Huller, virkeligheden og transcendens

 

Jeg har overhovedet ikke læst alle scenarier. Faktisk har jeg nok ikke engang læst særlig mange scenarier, men nogen stykker er det da blevet til også har jeg skrevet nogen. Et af dem, jeg selv har skrevet, er Lørdagsdæmonen fra 2005.

Lørdagsdæmonen

Lørdagsdæmonen er kort fortalt et scenarie, hvor fire venner, en lørdag formiddag, efter en bytur, finder sig fanget i en lejlighed et sted i Aalborg midtby.

Det er et scenarie om venskab og forsoning. De kan hver huske brudstykker af fredag aften og nat. Langsomt og i fællesskab skal spillerne stykke en bytur, der endte helt i hegnet, sammen. En har kysset med en andres kæreste (som samtidig er søstre til en tredje spilperson), der er også en der har tæsket en anden – og det hele hænger sammen. Det var ikke stor scenarieforfatterig, men et sjovt lille coming of age scenarie, hvor en 26 årig Johs så tilbage på en tid, der allerede den gang var long gone.

Det var et forsøg på at arbejde, i rollespilsformen, med rekonstruktion af hukommelse og vidensdistribution.

For virkeligheden er fuld af huller

I årene før, i 2003 og 2004, skriver Martin Svendsen sit take på vidensdistribution i de to korte scenarier Bag lukkede døre og Tsunami. Bag lukkede døre er Vampire, Tsunami er fantastisk. Begge handler om at rekonstruere hukommelse og virkelighed. I det ene scenarie sker det igennem vampyrevner og forhør, i det andet igennem et psykoanalytisk rollespil i rollespillet. Begge arbejder ud fra forudsætningen at en sådan rekonstruktion er konstruktion, hvor man bliver nødt til at tage sig nogen friheder ift. manglede og modstridende oplysninger.

Eller som Martin skriver i Bag lukkede døre:

Reglerne for ”Bag lukkede døre”:

1: Der er oplysninger der mangler

2: Der er modstridende oplysninger

3: Der er ingen fejl, kun mulige grunde til afvigelsen

Og grunden til at disse ikke er oplyst er at:

1: Du ikke kender dem

2: Du ikke husker dem

3: Du husker noget andet

4: Du har en anden teori

5: Du kender der rigtige oplysninger (?)

Vælg selv, udfyld hullerne, til FORDEL FOR HISTORIEN

(Jeg forstår ikke helt sætning 5)

Det taler altså her om spildesign, hvor forfatteren (Martin) bevidst arbejder med informationer, der er mangelfyldte. I begge scenarier skal spillerne digte flash back scener, som måske/måske ikke er sande, men som er dem som deres spilpersoner tror er sande. Denne form for spildesign tænder mig sygt meget, fordi det for det første er utrolig demokratisk og for det andet bygger på en form for punk rock æstetik, hvor lortet (rollespillet) kun virker, hvis du som spiller tager (forfatter)ansvar. Derudover mener jeg at disse scenarierne er epistemologiske sande, fordi jeg mener man bør tage den kontinental filosofi efter Immanuel Kant alvorlig.

Det er rollespil uden sikkerhedssele. Der er ikke garanti for store oplevelser eller at det ikke falder igennem på en række holde og derfor har sådanne rollespil svært ved at vinde ottoen for bedste scenarie, men jeg tror fuldt og fast på at vi bliver bedre rollespillere og mennesker af at spille dem.

Drømmen om et hullet scenarie

Jeg har også senere forsøgt mig med den slags scenarier. Mit sidste rigtige scenarie Narzula City Noir var et forsøg på at lave et hullet scenarie, det er nok ikke det bedste eksempel på et vellykket hullet scenarie, men det var det bedste forsøg jeg havde i mig 2014. (Grunden til det kun blev nomineret til Juryens Specialpris var ikke at det var hullet, men at det simpelthen ikke var godt nok).

Et bedre eksempel finder vi i 2003 (samtidig med at Martin skriver sit Bag lukkede døre), nemlig Jacob Schmidt-Madsens Drømmen om en konge i gult. Drømmen om en konge i gult handler blandt andet om flere lag virkelighed og skift i identitet. Her er selve fiktionsverden hullet og sammenhængning, hvis jeg husker rigtigt. Jacobs scenarie er ikke ligeså radikalt i sit ”hullede” designvalg, men der er steder som både spiller og spilleder selv skal fylde ud for at scenariet virker. Samtidig er det min påstand at disse huller gør det lettere at transcendere scenariet mange fiktionslag, fordi man simpelthen er nødt til at lægge noget af sin egen skaberevne i fiktionens ontologi.

Fælles for Drømmen om en konge i gult, Narzula City Noir, Bag lukkede døre, Tsunami og Lørdagsdæmonen er at man kan slå sig på dem. Vi må aldrig være bange for at slå os. De er ikke scenarier som gør noget ved os uden at vi selv tager ansvar for at flyde hullerne ud. Der findes fantastiske scenarier som tager dig med på en awesome rejse, men hvor din opgave som spiller og spilleder er at formidle og gå i dialog med scenariet. Det er fint, men jeg spiller primært rollespil for at være medskaber. Jeg gider ikke computerspil, fordi de er for låste. Rollespil er mit yndlingsmedie og det er det pga. den frihed til at være medskaber, der ligger i det.

