7 kampagneideer

Det var sjovt at skrive om de seks Warhammerkampagner, som jeg godt kunne se mig selv spille. Det hele skal dog ikke være Warhammer, så her er syv (-otte) ikke-warhammerkampagner. Denne gang har jeg givet kampagnemulighederne point (1-6) indenfor kategorierne: “hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne”, “hvor let vil det være at overtale min traditionelle spilgruppe til at spille den” og “hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er”. 1 = “jeg brænder ikke særlig meget”/”mine venner vil ikke i nærheden af denne kampagne”/”mange mange timer forberedelse”, 6 = “jeg brænder megasygt meget”/”mine venner ønsker det ligeså meget eller mere end mig”/”forberedelse? jeg trækker det her ud af røven fem minutter før spilgangen (imens Ask finder kagen frem)”.

nørrebro st

1) Dresden Files Copenhagen: Open Haven

Ja, en Dresden Files kampagne sat i min hjemby. Pt. spiller vi i Berlin og det er sjovt, men jeg har aldrig prøvet at spille i den by jeg lever i. Fordelene er, for mig, åbenlyse: man kender de forskellige bydele, man ved hvor lang tid det tager at komme fra A til B, man kan blive inspireret til interessante plot når man bevæger sig rundt i byen (især da jeg boede i Nordvest så jeg spændende steder hvor man let kunne digte interessante okkulteplots over). Derudover har København en interessant historie, som jeg kender bedre end andre storbyer: Fanden er løs i laksegade, 80ernes BZ-bevægelse, besættelsen, Kirkegaard & H.C. Andersens København osv.

Jeg vil utrolig gerne prøve at sætte en kampagne i mit København.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5 for de fleste, 2 for en bestemt spiller.

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

 lady blackbird

2) Tales from the Wild Blue Yonder

Jeg har spillede Lady Blackbird, da det ”udkom”. Det var første kapitel i The Wild Blue Yonder-serien og der er kommer to kapitler mere i serien. Hvert scenarie har nye spilpersoner og foregår andre steder i Lady Blackbird-verden. Lady Blackbird-verden er super fed med flyvende øer og steampunket renæssance teknologifølelse. Scenarierne kan spilles uafhængigt af hinanden, men det ville alligevel være interessant at spille dem i træk, da verden binder dem sammen. Hvert scenarie tager en eller to spilgang hver, så man kunne klare det på 2-3 måneder.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2 (men mon ikke jeg kunne finde nogle at spille det med?)

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 5

50Fraces

3) 50 Fathoms

Det er en Savage Worlds pirat plot point kampagne. Jeg kan godt lide Savage Worlds, jeg synes pirater er bomben og hvad jeg har forstået om plot point kampagner, så lyder de som en god struktur. Som er en slags sandkasse med særlige steder/punkter man før eller siden kommer forbi og som bevæger kampagnen videre. Men jeg har ikke rigtig kunne finde noget om indholdet i kampagnen, altså de der plot pointer, andet end at en del folk er glade for den. Derudover er 50 Fathoms ikke bare sørøvere, men fantasy sørøvere med mærkelige racer, fx fede søløvemennesker, røde halvorker, delfinmennesker, en slags mind flayers og intelligente sekretærkrabber. Det virker lidt fjollet (ikke mere fjollet end D&D, men D&D er også for fjollet ift. min smag) og udover de intelligente sekretærkrabber er det faktisk ikke særlig opfindsomt (der er fx ingen gorillapiratrace). Jeg har intet imod fantasy, men jeg har det svært ved fortænkt fantasy. Jeg har ikke læst 50 Fathoms, men Sundered Skies, den eneste anden Savage Worlds fantasysetting, jeg har læst var en god idé, der simpelthen blev metaplottet ihjel. I nogen anmeldelser virker det til at 50 Fathoms kan begå den samme fejl. Men jeg er glad for systemet, temaet og synes plot point kampagne lyder spændende.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 2

