Tag-arkiv: Kampagne

[New York] Spilpersons- og blodlinjekoncepter

Jeg planlægger at spille en vampire-kampagne, der forløber over 3-4 generationer og som foregår i hhv. York(shire) og New York. Man følger 4-5 blodlinjers historier, hvor spillerne kommer til at spille hinandens sires og childer.

I løbet af sommerferien har jeg læst op på vampire-kanon og kommet et godt stykke i mine forberedelser. Jeg har blandt andet set på hvilke blodlinje-historier, der ville være sjove at fortælle igennem kampagnen. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig, pt. arbejder jeg med et kampagnedesign, hvor jeg præsenterer spillerne for nogen spilpersonskoncepter, som de kan vælge iblandt og bygge videre på. Koncepterne bygger på de World of Darkness-fortællinger jeg gerne vil at vi udforsker i kampagnen . Koncepterne hænger også uløseligt sammen med kampagnens plot, kampagnens to primære settings (Yorkshire og New York) og kampagnens bipersoner (både kanon og opdigtet).

Kort over Yorkshire og naboer

Kort over Yorkshire og naboer.

Koncepter

Child of Israel

Spilpersonen er en lokal jøde (fra York), som er blevet embraced af Israel, en Greek Gangrel. Greek Gangrel er en underklan af klan Gangrel – i moderne tider hedder underklanen “City Gangrel”. Israel er ikke græsk, men fra det hellige land. Jeg regner med at spilpersonen forsætter en jødisk blodlinje, men det bestemmer jeg ikke.

Jeg tænker vi her har gang i en historie om sammenhængen mellem City Gangrels og babelstårnet.

Sir Thomas MacAlpins uægte datter

På den lange rejse hjem fra det tredje korstog har korsfaren Thomas MacAlpin en affære med en østrigske adelsfrue fra Szantovich-familien. Efter sin hjemkomst bliver Thomas embraced ind i klan Ventrue og senere rejser han tilbage efter sin flamme. Han finder hende ikke. Til gengæld finder han sin uægte datter som han tager med hjem og embracer. Datteren er spilpersonen.

Szantovich er en hedonistisk Tzimisce ghoul-familie, derfor har Datteren og hendes efterkommerne Vicissitude som ekstra klandisiplin og hedonisme bør tænkes ind i spilpersonernes feeding restrictions.

Dette er en historie om arvesynd og om at danse på kanten af Sabbaten.

Løse tanker (som nok skal blive til koncepter)

Den maurerske spion/sociolog

En ung Assamite er sendt afsted af klanen til Richard Løvehjertes land, for at hjælpe og forstå de vestlige klaners væsen og bevæggrunde. Hjemme på den iberiske halvø indgås en aftale mellem spilpersonens sire og en rettroende Nosferatu om hjælp til at etabler sig i England fra Nosfertuens kristne klanfæller.

Ved spilstart var assassimiten opnået respekt for Augustin (Nosfertu-værten) som har introduceret den for hoffet i York og har et begyndende venskab til dennes child, som den bor hos.

Våbensmeden Knives

En kvindlig Nosferatu, som var knivsmed fra Sheffield i sit dødelige liv og som har fået til opgave at skabe et våben, der kan såre de legendariske Nictuku. Child af Augustin og vært for den maurerske spion (som hun har sympati for).

Diplomaterne

Der er både en ambassadør for de skotske Toredors og en for Court of Love (franske Toredors). En eller begge kan være spilpersoner. De to er de eneste Toredors i området og de har et interessant forhold til hinanden.

Resten (som måske bliver til koncepter)

  • Et par Ventrues, der er 3 store Ventrue-blodlinjer i Yorkshire
  • Brujahs, nabobaronen i Carlisle, Nathaniel er Brujah og i selve York er der en Brujah ved navn Connor, som har et ry for være en troværdig og loyal type
  • Behøver jeg lave en normal Gangrel?
  • Tremere, top-tremeren Meerlinda er i Durkham i top-tremere chantryet Lion’s Gate
  • Malkavians, har jeg overvejet at en af de andre spillere kan spille ”Stemmen” og at ”Stemmen” følger hele blodlinjen. Det er lidt op til Stemmens spiller om Stemmen er Guds, Kains, Malkavs eller en 4.’s stemme
  • Der er minimum en Cappadocian i York (semikanon), men eftersom klanen er ret kedelig og (mere eller mindre) uddør i middelalderen, er det ikke muligt spille Cappadocian
  • Setites og Lasombras dropper vi som spilpersoner, fordi de er svære at passe ind i Camarilla-kampagne, ikke?
  • Ravnos?
  • Hvilke klaner og fede koncepter har jeg gemt?

