Death of a spilperson

Spilpersoner dør i ny og næ. I nogen kampagner mere end andre. De sidste to indlæg på Mortens blog handler om spilgange, hvor der døde spilpersoner. I den seneste indlæg om det interessante Dungeon Crawl Classics dødede der ikke mindre end 10 spilpersoner, men her havde spillerne også 4 spilpersoner hver til at starte med.

Det virker ikke til at de andre spilpersoner reagerer særlig meget på at deres venner bliver brændt op af staturer med flammekaster formularer. Det er blot en del af spillet at nogen dør og andre overlevere. Der er jo ligesom en grund til at man starter med 4 spilpersoner hver. I det forrige indlæg ”Curse of Strahd – Sæsonafslutning” dødede der også en spilperson. Denne gang nekromantikeren Ezra, som jeg går ud fra er blevet spillet en del spilgange, og her var spillet efterfølgende anderledes og mere fokuseret omkring spilpersonens endeligt.

Fra Mortens blog:

Netop som den sidste bersærker hugges ned, ånder troldmanden ud, og der ingenting hans venner kan gøre for at hindre det. Lille Lucian kommer rendende og grædende beder han Ezra vågne igen. Ezra vågner ikke.

Den nat samler gruppen brænde ind og tager afsked med deres ven med et mægtigt ligbål, og Lucian arver Ezras tryllebog. Imens begynder Peter at gøre en ny karakter klar.

Men vi kunne jo faktisk ikke lide ham

I vores Warhammer kampagne blev Renés spilperson Erwin Veit dræbt af farlige Skavens med guns. Selve spilgangen var meget handlingspakket og derfor fik vi ikke en scene, hvor de andre spilpersoner forholdte sig til Erwins endeligt. Vi ha pga. en række aflysninger kun spillet en spilgang efter og der blev snakket om at Erwin var død – Lars’ spilperson Wolfgang Rottefænger gemte sig i kloarken under kampen, fordi Lars ikke var der til spilgangen og det gav mening at rottefængeren ville gemme sig der.

Hverken Wolfgang eller de andre spilpersoner tog særlig meget på vej over Erwins død OG det ville sikkert også være upassende. For det første var spilpersonerne på flygt i deres egen by, der er blevet indtaget af rottemændene og nødt til at finde en semisikker position, hvorfra de kan kampe tilbage. Dernæst var der nok ikke nogen som kunne lide Erwin. De var vokset op med ham og havde en på den måde en følelsesmæssigt forbindelse til ham, men han var også et fjols. Og der blev både in game og off game fortalt historier om Erwin (hvor René deltog off game).

Det er interessant hvordan vi i spil forholder os til spilpersonernes endeligt. Jeg tror ikke der er en bestemt form for hvordan det skal håndteres, men det er en særlig udfordring at få det i spil på en god og passende måde.

[Aprilsnar] Moonstone-scenarie til næste Fastaval

Johs + thorMin helt store oplevelse på årets Fastaval var Kristoffer Mads’ commodore-café, hvor man kunne spille på gamle Commodore 64’er og Amiga 500’er. Jeg vidste ikke at jeg havde savnet det spilunivers så meget, men det havde jeg åbenbart.

Moonstone - A Hard Days Knight_3I forbindelse med Fastaval havde Lars Kaos Andreasen og jeg leget med tanken om at skrive scenarie sammen. Vi havde snakket om et Blood Bowl-scenarie, men grundet min oplevelse i commodore-caféen og Lars’ varme minder med det klassiske Amiga 500-spil Moonstone har vi valgt at skrive et Moonstone-scenarie. Vi får ydermere Thor Fejerskov med på forfatterholdet for ekstra pondus.

Moonstone_-_A_Hard_Days_Knight_2Det bliver en varm halv bækgaard’sk, halv tarantino’sk fortælling om fire outlaw riddere (blå, grøn, rød og orange) i Moonstone-universet tilsat D&D og tævesex med moselig.

 

Det bliver skide godt.

24: Hexensnacht

Så blev det jul. Glædelig jul!

carroburg-faktaOg endnu en julekalender blev gennemført. Jeg har skrev en god del af den i november og blev først for alvor presset på at levere indlæg her de sidste par dage. Håber ikke kvaliteten faldt for meget her imod enden.