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 4

gangster

4) Gangsterkampagnen

Jeg elsker gangsterhistorier: Godfather (og de fleste bøger af Mario Puzo), Boyz n the Hood, Blood in, Blood out, Peaky Blinders, Sopranos, Once Upon a Time in America, Goodfellas, The Wire, Hellblazer: Hardtime, Gangs of New York og the Kingpin-figruen i Daredevil osv. Det er virkelig en darling, men jeg kunne godt tænke mig at lave en “Becoming Il Capo dei Capi”-kampagne. Det kunne være den klassiske Mafia, men den jødisk mafia, den irske, den spanske, den engelske i England eller den afroamerikansk kunne også godt virke for mig. Det er en kampagne, hvor det er usikkert om alle spilpersonerne overlever kampagnen og det er svært for dem at få deres foretagende til at lykkes. Det er en darling og derfor kan jeg brænde mig big time, hvis jeg satte denne kampagne i søen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5 (men gør det nok ikke)

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 3

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

 

De store ”historiens gang” kampagne:

Transylvania Chronicles

5) Den store Vampirekampagne

Jeg elsker (jo) stadigvæk Vampire the Masquerade. Er systemet spilbart? Nej, ikke rigtigt. Lider universeret under en metahistorie? Ja, det gør den sgu. Men jeg holder alligevel meget af Vampire – især de store historiske træk vampyrernes udødelighed gør muligt, men også klan/politik/romantik/personlig gys set up’et. Det er røvsmukt. Jeg kan overhovedet ikke overskue at lave en ny historisk Vampirekampagne, men heldigvis er der udgivet tre historiske kampagner, nemlig  Transylvania Chronicles, Giovanni Chronicles og Ventrue Chronicles. Eftersigende skulle Transylvania Chronicles være den mest spilbare, men den er stadigvæk i stykker og der er en række begivenheder, hvor spillerne mere eller mindre er statister imens mere magtfulde npc’er er i fokus. Der er meget metaplot – måske for meget –, man skal selv flette ekstra fortællinger ind i historien og der er noget med at man skal huske at give figurerne flere xp end angivet i kampagnen, så det er ikke en plug and play kampagne. På trods af arbejdspresset, så ville det være sjovt at spille kampagnen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 1

 roman_civil_war

6) En Microscopekampagne,

hvor man spiller et stort riges storhed og fald a la Romerrigets ditto. Det ville være sat i en anden verden, ligesom ens civilization computerspil kan være sat i en anden verden, men meget a la vores egen antik/senantik. Det kunne være fedt at give sig god tid, så man også får tegnet kort mm. Måske kunne man komme op på 4-6 spilgange og få bygget en stor historie.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 6

Micheal

7) Engel/Tidsagent kampagne

Kampen imellem lyset og mørket. Ærkeenglene eller andre magtfulde (og ikke nødvendigvis gode) væsener taget 5 sjæle, som de i løbet af historien lader besætte personer, der befinder sig i vigtige historiske perioder i kampen imellem lys og mørke. Man spiller disse sjæle og den menneskelige rest, der er i kroppen man besætter imens man kæmper imod franske revolution og senere for amerikanerne i 2. verdenskrig. Det hele skal selvfølgelig ikke være krig, men også intrige, efterforskning og koldkrigslignende scenarier op igennem historien. Jeg tror Nephilim handler om dette, men system kender jeg ikke, så jeg ville nok lave et andet i Fate Core. Desværre bliver jeg helt træt når jeg tænker på hvor meget arbejde der ligger i en sådan kampagne.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

the_Empire_1836

7½) Empira

En variation over dette kunne være Dresden Files op igennem historien. Troldmænd kan blive omkring 300 år gamle, feer lever vel for evigt og det er der masser af andre overnaturlige væsener der også gør. Derudover kunne man på passende tidspunkter spille hinandens børn, så der er rig mulighed for at man kan spille en Dresden Files kampagne med masser af downtime, så man kan bevæge sig op igennem historiens gang.  En sådan kampagne skal selvfølgelig havde et fokus/tema. Det kunne være at man spillede en orden, hvis formål det var at stoppe en mystisk kaosdrage, der vågnende når store vestlige imperier opstod og som ville lægge jorden. Kampagnen kunne på den måde starte i Romerriget (jeg ved godt der var imperier før dette, men det virker som et godt sted), over til Konstantinopel, Frankerne, Det Østrig-Ungarske kejserdømme, Det Engelske imperium over til Nazityskland for at ende i USSR/USA (man rejser frem og tilbage) og USA til slut. <- hvem har jeg glemt?

