Genudsendelse: M(SMvMM)KPARSDSMM

Fordelen ved at have en blog i over ti år er at man kan finde blogposts, som man helt havde glemt. Den her post, hvor jeg laver politiske analyser af 6 af mine rollespilssystemer.

Det er ret tydeligt at jeg læser universitetet i 2006 og jeg ejer ikke hverken alle disse systemer eller metalskabet længere, men posten er stadigvæk sjov (synes jeg).

Hvad synes du?

 

M(SMvMM)KPARSDSMM 2

[edit: jeg laver lige tekstens links til links i stedet for de står i brødteksten. Grunden til de ikke er det, første gang teksten kom op, er at jeg skriver nogle af mine tekster i et tekstbehandlingsprogram før de kommer op på siden. Og jeg gider ikke skrive html i tekstbehandlingsprogrammet.]

Tiden har gået og jeg har vist stadigvæk nogle systemer i mit metalskab som skal analyseres.
Sidst var det: DoD, mine humorsystemer, Call, Fusion, GRUPS og det jeg har mest af, jeps, Vampire. Derudover startede Warhammer det hele, på mitmitmit, så det gider jeg ikke analyserer.
Men hvad er der tilbage? Jo, faktisk mest spil jeg ikke har spillet og en del jeg ikke har læst. Det ville være et problem, hvis jeg ikke var humanist (som i at jeg læser på humaniora og ikke at jeg tilkender mit til en dårlig begrundet og intet sigende abstraktion).

Agone – fantasy lavet oprindeligt i Frankrig. Skulle være anderledes fantasy og har historierne som tema. Det er noget med at rede verden fra Masken som er det onde. Man selv er vist danser. Og på den måde er det vel meget fransk. Ellers har det et system der ligner noget fra ad&d. Det er et forsøg på at italesætte det narrative, det virker bare meget dårligt. Fordi de ikke er radikale nok – det er ellers noget de der franskmænd er gode til i fx filosofien. Men jeg er bange for at Agones forfatter har læst for meget ad&d og for lidt Foucault, Derrida eller Deleuze. Det betyder at det er usammenhængende på en dårlig måde i stedet for en på en fed måde. Hvad siger det politisk? Noget i stil med socialdemokratiet i både Danmank og Frankrig – det var engang en god ide, så hvorfor gik I så meget væk fra den?

Nobilis – vil og kan noget…lidt… jeg er bare ikke sikker på det er rollespil. Det er et terningeløst system, hvor man bruger point. Man spiller ideer og selvom jeg har læst det og sådan ca. forstået det, så kender jeg ikke nogen der har turet at spille det med mig. Det er fint og firkantet og ligner lidt den der nye udgivelse om avantgardens tradition. ligesom det er en selvmodsigelse mellem begrebet om en avantgarden og begrebet om en tradition, så er Nobilis også fuld af selvmodsigelser. Man spiller jo fx ideer, uden særlig mange værktøjer til det. Til gengæld er der en del sludder i bogen, blandt andet om at man som spilleder har krav på pizza fra spillerne ”Men hey det står i reglbogen!”. Denne bog er på mange måder en stor del af traditionen, men den ville noget andet og den kan det måske også. Bare ikke helt. Den viser tegn. Man kan måske med Lukács anse den for at være ’endnu ikke’-rollespil, men den viser hen imod det revolutionære rollespil. Der hvor vi ikke er fremmedgjort i spilleder og spiller positioner.

Exalted – ligesom vores nuværende opposition. Hurtigere, vildere og mere superhelte kræfter, bliver blot til kedelig, kedeligere og kedeligst.

Ars Magica – er Aristoteles indenfor rollespil. Jeg ved godt der er rollespil der er tidligere end Ars som også gør ting. Men der var også filosoffer før Aristoteles, de var bare ikke ligeså seje. Men ligesom Aristoteles har været glemt på forskellige tidspunkter i idehistorien, så glemmer folk også Ars engang imellem synes jeg. Men sandheden er at ligesom man kan sige polemisk, at alt filosofi efter, blot er fodnoter til Platon og Aristoteles, så er det også sådan i rollespil med Ars og… Ja, hvad? Måske D&D? nej, vel…

M(SMvMM)KPARSDSMM

– Meget (men ikke super meget eller mega meget) korte politiske analyser af de rollespilssystemer, der står i mit metalskab.

Som lovet på MitMitMit, så vil jeg i kræft af at være rocker-docker lave vild politiske/ litterære/ filosofiske analyser over de rollespilssystemer, jeg ejer (her er de første 6 ud af alt for mange).

Drager og Dæmoner
Den skandinavisk socialdemokratiske velfærdsmodels svar på D&D. Du kan ingen ting, men det er der heller ingen andre der kan. Og selv ænder har lov til at være med.

Call
Den konservativ modernisme indenfor rollespilssystemer. Rollespillets oplysningssystemet. Væk med levels, ind med muligheden for at alle kan dræbe alle (med undtagelse af de virkelige protagonister, der er sådan cirka udødelige). Alt skal oplyses, så hopla der er sgu også stats på Tulle og de andre monster.
Man kunne ønske, at forfatterne ikke var så blindet af oplysningens lys, at de lige huskede deres eget metaplot (det med at viden ikke altid er godt).

Toon & HoL
Humor systemer er bare den rene fascisme eller DF. De forenkler verden/fortællingen i stykker, er super populistiske og fungerer ikke i praksis.

Fusion
Er bare meget dansk. Er super kritisk imod nogle partikulære forhold i DK og ser ikke at er ligegyldige pga. globaliseringen. Som om dansk politik havde noget som helst, at gøre med hvad der sker på Chr.borg.
Måske er det lidt lige som den form for kritik Enhedslisten laver. De er vel heller ikke marxister eller hvad?

Vampire
Der bare meget Cure-artige. Er for navlebeskuende til, at være rigtig politiske. Men ikke på den der seje ego-anarkistiske måde, mere bare sådan en P4 på P3-artige måde.
”Jeg er lige startet i gymnasiet. Kender ikke nogle, men kan godt lide sort tøj. Tænker på at blive vegetar, fordi dyr er søde …eller måske er det bare en del af pakken.
Får jeg en T-shirt hvor der står ”stille” nu, så?”

GRUPS
Typisk analytisk fysikalisme. Vi kan forklare alt ud fra fysik. Sikkert, men nu er der bare det ene problem, at Ohms lov og Newtons love ikke er det bedste grundlag for gode fortællinger.
Hvilken politik kommer der ud af dette?
Dårlig, da denne også skal underlægges fysikken, hvilket den heller ikke har godt af.
GRUPS er og bliver en stor kategorifejl!