Tag-arkiv: Martin Svendsen

Hexenjäger I: Vampirjäger mekanik

Martin og jeg arbejder på vores Fastaval-scenarie Hexenjäger I: Vampirjäger.

Indtil nu har man kun kunne læse et par indlæg og en kort teaser på Fastaval.dk, som Niels så fint har forfattet, men lige om lidt går vi i gang med at skrive og er klar til at lave spiltest.

Kort og karrierer

Jeg kan dog allerede løfte sløret for at spillets mekanik er kortbaseret og at de 4 spilpersoner i løbet af de 2 timer kommer igennem 3 karrierer. De starter i klassiske karrierer såsom dusørjæger, gravrøver, student (latinskoleelev?) og lavadel, men med to skift hver (hvor de har to valg) kommer vi op på 24 forskellige karrierer med helt særlige karriekort. I alt bliver der 48 karriekort.

Mockup af spilpersonsplade.

Udover karriekort er der også sårkort og korruptionskort. Til at holde styr på deres kort er hver spilperson udformet som en spilplade, hvor der er felter til forskellige kort.

Det bliver awesome.

Hexenjäger I: Vampirjäger på Fastaval 2020

Martin Svendsen og jeg har fået godkendt vores synopsis, så vi skal skrive et novellescenarie til Fastaval 2020.

Hexenjäger I: Vampirjäger

Det er en kort fantasy fortælling om vampyrer og hævn.

Vi følger 4 ødelagte skæbner og deres fra deres skæbnesvangre møder og opgør med en vampyr. Vi kommer både forbi Nulns kloakker, liebhaverhuse og en afsidesliggende landsby i Sylvania. Novellen låner mekanik fra Blades in the Dark-rollespillet, hvor man løbende former sin karakter gennem flashbacks, men bygger i høj grad på Warhammer Fantasy Roleplay i tone og stil.

Vi forsøger at i rammesætte spørgsmål, såsom:

Hvor mange er du villig til at ofre, for at du kan få hævn? Hvor langt er du villig til at gå? Og er du sikker på, at alt er som du tror?

2 timer pakket ind i en masse action, lidt mekanik og ingen terninger (eller andre tilfældighedsgeneratorer).

Basmand og mig

Till Fastaval 2004 skrev Martin og jeg scenariet “Sønner og sammen” sammen. Det var Martins andet Fastavalscenarie og mit første (faktisk var det kun mit andet scenarie, Martin havde allerede dengang skrevet et hav af scenarier til fx TRoA-con).

Hånden på hjertet, Sønner og sammen var ikke Ottomateriale, men på trods af sine fejl et fint lille scenarie. Derudover var det bomben at skrive sammen med Martin. Det var en god oplevelse og meget lærrigt. Jeg glæder mig meget til at skrive med lige netop dette scenarie, jeg glæder mig meget til at skrive med Martin igen og rigtig meget til at skrive lige netop dette scenarie sammen med Martin.

All love.

Forfatterteamet “Busted Basmand” er tilbage!

Martin Svendsen (Basmand) og jeg (Busted) sender om et øjeblik en synopsis til Fastaval 2020.

Hexenjäger I: Vampirjäger

Scenariet er en Warhammernovelle, der handler om en gruppe kick ass-vampyrjægere og låner mekanik fra Blades in the Dark. Det er en novelle i tre dele, hvor spilpersonerne går fra at være gældsramte sewer watches til at blive seje heksejægere undervejs for til slut at stå overfor et svært valg.

Very Old School Fantasy Action. Jeg håber sådan vi får lov til at skrive det.

42 sider!

Jeg kigger på hvor lange mine scenarier har været.

At læse scenarier på mellem 6 og 232 sider

Jeg er Ottodommer på Fastaval i år og det betyder at jeg skal læse en række scenarie – der er super godt system, som gør at der som minimum er 3 dommere som har læst et given scenarie. De tre dommere bedømmer om scenariet er interessant ift. en af de 6 ottokategorier, hvis de er læser alle dommerne dem.

Det betyder at som dommer kan være fri for at læse en lille håndfuld scenarier. Nogle dommerne læser alt – som i år er 1623 sider. Det gør jeg ikke, men jeg læser meget. Pt. har jeg læst 1371 sider og har jeg lidt travlt inden lørdag, hvor jeg skal have læst alt det jeg skal læse.

Hokus pokus – Johs i fokus

Fordi der er ret stor forskel på scenariernes sideantal og fordi jeg ganske normalt selv-optaget, så kom jeg til at kigge på side antallet i min egen scenarie produktion. Jeg har skrevet 14 scenarier, hvor jeg ikke har side antal på mit første remake af De Navnløse.

Jeg har lavet en række scenarier på omkring de 42 sider. Af mine egne er der: HAV’ET93 (2002) på 43 sider, Sønder og sammen* (2004) på 41 sider, Lørdagsdæmonen (2005) også på 41 sider og mit bedste scenarie Slavehandleren fra Ascalon (2010) på 40 sider.

Mit korteste scenarie er Narzula City Noir (2014) på kun 27 sider. Mine lange scenarier er ret lange: Sort/Hvid (2006) er på 100 sider, Jonas Hjorts Fantasy Gangster (2013) er på 70 sider.

Resten af mine scenarier er antologier har jeg skrevet sammen med andre, så der har jeg ikke haft så meget kontrol over hvor lange de blev, det er 9000 Beton (2005) på 45 sider, Dobbelt A (2006) på 40 sider, Imperiet (2009) på 89 sider og De Navnløse – en remake-antologi (2010) på 73 sider.

*) Ja, jeg skrev Sønder og sammen sammen med Basmand, men vi var kun to forfattere og tog begge ansvar for hele teksten – modsat antologier og de to foldescenarier (9000 Beton og Dobbelt A). 

Omkring 42 sider

Jeg tror bedst jeg selv kan lide de scenarier som er under 46 sider (og det er kun fordi 9000 beton var på 45 sider). Hvis jeg skal skrive scenarier igen, så ville nok ikke blive over 42 sider.

Men det er rent personligt ift. mine egne scenarier. I år har jeg som dommer både læst gode lange scenarier og gode korte scenarier. Mine ting bliver bare ikke bedre at være mere end de ca. 22 siders scenarie og 20 siders spillermateriale, som især HAV’ET93 (2002), Sønder og sammen (2004) og Lørdagsdæmonen (2005) var på.

Slavehandleren fra Ascalon (2010) var sjov, fordi det var 13 siders scenarie, 13 + 1 siders (oversatte) regler, 14 + 1 siders spillermaterialer og handouts.

Tjek det selv de 5(!) pdf’er ud på Alexandria

Mit næste scenarie (som måske kommer til at være et sportsscenarie) skal ikke være længere end de magiske 42 sider.

Setting <3

Jeg elsker de gode unikke settings og holder meget af selv mindre originale settings. Der findes masser af dårlige og direkte åndssvage settings, men jeg er ret tålmodig når der kommer til verdensbeskrivelser. Meget mere tålmodig end jeg er med karakter i de historier, hvor også verden bliver malet frem.

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.