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

 

[Dec. 2] <3 Microscope

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 2., er det:

microscope-badge-200

Microscope er et fantastisk historiefortællingssystem. Det er et system, hvor man fortæller en stor historisk fortælling frem og hvor man kan zoome fra historisk periode (som en krig eller en nations levetid) indtil en helt central scene og tilbage igen. Heraf navnet “microscope”.

Jeg spillede det for et par år siden hjemme hos Peter Dyring i Viborg og vi har brugt til at bygge en setting til en kampagne.

Men jeg har ikke prøvet en Microscope kampagne og det kunne jeg faktisk godt tænke mig. At sætte sig ned og bygge en lang historie frem. Evt. som setting til en kampagne igen (det virkede virkelig godt).

Jeg er ret forelsket i Microscope.

Karakterløst rollespil

Definitioner provokere mig. Som den gode akademiker jeg (trods alt) er så får jeg lyst til at udfordre definitioner når jeg møder dem.

Det samme gælder når Morten skriver:

At spille rollespil er ikke at administrere regelsystemet, det er ikke at kæmpe kampe, og det er ikke at rollespille. At spille rollespil er det at interagere med fiktionen gennem karaktererne. Det er at erklære karakterernes handlinger og høre spilleders respons, som giver nyt materiale at spille rollespil over.

 

Jeg mener fx ikke at karakter er særlig vigtige i et rollespil som MicroScope og at man ikke skal hacke spillet særlig meget for helt at undgå karakter. Vi kan selvfølgelig diskutere om det så er rollespil, men eftersom vi bruger rollespil som hovedbetegnelse for mange former for fortællerspil, 1. personskrigsspil og mere klassisk rollespil, synes jeg det ikke er et særlig godt modargument.

Fokuset på karakterne er helt sikkert det der skabte overgang fra 70ernes krigsspil og de første rollespil, men måske er tiden inde til at lave det første karakterløste rollespil? Jeg tænker et socialt setting- og historieskabende fortællerspil.

Fra Uffes karlsklippe

Men måske findes det allerede?

[M&R] Guder

Faktisk var det min ide at der kun skulle være en Gud og en masse helgener. Men sådan blev det ikke, for fra vores Microscope spil ved vi at der findes en del guder:

 

Flodguden Ocedion (Samfundskontrakten)

Trickster guden Teraxion (De store heltes ære)

Den Falske Gud (Udrensningen)

De syv nye guder (Udrensningen)

Sierna, frugtbarhed og ild (Den store krig)

 

Der findes selvfølgelig nok flere guder, men de er ikke så vigtige endnu.

Ocedion og Sierna begge frugtbarhedsguder. Ocedion er ordentlig. Hun står for ægteskab, børneføseler (løftet om) imperiet og det livgivende vand. Floden forbinder ”riget”. Sierna er mere følelserne. Hun står for kærlighed(!), sex og livgivende ild.

Jeg foreslår at de syv nye (steppe) guder er: Hesten (alfaderen), Oksen (ære, hårdt arbejde og håndværk), Steppehjorten (kvindelighed og stammen/familien), Ræven (snuhed), Natlossen (mørke og død), Falken (fremtid og jagt), Slangen (medicin og hukommelse). Skulle jeg vælge nogen andre?

Den Falske  Gud og Teraxon vil jeg gerne holde lidt åbne endnu. Men Den Falske Gud er en ”ulovlig” kult og tilbedes nok ikke i Templet For Alle Guderne (som vi høre om i forbindelse med opførelsen af Flodpaladset (Den store krig). Jeg tænker at de fleste templer efterhånden er små templer for alle guderne.

Forslag modtages med kyshånd.

[M&R] Microscopenoter

Som sagt så har vi spillet en førhistoriske tid: legenderne til vores kampagne. Vi brugte Microscope til at generere baggrundsmateriale til vores spilverden.

Rasmus skrev noter, her er de:

Start: landflygtighed (lys)

  • To riger opstår på hver side af floden (lys)

Scene: Hvem narrede tvillingekongerne til at dele det første rige? Ved Gorax den første by. Frodigt land og vildnis på den anden side. Det første tempel er bygget. Den gifte tvillingekonge, den ondsinde varsellæser, dronningen, den ugifte konge, rigets rigeste mand. En generation på flugt. Den gifte konge drager afsted med sin trone – og uden sin dronning. De to troner, der er det eneste tilbage fra det gamle rige. Svaret: dronningen, præsten og købemanden. (Mørk)

  • Avar nedfælder sin spådom om heltene (mørk)