Vampire litteraturliste

Selvom jeg har en forkærlighed for både Chicago by Night og Book of Node, så tror jeg min yndlings Vampire bog er New York by Night.

Hvad er din?

Jeg spørger fordi jeg planlægger en Vampire kampagne.

Kort om kampagnen, hvor jeg gentager mig selv igen igen

Kampagnen som jeg planlægger bygger på The Ventrue Chronicle og New York by Night og kommer til at foregå i alle 4 Vampire alder: Dark Ages, Victorian Age, Moden Nights (1.-4. udgave af Vampire) og Now (Vampire 5. udgave). Altså i 1230, 1880, 1990 og 2018.

De 4 kapitaler kommer til at foregå i York (1230) og New York (resten). Der vil være 3 mellemspil i mellem kapitlerne, som kan foregå hvor som helst i verden. Hvor disse udspiller sig på lidt an på spilpersonerne, hvis en spiller laver en germansk Ventrue bliver der måske et mellemspil i Preussen, hvis en anden laver en caribisk assamite kommer der måske et mellemspil på Haiti.

Selvom jeg har spillet virkelig meget Vampire, så har jeg hvilken eller læst Dark Ages eller Victorian Age. Fx har jeg først nu fundet ud af at de tre Dark Ages grundbøger (hhv. Vampire: Dark Ages, Dark Ages: Vampire og Vampire 20th Anniversary Edition: The Dark Ages) foregår i tre forskellige tidspunkter, nemlig i 1197, 1230 og 1242. Ventrue Chronicle er fra Dark Ages: Vampire-epoken, så det foregår i 1230, men jeg kommer alligevel også til at kigge i bøger fra den tidligere Vampire: Dark Ages-epoke.

Pt. tænker jeg at kigge i:

Værkliste

  • The Ventrue Chronicle (som jeg har læst en gang)
  • New York by Night (som jeg har også har læst en gang)
  • Vampire 20 eller hvad 4. udgaven hedder (kommer jeg ikke til at læse, men mere bare slå op i)
  • Vampire: Dark Ages/Dark Ages: Vampire (læse udvalgte dele af – Ventrue Chronicle foregår i York )
  • Vampire: Victorian Age (læse udvalgte dele af)
  • Dark Ages book of Storyteller Secrets (der er der to af dem. Både en til V:DA og en til DA:V. Jeg har læst lidt i en af dem og det var godt – hvilken af dem jeg læste i, kan jeg ikke huske)
  • Dark Ages Europe (som jeg glæder mig til at læse i. Jeg skal først lige anskaffe mig den, men har høje forventninger til den. Den skal især bruges ift. spilpersonernes baggrunde og mellemspillet mellem 1. og 2. alder)
  • Dark Ages British Isles (som jeg af en eller anden grund har mindre forventninger til. Måske fordi jeg synes Mithras lyder lidt kedelig)
  • Victorian Age: Vampire Companion (udvalgte dele)
  • Victorian Age: London bogen (som jeg kommer til at kigge i. Om ikke andet fordi jeg så kan sige at jeg har læst alle Victorian Age-bøgerne)
  • Turen går til New York (helst en version fra 90’erne)

Hvad mangler jeg?

Jeg tænker at jeg nok også bør kigge i relevante klanbøger og citybøger (både til Dark Ages og Moden), men dem har jeg endnu ikke overblik over.

Hvis der er nogen bøger som jeg groft overset, enten fordi de er super fede eller fordi de er vigtige ift. New York og York i Vampire kanon eller noget tredje, så skriv gerne en kommentar.

Bør jeg vente på Vampire 5th edition?

For et stykke tid siden besluttede jeg mig for at min næste kampagne bliver en Vampire kampagne – der handler om kamppladsen New York. Der kommer dog til at gå noget tid, da vi først skal spille vores Warhammerkampagne færdig, jeg skal nå at nyde ikke at være spilleder og læse en del op på en masse Vampire. Derudover er der arbejde og familie som får tiden til at gå. Sidst, men ikke mindst ser det ud til at jeg får så travlt i februar og marts med andre projekter at jeg ikke får tid til at spillede.

Derfor ville det måske være meget fornuftigt at vente til foråret, fx i starten af april med at starte kampagnen. Hvis man er heldig er 5. udgaven af Vampire udkommet der.

