[Dresden Files RPG] Vælg en by

Som sagt er jeg i gang med at læse Dresden Files rollespillet. Jeg er nået til kapitlet City Creation. Det er meningen at man som gruppe skal lave den setting/by man spiller i. Det sker i løbet af en række trin:

  1. Vælg en by
  2. Definere temaer og trusler i byen (tre i alt), lav byens tre aspekter* på baggrund af dem og bestem jer for hvilke slags okkulte væsner og fraktioner der er i byen
  3. Definere lacations og “faces” (vigtige personer)
  4. Lav spilpersoner
  5. Gennemgå og samle det hele

*) Aspekter er egenskaber/særlige karakteristika’er som spiller en helt central rolle i ethvert Fate spil både ift. historien og spilmekanisk. 

baggård

Det første trin er altså at man som gruppe beslutter sig for hvilken by man skal spille i. Og selvom der er lang tid til vi starter vores Dresden kampagne (hvilket jeg er ret sikker på at vi gør), så vil det være meget fint allerede at vælge en by nu. Da forfatterne til rollespillet beskriver at det er en god idé at man læser op på den by man skal spille i. Deres forslag til research (såsom ferierejser til byen og læse skønlitteratur der foregår i byen) er måske lidt højt, men hvis min spilgruppe allerede vælger en by nu er der en større sandsynlighed for at de læser et par wikipedia artikler om bydelene og seværdighederne og lokalhistorien i den by vi vælger.

Det er vigtigt at man ved lidt om byen, da man i fællesskab skal definere byen som rollespilssetting.

De byer som pt. er i spil er mine forslag, men jeg regner med at der bliver meldt flere ind fra spillerne – ligesom du, kære læser, er velkommen til at foreslå os en by i kommentarerne eller foreslå hvordan man bruger de foreslået byer i en rollespilskampagne.

København

stop jydenI bogen foreslår at kan bruge den by man bor i eller en anden by man kender godt. Derudover ville jeg ikke havde noget imod at sætte en kampagne i København, da det er en interessant by historisk mm.
Men faktisk kender jeg overraskende få myter om min egen by. Det ville være interessant at læse op på.

London

I bogen foreslår de også at man vælger en by som alle har besøgt. Jeg er sikker på at alle har besøgt London – derudover er London historie ret interessant – både i antikken og de monster der har levet i byen.
Det ville også være en undskyldning for at læse Neverwhere af Neil Gaiman.

Providence, RI

Jeg kørte en ikke særlig vellykket mythoskampagne i denne by for ikke så lang tid siden. Men jeg har masser af noter til den kampagne og til byen. Byen er fed. Se fx denne post om de forskellige nationaliteter eller den her om geografien i byen.
Derudover er Providence H P Lovecrafts hjemby og det tæller også for lidt 🙂

New York

Jeg kan godt lide USA, fordi alting er der. Alle myter og mystiske væsner kan være flyttet til staterne sammen med de store indvandringer. Det er fedt at man kan have en østeuropærisk jødisk golem til at kæmpe imod en efterkommer af edderkop og tricksterguden Ananse (vestafrikansk).
Få steder er så meget en sammenblanding af nationaliteter som NY. Plus vi “kender” alle sammen byen fra tv.
istandbul

Istanbul

Jeg har fornylig været i Istanbul. Den har en fantastisk historie og er en interessant by i mødet mellem øst og vest. Ydermere har jeg længe gerne ville spille en kampagne hvor mellemøstlig kultur og islam spiller en aktiv rolle. Men Istanbul er ikke kun historie, det er også en topmoderne by.