Samfundskontrakten (lys)

  • Flodguden Ocedion introduceres i pantheon (lys)
  • Kong Bordrakes rige dannes (mørk)

Scene: Bordrakes Råd
Hvordan etablerede Kong Bordrake sin magt?
Flodsøen i Manak. Han har samlet stammefolkene. Han kender dem godt og har mange bånd til dem. Han har brug for at de støtter op om ham, så han kan føre krig og de kan støtte ham i at blive konge. (Lys)

  • Handelsmetropolerne Uzel og Spire bliver grundlagt af de første helte (lys)
  • Halvguden Eadmund Head smeder de 7 våben (lys)

De Store Heltes Æra (lys)

  • Wagnar Cadson fødes (the first of many) (lys)
  • Geddrick den Snilde dræber flodmonstret og får prinsessen (lys)
  • Torex genfødes som drage (mørk)
  • Trickster guden Teraxion får heltene til at bekrige hinanden (mørk)
  • Torex narer de 7 våben fra heltene (lys)

Udrensningen (lys)

  • Den falske gud knuses og blodskam forbydes (lys)
  • Den sidste drage Malvaxor dør og styrter i floden, den koger, og går over sine breder (lys)

Scene: Den Sidste Drages Død

Hvem af og hvorfor skulle Malvaxor dræbes? Spyd, dolk og blod. Børn gift med børn. Den bamhjertige jæger. Kongen i Nord, hvis børn er gidsler hos prinsen, ser dragen som den sande konge ord. Prins Bordrake, Slave og kongesøn af Kongen i Nord, dræbte dragen.

Svar: Dragerne var instrumenterne for den falske gud. (dette var den første scene vi spillede). (Halvmørk/halvlys)

  • Bordrake væltes og Borby synker i floden (mørk)
  • De syv nye guder kommer med de 12 stammer fra Nord (lys)

Slut: Den store krig (mørk)

  • Den falske gud genopstår, blodskam stadig forbudt (mørk)
  • Wagner Cadson forrådes (mørk)
Scene: Wagner Cadson forrådes
Hvordan og hvorfor? På Krigens Syvende dag i generalstabens teltlejr, med General Garmund, Prins Helmdrake, lederen af Wagner Cadsons spejdere, det store uvejr, Wagner Cadson. Cadson mødte sit endeligt pga forrædderi fra generalen og prinsen, da han selv ønskede æren og et martyrium ville passe dem, samtidigt ville Cadson gøre det sværere at regere. (Mørk)
  • Den gode konge fordærves af magt og penge magt og forsøger at opdæmme og omdirigere den Store Flod (mørk)
  • Kongedrab af Fitzdrake (mørk)

Scene: Hvordan og hvorfor dræbes Fitzdrake?

Setting: Et præstehøjråd og kongen i lænker; kongen (jeg er jeres retmæssige konge), præstinden (Jeg er guden Sierna, han er min søn, han må ikke dø), forræderen (det skulle jeg aldrig have sagt), vidnet (husk dine replikker!), solen (lyset skal vise sandheden). Svar: Drab på syv præster af de nye guder beordret – hvilket er løgn. Guden flækker sin ham og brænder op og alle andre. Sidste gang man så en gud på landjorden. (Mørk)

  • Fitzdrakes mordere er nedkæmpet. Flodpaladset bygget med templet for alle guder som afslutningen på Krigen (lys)

Scene: Godik I krones.

Hvilket mirakel skete der? Den imponerende flodtrone. Personer: Pøblen, den kvindelige leder af de 12 stammer (Er det Godiks barn der vokser i mit indre?), floden, Godik I (Endelig kan jeg lade mig hylde efter en lang krig), præstinde af flodgoden (Er han værdig til den krone?).  Hvad er miraklet? , Præstinden taber kronen i vandet. Godik springer i vandet i fuld rustning. Hans baby sparker (mirakel). 13 uddøde guldkarper passerer forbi (også et mirakel). Uenighed om arvefølgen. (Mørk)

Microscope kort

Fokus I: Den stor flod.
Legacy – den der kontrollerer den store flod er konge. Floden har symbolsk magt også for kongemagten.

Fokus II: De Store Helte
Legacy – heltenes blod er dødt

Fokus III: Guder
Legacy: Guderne forlader verden

 

Der var masser af kampagnemateriale i det her, ikke?