Vampire 5. udgave rygter

Jeg har kun hørt rygter fra spiltest og set et par videoer om Vampire 5th, men indtil videre lyder det som om der kommer:

  • Ny grundmekanik, der næppe er ligeså åndssvag som storyteller-systemet
  • Mere elegant fokus på vampyrernes blodsult, som udtryk for bæstet, som underbygges med en mekanik. Det betyder nok at der bliver mindre fokus på de mere fortolkningskrævende elementer i det gamle systemet. Her tænker jeg især på humanity og klansvagheder, som blev ret dårligt understøttet mekanisk
  • Samme klaner, men lidt nye vampyrevner (disciplines)
  • En radikal udvikling af settingen med fokus på fremmegørelse i senkapitalismen (overvågningsteknologi spiller især her en stor rolle) og til dels en opløsning af de klassiske magtfraktioner Sabbat og Camarilla. De ændre ikke på (særlig meget) kanon før den skandaløse gehenna periode, men der er åbenbart sket meget i vampyrsamfundet de sidste 25 år
  • Systemet skulle være bagudkompatibel
  • De første bøger giver kun mulighed for at spille de 7 Camarilla klaner, men senere skulle der komme flere

For og imod at vente på 5th

Udviklingen i settingen er umiddelbar ikke så vigtig for mig, da den kampagne jeg planlægger kommer til at foregå i Dark Ages, Victorian Age og Moden Nights (altså 90’erne). Man spiller hinandens sires (og grandsires) Men skal jeg alligevel vente og spille den med den nye version?

På den ene side vil jeg gerne i gang inden april 2018 – fordi det er om så lang tid. På den anden side er et nyt og bedre system end storyteller-systemet ret tillokkende. Derudover kan jeg godt se fidusen i at fokusere på blodsulten. Jeg har det lidt svært ved at man i så fald skulle hold sig til de 7 Camarilla klaner, da noget af det fede ved Dark Ages er at man netop ikke behøver holde sig inden for disse 7. Jeg er for resten den eneste der synes ideen om at man kun udgiver en lille del af settingen af gangen lyder lidt halvdyrt, hvis man som spilleder gerne vil have sabbat og uafhængige klaner med i ens kampagne?

Det er hele tiden været meningen at spilpersonerne i min kampagne skulle være venlig stemte overfor Camarilla’en, men jeg ville ikke synes det var helt åndssvagt med en Assamite eller Ravnos familie in the mix.

Kompromis

Det er meningen at kampagnen skal udspille sig over 3 generationer af samme vampyrfamilie. Hvad hvis vi evt. lod det være 4 generationer? Dark Ages, Victorian Age, 90’erne og den sidste er nu. Altså den setting som bliver beskrevet i 5. udgave. Dette sidste kapitel bliver altså spillet med den nye version. På det tidspunkt, hvor vi når dertil er der sikkert også kommet regler for Assamite, Ravnos osv.

Alt efter hvor hurtigt bøgerne udkommer kan det være at vi snyder og måske spiller 90’erne med de nye regler, men den gode gamle setting.

Lyder det ikke cool nok?

Bipersonskort og vejen tilbage til Vampire

Jeg overvejer at starte en Vampire kampagne. Det gør jeg med jævne mellemrum. Sidst jeg overvejede at spille Vampire overtalte Jonas mig til at lade være med argumenter om: At vi har fået for meget familie og anden stuff til at vi kan koncentrerer os om komplekse kampagner. Vampire kampagner med stemning, interessante bipersoner og intriger er alt for komplekse til hvad en familiefar kan overskue sådan en halvtræt onsdag hver anden uge. Disse hverdagsaftener er det lettere at overskue at baske skavens i Warhammers Carroburg.

Måske har Jonas ret. Det tænkte jeg han havde sidst vi talte om det, men jeg må også bare indset at jeg stadigvæk er ret bid af det der Vampire.

Imellem midt 90’erne og midt 00’erne var Vampire mit go to game. Jeg tror stadigvæk det er det system jeg har spillet mest (med Warhammer som en klar 2’er), men jeg er ret sikker på, at jeg ikke har spillet det de siden 13+ år. Det er et helt særligt spil. Det lover måske mere end den holder – jeg tror det var derfor vi droppede det back in the day. Og jeg er da bekymret for om:

  • Kan vi fange stemningen uden det bliver kedeligt?
  • Kan vi overskue intrigen midt i vores omfangsrige liv?
  • Kan vi bare huske bipersonerne fra spilgang til spilgang?

Jeg tror svarene til disse spørgsmål er “forenkling” og løsningen er at finde værktøjer og teknikker der netop forenkler det kedelige huskearbejde i Vampire. Jeg har overvejet værktøjer a la bipersonskort, åbne relationsdiagrammer og åbne hemmeligheder, men andre værktøjer modtages med kyshånd.