Spilpersonerne fra mine con-scenarier

Jeg lavet en opgørelse og talt spilpersonerne fra mine 12 con-scenarier. I alt har jeg skrevet 65 spilpersoner.

De 6 klasser fra Slavehandleren fra Ascalon er ikke talt med, da de er klasser og ikke personer. Til gengæld har jeg talt de 4 spilpersoner (Krigeren, Mystikeren, Jægeren og Ridderen) fra mit første remake af Thais’ De Navnløse med, selvom det ikke er mig der har fundet på deres navne. Fra 9000 Beton har jeg kun taget Pikken med, da jeg ikke har skrevet de andre spilpersoner. Fra Dobbelt A har jeg 5 bipersoner med, da man spiller dem i en scene og de derfor er en slags spilpersoner.

Simon6

Her er de i alfabetisk rækkefølge:

  • Adam
  • Anklager Jesper Wonner-Shipztonner
  • Bette Kalle (Fax’n)
  • Bjørnemanden Boris
  • Byvagten Morgan Coby
  • Dadelimportør Roff da Nor
  • Den Niperkanaza
  • Den talentfulde Mister Rentoff
  • Donn Dexter
  • Dr. Gummegodt
  • Dric
  • Eiznekcam
  • Eoj
  • Frigard Sortblod
  • Gadedrengen Flash
  • Geo Bataille
  • Giftige Sandra Solé
  • Gorillasoldaten Hurten
  • Great Wizard Sokorn
  • Hajul Slagter-Jæger
  • HAM
  • Hector
  • Hævner Lizzi
  • Ivan
  • Jheck
  • Joe
  • Jægeren
  • Konstantine
  • Krigeren
  • Kristian
  • Kristoffer
  • Leunam
  • Lila
  • Low Darok
  • Mackenzie
  • Mada
  • Manuel
  • Mary Known
  • Max Lange
  • Mc 10’ern
  • Mikko
  • Morten
  • Mystikeren
  • Nastasia
  • Natanael
  • Navi
  • Nippababavonkafar (Nip’)
  • Pengelåneren Jepp Zanal den Vantro
  • Peter
  • Petro Power
  • PIKKEN
  • Politikeren
  • Prinsesse Dejah
  • Ridderen
  • Rofus Rotzen
  • Simon
  • Skuespilleren
  • Spider Narzula
  • Store Jakob
  • Sårkonen Madam Jorph
  • Thomas
  • Tiggermunken Sixen
  • Tøsen
  • Uffe
  • Zorro Zulu

Skrive til Vikinge-con?

Jeg overvejer at skrive en lille PVP heksejæger ting til Vikinge-con, men jeg er  bekymret for at scenariet ikke bliver spillet af mange nok til at det er besværet værd. Fantaval har for lang tid siden besluttet at man som minimum har fem hold. Eftersom jeg tit skriver fantasy ting, så får jeg generelt lidt flere hold end det. Det er jeg utrolig glad for.

Link til http://www.viking-con.dk/

Det første scenarie jeg skrev var til TRoA Con 2002 og jeg den eneste spilleder på det. Det hed HAV’ET93 og selvom det er lang tid siden jeg har læst det, så synes jeg stadigvæk det er et ret interessant, vellykket og meget klassisk scenarie. Tjek det gerne ud. Heldigvis læste Martin Svendsen det og det var derfor han spurgte om vi skulle skrive HAVET 2 sammen. Det blev til Sønder og sammen, som har virkelig god titel, men som desværre er et rædsom scenarie. Det kørte med en del hold på Fastaval.

Senere skrev jeg Lørdagsdæmonen som jeg mener er et fint scenarie (ikke Ottomateriale, men fint). Jeg kørte det selv (som eneste hold) på Orkon 2005 og TRoA Con 2006. Thais Munk valgte at køre det på Vintersol 2010, hvilket jeg er ham dybt taknemlig for – det er nemlig eneste gang det har kørt under en anden spilleder end mig.

De to scenarier kunne jeg ligeså godt lade være med at skrive ned og layoute (Lørdagsdæmonen har ikke særlig meget layout, men HAV’ET93 er faktisk for sin tid et ret pænt scenarie, synes jeg). Altså hvis det ikke lige var for Thais og Martin, der læste scenarierne og kunne bruge dem til noget efterfølgende. Vi skal ikke være blind overfor at scenarier også er relevante selvom de ikke bliver spillet (og jeg ville blive åndssvagt glad over en mail/kommentar fra en der faktisk havde læst et af de to scenarier), men jeg skriver nu først og fremmest scenarier for at de skal kunne spilledes af andre end mig selv.

 

Første gang jeg skrev scenarie til Vikinge-con var da jeg lavede et remake af Thais Munks De navnløse (det er Thais’ version der ligger online). Det kørte kun på et hold, som Uffe Thorsen kørte. Jeg var ikke engang selv på Vikinge-con det år. Jeg tror gerne at jeg vil skrive et lille scenarie til Vikinge-con i år, men jeg gider ikke, hvis der kun køre to hold. Som jeg kender Vikinge-con er der en pæn sandsynlighed for det, men måske kan jeg sælge scenarie som rerun til andre små conner efter Vikinge-con. Er der nogen der har erfaringer med det?