlig gerne på eventyr pga. henholdsvis deres belief og goal. Dain fik hjælp af de sidste to vagter, der støttede hans position. Asger slog med seks terninger og jeg slog med fire – men vi slog begge fire succeser! Og Asger valgte at bruge et af hans traits – rational – imod sig selv, så Martin vandt diskussion. Martin fik, næsten ved et tilfælde, bevidst hvordan en rejse ud i væselland var en logisk konsekvens af Dains argument.

Her sluttende spillederturen – og spillerturen startede.

Asger S havde tre tjeks og resten havde et. Nogle bruge deres tjek på at komme af med deres træthed – det lykkes for to ud tre. Nogle købte kort og vogne til turen ud i væselland. De klarede dog ikke deres slag, så uden at vide det var det noget bras, de havde købt og disse to ting ville skaffe dem problem senere (vi havde ikke tid til at spille twist’ene – så de kom i spillederbanken). Til sidst købe Dain noget ræveduft – som skulle kunne skræmme væsler væk. Han klarede heller ikke sit slag, men i stedet for et twist, så tabte han blot en i resources. Denne del af spillet blev spillet hurtigt, men det virkede fint.

.

Afslutning

Vi forlod patruljen her – hvor de var på vej ud i det ukendte. Næste gang laver vi nye spilpersoner, som vi skal spille i en længere kampagne. Men vi uddelte rewards, de point kan spillerne overførere til deres nye spilpersoner, hvis de ønsker det.

Gæt hvad deres nye patrulje første opgave er.

.

Refleksioner

Vi var alle meget begejstret over systemet. Der var dog særlig en forhindring, vi skal være opmærksomme på.

Vi var meget fokuseret på reglerne og derfor var beskrivelserne ikke helt i skabet, hverken i og imellem konflikterne. Ligesom at jeg ikke gav nok plads til små- og dramaspil mellem konflikterne. Det til gengæld noget vi vil arbejde på og som nok skal komme, så længe vi alle er fokuseret på det. Fordi der ikke var så meget drama- og karakterspil var spillerne heller ikke så opmærksomme på deres beliefs, goals og instinct plus at udspille deres traits (og ikke kun at bruge dem mekanisk). Konklusionen var at vi skal blive bedre til systemet, så det ikke larmer så meget. Det er dog en fantastisk motor.

Ellers bemærkede Aslak meget fint at opdelingen mellem spilleder- og spiller-tur faktisk ikke var så anderledes end opbygningen af traditionel fantasy kampagnespil (man tager ud og løser opgaver, hvorefter man bagefter i landsbyen (og især i dens kro) kan fedte rundt med sine egne projekter). Det er bare formaliseret i MG.

Jeg glæder mig meget til at lave nye mus næste gang – her er den primære udfordring at fire ud af fem spillere gerne vil spille tenderpaws.

Manden bag Mouse Guard-rollespillet Luke Crane fortæller om hans nye spil FreeMarket på The RPG Havens podcast.

Det lyder rigtig fint og sjovt. Det handler om samfundet på en rumstation og innovention. Det kommer i et sejt boxset og man bruger seje kort. Jeg glæder mig til at købe, se og spille det. Håber ikke det bliver for dyrt. Tænker på at spiller det når jeg bliver færdig med den Mouse Guard kampagne, som jeg har gang i nu.

Lyd med her.