Bipersonskort

Vampire er et spil, der for mig, handler om hoved- og bipersonernes begær og handlinger. Følelsen af en sammenhængende og ”logisk” omverden er ret vigtigt for Vampire, synes jeg. Det er super fedt når man giver dette indtryk, men det kan være svært hvis man som spiller går og glemmer bipersonerne fra gang til gang.

Fordi bipersonerne er vigtige, tænker jeg at det ville være fedt med bipersonskort. Hver spiller får en kopi af de væsentlige bipersoner de møder i kampagnen, hvor deres navne, klan og hvad de er kendt som er angivet. Nogen er mere udfyldt end andre og det er meningen at spillerne selv kan skrive flere noter til bipersonen.

Åbne relationsdiagrammer og hemmeligheder

Uden at vide helt hvordan, så kunne det være fedt at arbejde med åbne med relationsdiagrammer – ligesom vi tidligere har spillet med åbne dungeon maps.

Hvis ikke Vampire, så

Jeg er ikke 100% sikker på at jeg kan finde spillere til en Vampire-kampagne. Heldigvis dagdrømmer jeg også om andre rollespilsprojekter, her beskriver jeg dem i tilfældig rækkefølge.

Orpheus-kampagnen

Det er svært at finde gode købekampagner, men Orpheus til World of Darkness fra start 00’erne fik overraskende gode anmeldelser. Det er nok ikke Enemy Within godt, men jeg tror den kunne være sjov at spille. Det er underligt at jeg har det sådan, da jeg faktisk aldrig har været særlig vild med andre World of Darkness spil end Vampire og vampyrer ingen rolle spiller i Orpheus.

OrpheusBooks

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er Orpheus-kampagnen historien om et firma, som spilpersonerne arbejder for, der har lavet en teknologi, så man kan se spøgelser og rejse i dødsriget. Det er fortællingerne om mysterier i blandt afdøde og ændringer i kosmos. Det er en forholdsvis lang kampagne i 3-4 akter. What not to like?

Iflg. de anmeldelser jeg har læst, så tager kampagnen mellem 3-5 år at komme igennem, hvis man spiller hver anden uge.

De 3 Lady Blackbird scenarier

I virkeligheden hedder de vel Adventures in the Wild Blue Yonder 1,2 og 3, men i bedste Game of Thrones/A Song of Ice and Fire stil, så har jeg navngivet dem efter det første scenarie i serien. Alle tre scenarier foregår i samme ”flyvende ø”-univers, men de kan spilles uafhængigt af hinanden. Hver især tager scenarierne vel et par spilaftner at spille, så man brude kunne komme igennem dem på 3-4 måneder.

lb_preview_01

Hvor Lady Blackbird, scenarie nr. 1 og det mest kendte, er et ”giv den gas”/fantasyrumpirat-eventyr, så er nr. 2 i serien Magister Lor en okkult intrige og nr. 3 Lord Scurlock er arvedrama (måske lidt a la Taboo). Der mere sammenhæng mellem to efterfølgende og jeg synes faktisk de har mere på hjerte end Lady Blackbird, men Lady Blackbird er et sjovt scenarie, så det ville være synd at springe det over.

250px-MagisterLorSantuarioBåde Magister Lor og Lord Scurlock er skrevet til 4 spillere, så selvom Lady Blackbird er skrevet til 5, ville det være mest oplagte at skære en spiller fra i Lady Blackbird. På den måde kunne den samme gruppe spille alle 3 scenarier. Det er en overskue lille ”kampagne” i et voldsomt charmerede univers.

Year of Action!

12 måneder = 12 forskellige actionscenarier. Det sidste søndag  i måneden mødes man og spiller et actionscenarie. Hvem der er spilleder kan skifte.

l_7

Oplagte scenarier kunne være:

  • På røven i Marienburg
  • Thorvald Stauning – Varulvejæger
  • Holocaust-serien
  • Superheroes-serien
  • 9000 beton
  • Dræbersvin 2.

Denne ”kampagne” ville tage et år, derefter kunne man med fordel lave et ”Year of Crime” eller et ”Year of Bleed”.

Som spiller

Ellers er jeg, når mine nuværende kampagner slutter, klar på at være spiller. Især i kortere kampagner og jeg er især vild efter at prøve spil såsom:

  • Mouse Guard
  • Dresden Files (sat i København)
  • Ars Magica
  • Pendragon
  • Det nye D&D

Indbyggere

Eller genbesøge Warhammer eller Drager og Dæmoner eller…