OG 1000 tak for at læse med. Hvilket afsnit synes du bedst om? Var der  noget som var åndssvagt eller dårligt? Var der noget som var særlig godt?

I dag skal vi snakke om Hexensnacht, der i the old world er natten hvor et år slutter og et nyt begynder .

I Tome of Salvation fortælles det, at:

“Almost everyone in the Empire looks to the night before the
New Year, known as Witching Night (or, in older times, called Hexensnacht), with particular dread. This night is sacred to Morr, whose priests are the only ones brave enough to leave the safety of their homes in order to conduct their rites in the graveyards. The line between the worlds of the living and the dead is particularly blurred on this night, and the spirits of those who have gone before sometimes come back. The vile Undead are seemingly energised by the wan, pale light of the moons on Witching Night, and shamble through the countryside, terrorising the living. Because the regions of death and sleep are so close, vivid dreams on this night give clues of a person’s fate for the coming year.”

Tome of Salvation, side 144.

Det er dog sikkert blot overtro at de døde rejser sig eller er det?

Foromtale til Dødedans – Sorte Rose III

Med en svag metallisk klang glider det blanke stål frem. Den lange kappe skubbes til side. Sværdet sender en refleks fra den flakkende gadelampe over i gyden overfor. Et par øjne åbnes og fokuserer. Skiltet til kroen svinger svagt i blæsten. Latter. Den samme latter som for 30 år siden. Som for 100 år siden. Det ru læder føles rigtigt mod håndfladen. Balancen er perfekt. Men der skal ikke flyde blod. Endnu.

– Hej Wolfgang . . .
– Godaften Berger. Hvordan kunne du vide, at det var mig.
– Dine øjne har ikke ændret sig.
– Det har min sjæl ellers.
– Du har ingen sjæl.
– . . .
– Skal vi se om de andre er kommet?

Seks eventyrerer samles igen. Kaldet af deres ungdoms mester. Seks mænd forlader deres familier og borgerlige hverv for atter at holde sværdet i hånd. For atter at kæmpe for livet. For kærligheden. Og for Døden. En troldmand. En kriger. En tyv. En præst. En ridder. En barde. Seks tvivlsomme helte og én nederdrægtig niddingsdåd.

Tredie del af Sorte Rose trilogien.

Af Lars Kaos Andresen

Remake time!

Det var fakta til spilgangen Hexenstag.

Warhammer Isabelle

Jeg har fået lov til at spillede Isabelle på Fastaval. Det glæder jeg mig vildt meget til.

illu-Isabelle.opic_-684x1024

Lars har lavet en forenkelt version af Vampire i scenariet – det er sejt nok, men jeg har alligevel valgt at oversætte alle spilpersonerne til Warhammer 2ed. og kører scenariet i krigshammer.

Her er de fem spilpersoner med Warhammer-stats (spilpersonbeskrivelserne skal du planke fra Lars’ spilpersoner):

[WarFate] I aften tager vi Marienburg!

I aften skal vi spille første spilgang i vores Warhammer Fate kampagne. De to første spilgange skal Thomas være spilleder, derefter springer en ny spiller til som spilleder for et par spilgang osv.

UlricVores kampagne er sat i Marienburg, som er Warhammer-verdens svar på Amsterdam. Vores party består af fem venner og krigsveteraner fra en Imperial krigskampagne i Kislev. Nærmerebestemt er vi:

Heinrich Nüchel (Lars): Den der redder liv

Friedrich Baumhoefen (Mette): En hårdfør hund der har set det meste

Ralf (Kristo): charletanagtig type

Jonas Berger (Thomas): Bitter krigsveteran (sidder over)

Emmer (Johs): Low-life troldmand

Min spilfigur Emmer er udover troldmand også ulrictro, guden for kamp, vinter og ulve. Ulric og magi går ikke nødvendigvis særlig godt i spand. Det skal nok blive interessant!

 

Jeg regner med at Thomas skriver meget mere om kampagnen på sin nye fine blog.